Regnbed

Et regnbed er et beplantet bed med plads til, at regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden. Det beplantede område er opbygget med en velegnet vækstjord og derunder sand/grus, som er egnet til nedsivning. For at kunne håndtere overløb i forbindelse med ekstremregn kan der ved siden af et regnbed være anlagt yderligere et areal, der er velegnet til nedsivning og forsinkelse af regnvandet. Der kan også være gravet en faskine ned under bedet.

Regnbede kan anvendes mange steder, for eksempel ved boliger, erhverv, forretningsområder og parkeringspladser. Overfladen i regnbede varierer. Planterne står oftest i en fri jordoverflade, men overfladen kan også være dækket af grus eller mindre sten. Sten betyder umiddelbart en mindre vedligeholdelse, men ofte forsvinder sand og mindre stykker affald ned mellem stenene, hvorefter jordoverfladen under stenene kitter sammen og gradvis stopper for nedsivning.

Et regnbed kan anlægges i et hjørne af haven, langs flisegange eller som et selvstændigt bed i plænen. På offentlige arealer kan regnbede anlægges langs veje, i midterrabatter og på parkeringsarealer som markering mellem parkeringsbåse eller som større bede på områder mellem bygninger.

Teknologisk Institut er i gang med at udvikle en variant af regnbedet, der i stedet for at henlede vandet til en jordvold, pumper vandet ind i en såkaldt grøn skærm. Skærmene skal placeres langs cykelstier i København og hjælper til at håndtere overskydende, snavset regnvand. Skærmen er beklædt med planter, der hjælper til at fordampe vandet og kan på den måde aflaste det lokale kloaknet.