Klar til næste skybrud?

Vejle Midtby ligger i en ådal for foden af nogle af Danmarks stejleste bakker og i bunden af en fjord mod Kattegat. Vejle Midtby har gentagne gange haft oversvømmelser. Vejle Midtby ligger så udsat for vand fra alle sider, at den i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de ti områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse. I et bredt og effektivt samarbejde er det lykkedes på få år at etablere pumper, sluser, fordelerbygværk og faunapassage. Samtidig bruger man i Vejle vandet til at skabe værdi med et nyt og attraktivt byrum, som borgerne har taget vel imod. Klimasikringen af Vejle Midtby er første fase af en række projekter, der skal beskytte borgere, bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.

Efter fuldførelsen af en såkaldt kap 1a sag efter kystbeskyttelsesloven er der etableret en oversvømmelsesbeskyttelse af sommerhusområdet Lendrup, syd for Løgstør. Projektet består af etableringen af 700 meter lerdige ud mod Limfjorden med græs fra digegræsblanding indeholdende naturlige græsser for en strandeng. Derudover etableres 45 meter spuns, en overløbsrende ved høj vandstand i åen til et sø-moseområde, en brønd med pumpe ved åen, bag diget og en sluselignende konstruktion ved å-udløbet.

En dansk udvikling renser forurenet overfladevand. Dermed bliver det muligt at lede regnvand ud i havne, søer og vandløb, fordi forureningen kan fjernes inden. Teknologien kræver et minimum af vedligeholdelse, og den er afprøvet med held i København og Middelfart.

I Zoologisk Have på Frederiksberg bor vombatter, kænguruer og tasmanske pungdjævle oven på en faskine med 650 regnvandskassetter og en samlet volumen på142 m3. Faskinerne opsamler, nedsiver og forsinker regnvand. Zoologisk Have ligger højt på Valby Bakke, og siden 2015 har faskinerne været med til at beskytte villaområder neden for bakken ved skybrud. Samtidig sparer Zoologisk Have lidt af sit vandforbrug, fordi også hverdagsregnen nu bliver opsamlet og brugt til at skylle bassiner med.

Klimaklar Skibhus er et pilotprojekt, der kører i et udvalgt boligområde i Odense centrum. Området og dets gader er udvalgt, fordi de alle er koblet til den samme ‘gren’ af kloaksystemet. Beboerne i området er så at sige i ‘kloakfamilie’. Mange familier i dette område har i en årrække døjet med vand i kældrene, fordi kloakken mangler kapacitet, og grundvandet står højt i den forholdsvis lerede jord i området. På grund af en storstilet byudvikling siden 2. verdenskrig er kapaciteten i kloakkerne utilstrækkelig. Derfor skal regnvandet i området afkobles fra fællessystemet og så vidt muligt afledes lokalt. Mange i kvarteret er nu klar til at håndtere regnvandet på egen grund og frakoble sig kloaknettet.

Skolen ved Søerne på Frederiksberg var særligt hårdt ramt i forbindelse med skybruddene i 2011 og 2014. Selv om man gennem årene havde etableret flere sikringer som for eksempel højvandslukker og skotter, skabte de store skybrud voldsomme oversvømmelser. Vandet ødelagde installationer i skolens varmecentral og gulvene i gymnastiksalene. I lange perioder har skolen ikke kunnet bruge salene, fordi de først skulle udtørre og senere udbedres. Arbejdet med at skybrudssikre skolen blev opdelt i tre etaper, for at mest muligt kunne foregå i skoleferierne. Der er blandt andet etableret forhøjede betonkanter ved kældertrapper, ændrede kloakføringer og tagnedløb, montering af højvandslukker med pumpebrønde samt et forsinkelsesbassin. Illustration fra Rambøll.

I det kommende byområde Ringkøbing K, der ligger ud til Ringkøbing Fjord, er et tidligere landbrugsareal blevet omdannet til et rekreativt og klimatilpasset naturområde. Herefter begynder man at opføre områdets boliger. Ringkøbing K’s område er på cirka 84 hektar. På godt halvdelen af det kystnære projektområde vil der blive opført en eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med cirka 1.000 boliger. Inden for de enkelte bebyggelser bliver terrænet udformet, så der altid er et fald fra kommende bygninger og veje, så vandet ledes væk. Her bliver regnvandet ledt fra tage, belægninger, stier og veje ud i græsset til mindre grøfter, regnbede eller render. Derfra ledes det ud af bebyggelsen i små vandløb til mindre søer og videre ned mod Tranmosebæk, et vådområde og fjorden. Dermed bliver vandet en del af den natur, der omgiver de kommende boliger. Alle huse i området vil være beskyttet mod nuværende og ændrede klimatiske forhold. De lavest beliggende boliger vil som minimum ligge 3 meter over dagligt vande. Projektet bliver til i et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg.

Køge Kyst er et langsigtet byudviklingsprojekt, som over de næste 10-15 år vil udvikle tre centralt beliggende havne- og industriområder til en bæredygtig bydel, der skaber mere sammenhæng i byen. Området omfatter 24 hektar med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden mellem den historiske bymidte og Køge Bugt. Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby. Projektet skal sikre den nye bydel imod større regnmængder og de kommende havvandsstigninger. Løsningen omfatter blandt andet forhøjede boliger, kajkanter, promenader og en række LAR-løsninger. Køge Kommune arbejder pt. på at finde en løsning med en sluse Køge Å´s udløb i bunden af havneindløbet, der kan lukkes ved høj vandstand.

Området omkring Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Nyhavn Øst i det centrale København er blevet fornyet for at forbedre byliv, arkitektur, trafik og parkering. I forbindelse med fornyelsen har man samtidig klimatilpasset Sankt Annæ Plads for at mindske problemer ved skybrud. Pladsen er blevet omlagt til en såkaldt skybrudsgade, hvor vandet fra ekstreme regnskyl ledes væk fra de gamle huse og ud i havnen. Hele pladsen har fået form som en skål, der har sit laveste punkt i midten af et grønt anlæg. Derudover er der lagt regnvandsledninger under jorden for at opnå den nødvendige vandafstrømning. Nu ledes regnvandet hurtigt væk fra facaderne, ned mod Kvæsthuspladsen og ud i havnen. Løsningen har tre fordele. Den skaber mere plads i kloakken, så spildevand ikke så nemt presses op på gaden til borgerne, fjerner store mængder regnvand på kort tid, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre, og sparer energi, fordi der ikke længere skal pumpes regnvand gennem kloakkerne og ud til rensningsanlæggene.

Bishan-Ang Mo Kio Park er Singapores blå-grønne flagskib inden for klimatilpasning. Det 3 kilometer langstrakte område rummer varierede rekreative muligheder, stor variation i flora og fauna, bassiner til rensning af regnvand, der tilføres området og øget kapacitet, der kan håndtere de stigende nedbørsmængder fra oplandet. The Kallang River var på strækningen tidligere en simpel betonkanal til bortledning af regnvand. Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem parkorganisationen Nparks og forsyningsvirksomheden PUB og har krævet et nyt samarbejde mellem organisationerne. Anlægsperioden var 2009 til 2012 og projektsummen 340 millioner kroner. Rambøll Atelier Dreiseitel var hovedrådgiver.