Ny video om klimatilpasning.dk

Tre nye regnvandssøer i Assens Kommune holder Tommerup Stationsby tørskoet, selv ved meget og langvarig regn. De tre søer, Tallerupsøerne, er det hidtil største klimatilpasningsanlæg på Vestfyn. Søerne er forbundet via åbne, slyngede kanaler og bliver ved kraftig regn til én stor sø, som kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand. Når søerne er fyldt op med vand, bliver det ledt via et styret rørsystem ud i Brende Å. Foto: Assens Kommune Søerne er anlagt på et 7 hektar stort område, som Assens Forsyning A/S har opkøbt. Området var i forvejen kuperet. Nu er dets lavninger gravet dybere og jorden derfra brugt til at forstærke områdets bakker, så landskabet er blevet endnu mere kuperet. Byens borgere har været aktivt med i at få skabt et nyt stykke natur og rekreativt område omkring søerne. Søerne skal håndtere en 5-års regnhændelse. Men de har vist sig at kunne klare meget mere regn. Foto: Assens Kommune

En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt. Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat. Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen. Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder. SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse. Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub

Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op, sender vandet gennem en varmepumpe og energien videre ud i fjernvarmerørene. Med projektet slår Høje Taastrup Fjernvarme flere fluer med ét smæk. Oprindeligt var det en god business case, som fik selskabet til at begynde at bruge grundvand til varmeproduktion. Men samtidig bliver områdets høje grundvandsstand sænket. Borgerne havde tidligere ofte oversvømmede kældre og indtrængende vand, fordi grundvandsspejlet gennem en årrække er steget med flere meter. Det afkølede vand bliver pumpet ud i Mølleåen, hvor livsvilkårene for flora og fauna bliver betydeligt bedre. Løsningen har krævet dispensation fra Energistyrelsen, fordi området er udlagt til kraftvarme. Materialet er stillet til rådighed af Høje-Taastrup Fjernvarme

Hele projektet Den Blå Kant skal være svendborgensernes nye fælles havneområde mellem by og vand. Tre sluseåbninger kombineret med et bælte af faste og mobile diger langs den ydre del af Svendborg Havn skal sikre hele området mod stormflod på op til 3 meter over daglig vande. Svendborg by ligger højt i forhold til havnen. Projektet rummer derfor også flere skybrudsveje, der fører direkte til havnebassinet. Havnebassinet kan udnyttes som reservoir, der sikrer havneområdet mod oversvømmelse fra skybrud, når byen sender vandkaskader mod havnen. Svendborg Kommune forventer, at det samlede projekt løber op i et trecifret millionbeløb. Kommunen forventer derfor, at der vil gå mere end 10 år, før det samlede projekt står færdigt. Til den tid vil det sikre Svendborgs havneområde mod en 100-års stormflodshændelse. Foto: Svendborg Kommune Illustration: Effekt Arkitekter.

Vejle Kommune, Vejle Spildevand og boligselskabet ØsterBO skaber et fælles klimatilpasningsprojekt, der gør en del af østbyen i Vejle i stand til at klare fremtidens voldsommere regnvejr. Østbyens klimaprojekt består af fem delprojekter, der skal sikre, at regnvandet på en kontrolleret måde bliver ledt ud i Vejle Fjord i stedet for at oversvømme veje og kældre. Samtidig inviterer det nye område til leg, boldspil og hyggelige ophold. Første delprojekt bliver kaldt Klimaparken og er en grøn kile på små 750 meter med en åben vandkorridor på flere hundrede meter. Delprojekt Klimaparken er en del af et endnu større klimaprojekt i Vejle østby, som vil lede regnvand i et cirka 3,5 kilometer langt forløb fra den højtliggende nordlige del af Vejle østby ned til fjorden. Den samlede vandvej vil kunne klare en 80-100-års regnhændelse fremskrevet til år 2100. Foto: Vejle Kommune