Samfundsøkonomiske analyser
Samfundsøkonomiske analyser
Samfundsøkonomiske analyser indgår som et af flere redskaber i den politiske beslutningsproces og kan anvendes som led i vurderingen af, om et givent projekt kan betale sig. Gennem analysen søger man at opgøre samtlige omkostninger og fordele ved projektet og værdisætte dem økonomisk. Da der er tale om en samfundsøkonomisk analyse, ses der i første omgang bort fra, hvem der afholder omkostningerne og høster gevinsterne. I stedet fokuseres der på, om de samlede fordele kan opveje de samlede omkostninger.
I en samfundsøkonomisk analyse værdisættes gevinsterne og omkostningerne ved projektet i kroner og ører, så de kan sammenlignes. På den måde kan man finde de tiltag, der giver størst samfundsmæssig nytte. Alternativt kan man finde den mest omkostningseffektive måde at opnå et ønsket beskyttelsesniveau. Læs mere under Andre typer af økonomiske analyser.
Følsomhedsanalyser
Usikkerheden omkring hvor hurtigt klimaforandringerne vil komme, og hvilke konsekvenser de vil have, udgør en betydelig udfordring i forhold til analyser af, hvordan og hvor meget der bør klimatilpasses. Samtidig kan investeringer i infrastruktur som for eksempel nye kloakker ofte ikke udskydes, til vi er blevet klogere. Der er derfor stor risiko for at komme til at gøre enten for lidt eller for meget.
Følsomhedsanalyser og fleksible løsninger er centrale, når fremtiden er usikker. Det er altid en god ide at lave følsomhedsanalyser i relation til samfundsøkonomiske beregninger, hvor man vurderer, hvad konsekvenserne vil være, hvis noget falder anderledes ud end forventet. På et område som klimatilpasning, hvor der er stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer, er dette dog særlig vigtigt. Tiltag som vil være fornuftige i en bred vifte af mulige fremtider, kan være at foretrække fremfor nogle, der kun er gode, hvis tingene falder ud, som vi tror – også selvom de er lidt dyrere. Det er følsomhedsanalyser gode til at afdække.
Læs mereLuk
Diskontering
Samfundsøkonomiske analyser vægter den nære fremtid tungere end den fjerne. I økonomiske analyser vægter omkostninger og gevinster i den nære fremtid tungere end konsekvenser, der ligger længere ude i fremtiden. Det hænger sammen med, at det, for på en meningsfuld måde at kunne sammenligne omkostninger og gevinster, der falder tidsmæssigt forskelligt, er nødvendigt at omregne alle konsekvenser til nutidsværdier gennem diskontering. Dermed får den såkaldte diskonteringsrente stor betydning for udfaldet af beregningerne.
Ved en diskonteringsrate af en vis størrelse kan man risikere, at nutidsværdien bliver meget lille, når der diskonteres over en så lang tidshorisont. Det kan betyde, at skadesomkostninger som optræder i sidste del af århundredet, næsten ikke tæller med i regnestykket. Det kan give en skævvridning ved vurdering af klimatilpasningstiltag, fordi gevinsterne - de undgåede skader langt ude i fremtiden - bliver meget små. Det kan også give store fordelingsmæssige konsekvenser på tværs af generationer. Samtidig vil en meget lav rente ikke afspejle de omkostninger, samfundet har ved at finansiere klimatilpasning. Der vil derfor altid kunne opstå politisk diskussion om, hvilken rente der bør anvendes. Finansministeriet anbefaler, at der anvendes forskellige rentesatser for investeringer med forskellige tidshorisonter. Dermed sker der en afvejning af de forskellige udfordringer med henholdsvis en høj og lav diskonteringsrente.
Generelt er der god grund til at være forsigtig med at begrunde store investeringer med gevinster, der ligger lagt ude i fremtiden. Det gælder i høj grad også i forhold til klimatilpasning, hvor der er særlig stor usikkerhed omkring fremtiden.
Læs mereLuk
Senest redigeret:
10-08-2022