Randers Kommune - Storkeengen
Del artikel Print

Randers Kommune - Storkeengen

Klimatilpasning af Vorup

Vand giver livskvalitet i hverdagen, men når klimaforandringerne for alvor sætter ind, giver det også udfordringer. Når vi får mere regn, og når vandstanden i Randers fjorden og i Gudenåen stiger, kan de nordlige og lavtliggende dele af Vorup være særligt udsatte for oversvømmelser. Dels med regnvand fra de højere liggende dele af Vorup og dels med vand fra Gudenåen, hvis den går over sine bredder.

 

Vandmiljø Randers A/S har til opgave at modtage regn- og spildevand fra de områder, der er beskrevet i kommunens spildevandsplaner. Den opgave løfter Vandmiljø Randers f.eks. gennem separatkloakering, men i Vorup kan separatkloakeringen ikke stå alene. Derfor har Randers Kommune og Vandmiljø Randers sat gang i det storstilede klimaprojekt Storkeengen, der skal klimatilpasse Vorup og som en sidegevinst give bedre adgang til den unikke natur, der findes ved Gudenåen.

 

Projektet er ændret

I juni 2018 fik projektet en dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at etablere vådområder, rekreative anlæg og oprense grøfter i engområdet Storkeengen. Dispensationen omfattede dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttet natur og §16 om åbeskyttelseslinje. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet ændrede i december 2018 dispensationen til et afslag, bl.a. med den begrundelse, at meromkostningerne ved at gennemføre et alternativt projekt ikke går ud over, hvad der kan anses for proportionalt, og at den meddelte dispensation ikke kan godtgøres alene ud fra proportionalitetshensyn. Afgørelsen kan findes på https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/bda663ca-37e3-4ba1-87f4-505823ff0229?highlight=miniv%C3%A5domr%C3%A5der

 

Derfor er projektet blevet ændret, så anlæg til rensning af regnvand i Storkeengen er blevet væsentligt reduceret. I stedet for konstruerede vådområder til rensning af regnvand fra et ca. 200 ha stort areal, laves et traditionelt regnvandsbassin med permanent vådt volumen. Heri renses regnvand fra et ca. 10 ha stort areal. Der er givet de nødvendige tilladelser og dispensationer til regnvandsbassinet. Derudover etableres endnu et traditionelt regnvandsbassin med permanent vådt volumen med et opland på ca. 165 ha. Bassinet etableres udenfor projektområdet syd for Vorup Enge.

 

I maj 2020 blev der givet dispensation til at etablere rekreative anlæg i projektområdet. Denne dispensation blev påklaget til Miljø- og Naturklagenævnet. Nævnet har pt. ikke afgjort sagen. Derfor er det uvist hvordan adgang og rekreativ brug af området vil blive. Der forventes en afgørelse fra klagenævnet i foråret 2022.

 

I den følgende beskrivelse er ændringen til regnvandsbassin medtaget samt de rekreative anlæg svarende til den udformning, der nu er til behandling i klagenævnet.

 

Nye skybrudsveje leder vandet til storkeengen

En analyse af boligområdet nord for Kærgade viser, at et kraftigt skybrud kan resultere i, at regnvand vil strømme ind i private haver og huse. Med projekt Storkeengen sørger vi for, at vandet i stedet bliver på vejarealerne, hvor det ikke gør skade. Det gør vi ved hjælp af særlige skybrudsveje, der træder i funktion, når de almindelige regnvandsledninger under jorden bliver fyldt under ekstreme regnhændelser. Skybrudsveje er veje, hvor vejens udformning er ændret, så den kan rumme mere vand.

 

Projekt Storkeengen er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-årshændelse i 2100. En nuværende 100-årshændelse der defineret som 72 mm regn på fire timer, hvilket statistisk set sker en gang hvert 100. år. En 100-årshændelse i 2100 vil ifølge Spildevandskomitéens regionalregnerække betyde, at der falder 94 mm regn på fire timer.

 

2

 

Princip for etablering af lokale- og hovedskybrudsveje. Placering af hovedskybrudsveje er dog ændret som følge af detailprojektering.

 

Arbejdet med etablering af skybrudsveje forventes at starte i 2022.

 

Fremtidig håndtering af vand

 

3

Det har vist sig nødvendigt at anvende andre udformninger af hovedskybrudsvejene end de forventede vejprofiler som trug. Den endelige udformning er fastlagt ved detailprojektering. Det har resulteret i flere forskellige løsninger som f.eks. veje med sidefald og linjedræn.

 

Lokale skybrudsveje udformes med tagformet vejprofil med lysningshøjde på op til 12 cm. Det giver tilstrækkelig kapacitet og det er derfor ikke nødvendigt at ændre på vejenes profiler.

 

Drifts- og vedligeholdelsesaftaler for skybrudsvejene er under udarbejdelse.

 

Stormflodssikring som sidegevinst

Regnvandet fra Vorup skal dels ledes til Storkeengen og dels til Vorup Enge (et eksisterende vådområde). I storkeengen er der etableret et regnvandsbassin, der modtager regnvand fra et mindre område lokalt. Regnvandsbassinet er udformet med vådt volumen for rensning af regnvandet. Herefter udledes regnvandet til et åbent regnvandssystem i Storkeengen og videre til Gudenåen.

