Omfangsdræn
Del artikel Print

Omfangsdræn

Et omfangsdræn ligger langs fundament og ydermur på en bygning og leder overskydende vand væk. Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stamme fra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset.

 

Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem. Både drænrør og rensebrønde skal lægges med det rette fald. Drænrøret "tapper" den omkringliggende jord for vand og fugt, mens rensebrøndene sørger for, at drænsystemet kan renses. Rensebrøndene placeres typisk i ledningens knækpunkter, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet.

 

Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det ofte være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd.

Omfangsdræn skal udføres som angivet i Ds 436 Norm for dræning af bygværker.

Senest redigeret: 30-06-2023