 

Ved Vorup enge etableres et regnvandsbassin med mulighed for rensning ved vådt volumen. Bassinet skal modtage regnvand fra størstedelen af Vorup. Efter rensning udledes vandet til et eksisterende vådområde og videre til Gudenåen.

 

For at sikre optimal rensning af vandet, beskyttes bassinanlægget mod forhøjede vandstande i Gudenåen. Det sker ved hjælp af et 260 m langt dige, som samtidig vil værne de lavtliggende ejendomme i Vorup i tilfælde af stormflod. Derudover beskytter diget engens særlige natur, som ellers vil være truet, når vandstanden i åen stiger. Der er givet tilladelse til diget jf. kystbeskyttelsesloven. 

4

Anlægsarbejdet med etablering af diget er i fuld gang. Pga. udfordrende jordbundsforhold i området er der en lang anlægsperiode. Diget opbygges i flere omgange og med en kerne af letklinker og med perioder til sætning.

 

Naturområde med plads til aktivitet og fordybelse

Med projekt Storkeengen vil vi vise, hvordan klimasikring og adgang til natur kan gå op i en højere enhed. Det nye dige styrker forbindelsen mellem Randers midtby og naturområderne mod vest. Med nye stisystemer og særlige aktivitetsplateauer, såsom Cirklen og Rampen, får randrusianerne adgang til Storkeengens unikke natur på helt nye måder. Det er vores vision, at Storkeengen skal give plads til både ophold, leg, fordybelse, bevægelse og læring, alt sammen på naturens præmisser.

5

Elementer af de rekreative anlæg med bl.a. Vorupenge-sti, Rampen, Træbroen/buen og Cirkel.

 

Rampen forløber på nordsiden af det nye højvandsdige og fra toppen af diget i kote 3 m og ned til Gudenåen. Den kombinere to ting. En kørestolsvenlig nedkørsel/træbro afsluttende i en bådebro hvor kanoer, kajakker og naturcentrets handicapbåde kan lægge til fra Gudenåen, og det andet er store trin som giver en række mindre platforme hvor der kan tages ophold med udsigt over Gudenåen.

6

Ved Rampen bliver der bl.a. mulighed for at lægge til med handicapbåde.

 

Træbroen/bue ud for hvor Rampen ender på toppen af diget, skal på den anden side af diget etableres en boardwalk - træbro. Også træbroen er bueformet. Træbro starter således også i kote 3 m på digets top, hvorfra den med kørestolsvenligt fald, dvs. maksimalt 5 % (5 cm pr. m) skal ende i et niveau cirka 0,5 m over engen og regnvandsbassinet mod syd, dvs. træbroen ender cirka i kote 1,25 m ved regnvandsbassinet.

 

Ved foden af diget skal træbroen passerer et vadestedet over grøften, som sikrer adgang for kreaturer mellem øst og vest af Storkeengen og diget. Træbroens bredde er 1,5 m.

 

Cirkel indgår som en del af Træbroen beskrevet ovenfor. Cirklen udføres som en udposning på Træbroen i træ- og stålbeklædning. I niveau med Træbroen og tæt på Storkeengens niveau laves en sti i en ¾ cirkel. Inden for denne ¾ cirkel laves en mindre cirkel sti, med trin op til og ellers hævet i niveau til kote 3 m, altså samme højde som det nye dige. Disse to cirkel-stier forbindes med en skråning. Den yderste sti og skråningen udføres i træ. Den inderste sti udføres i elefantrist for at opnå øget skridsikkerhed. Der etableres klatregreb på træskråningen for leg og siddemulighed. Der kan etableres klatrenet i midten af cirklen, som tilkøb til anlægget.

7 

Illustration af cirklen.

 

Vorupenge-sti. Mod vest på arealet laves fra enden af det nye dige en boardwalk som fører mod nord til Gudenåen og under jernbanebroen (over Gudenåens vandflade), hvorfra den med lille hældning skal føres op til den eksisterende sti, ved at forløbe cirka parallelt med stien. Denne boardwalk er 1,65 m bred og har en længde på cirka 240 m. Også denne sti skal udføres så den har kørestolsvenligt fald. Der vil være værn på dele af stien.Som en del af Vorupenge-stien vil der vest for jernbanebroen være en fiskebro.

 

Etableringen af rekreative anlæg afventer en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

 

En del af byen til vandet og klimabåndet

Storkeengen er en del af Randers Kommunes projekt Byen til vandet - Flodbyen Randers og en del af den 8,8 km lange strækning langs fjorden og Gudenåen, der skal klimatilpasses via kommunens projekt Klimabåndet. Klimabåndet er en del af det midtjyske klimatilpasningsprojekt Coast 2 Coast Climate Challenge (C2CCC), et 6-årigt projekt støttet af EU LIFE med i alt 30 parter og 24 delprojekter.

8

 

 

Senest redigeret: 16-02-2022