Eksempler på klimatilpasning - Kommune

På listen nedenunder kan du se alle de eksempler på klimatilpasning, der findes på portalen, som er relevante for kommuner.
Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

1.februar 2022
En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt. Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat. Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen. Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder. SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse. Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub
Nye søer tilbageholder regnvand i Tommerup Stationsby

Nye søer tilbageholder regnvand i Tommerup Stationsby

28.januar 2022
Tre nye regnvandssøer i Assens Kommune holder Tommerup Stationsby tørskoet, selv ved meget og langvarig regn. De tre søer, Tallerupsøerne, er det hidtil største klimatilpasningsanlæg på Vestfyn. Søerne er forbundet via åbne, slyngede kanaler og bliver ved kraftig regn til én stor sø, som kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand. Når søerne er fyldt op med vand, bliver det ledt via et styret rørsystem ud i Brende Å. Foto: Assens Kommune Søerne er anlagt på et 7 hektar stort område, som Assens Forsyning A/S har opkøbt. Området var i forvejen kuperet. Nu er dets lavninger gravet dybere og jorden derfra brugt til at forstærke områdets bakker, så landskabet er blevet endnu mere kuperet. Byens borgere har været aktivt med i at få skabt et nyt stykke natur og rekreativt område omkring søerne. Søerne skal håndtere en 5-års regnhændelse. Men de har vist sig at kunne klare meget mere regn. Foto: Assens Kommune
Grundvand bliver til varme i Høje-Taastrup Kommune

Grundvand bliver til varme i Høje-Taastrup Kommune

28.januar 2022
Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op, sender vandet gennem en varmepumpe og energien videre ud i fjernvarmerørene. Med projektet slår Høje Taastrup Fjernvarme flere fluer med ét smæk. Oprindeligt var det en god business case, som fik selskabet til at begynde at bruge grundvand til varmeproduktion. Men samtidig bliver områdets høje grundvandsstand sænket. Borgerne havde tidligere ofte oversvømmede kældre og indtrængende vand, fordi grundvandsspejlet gennem en årrække er steget med flere meter. Det afkølede vand bliver pumpet ud i Mølleåen, hvor livsvilkårene for flora og fauna bliver betydeligt bedre. Løsningen har krævet dispensation fra Energistyrelsen, fordi området er udlagt til kraftvarme. Materialet er stillet til rådighed af Høje-Taastrup Fjernvarme
Svendborg stormflodssikrer og skaber nyt havnemiljø

Svendborg stormflodssikrer og skaber nyt havnemiljø

25.august 2021
Hele projektet Den Blå Kant skal være svendborgensernes nye fælles havneområde mellem by og vand. Tre sluseåbninger kombineret med et bælte af faste og mobile diger langs den ydre del af Svendborg Havn skal sikre hele området mod stormflod på op til 3 meter over daglig vande. Svendborg by ligger højt i forhold til havnen. Projektet rummer derfor også flere skybrudsveje, der fører direkte til havnebassinet. Havnebassinet kan udnyttes som reservoir, der sikrer havneområdet mod oversvømmelse fra skybrud, når byen sender vandkaskader mod havnen. Svendborg Kommune forventer, at det samlede projekt løber op i et trecifret millionbeløb. Kommunen forventer derfor, at der vil gå mere end 10 år, før det samlede projekt står færdigt. Til den tid vil det sikre Svendborgs havneområde mod en 100-års stormflodshændelse. Foto: Svendborg Kommune Illustration: Effekt Arkitekter.
Bio-LAR anlægget i Lynge

Bio-LAR anlægget i Lynge

10.juli 2020
I Lynge i Nordsjælland har Allerød Kommune i samarbejde med COWI, Skælskør Anlægsgartnere, LiAn Landscapes og Københavns Universitet udviklet og anlagt en bio-LAR løsning til håndtering af regnafstrømning fra et 23 ha stort separatkloakeret opland, samt til fremme af lokale naturkvaliteter ved blandt andet at øge plantediversiteten og forbedre forholdene for bestøvende insekter, samt ved at anvende renset regnvand til etablering af vandhul for padder. Fotos: Marina Bergen Jensen.
KlimaByen i Middelfart

KlimaByen i Middelfart

10.marts 2020
I 2012 gennemførte Middelfart Spildevand A/S, Middelfart kommune og Realdania forundersøgelsen ”Klimatilpasning og byudvikling af kvarteret ved Kongebrovej i Middelfart”. Af forundersøgelsen fremgik det, at hvis der ikke blev gennemført klimatilpasning i området, ville problemerne forværres i takt med den øgede regnmængde. Middelfart Spildevand A/S havde tidligere brugt ressourcer på at øge kapaciteten i kloaksystemet, men valgte nu at indgå i et samarbejde med Middelfart Kommune, så regnvandshåndtering blev indtænkt i udviklingen af byens rum. På baggrund af forundersøgelsen besluttede man i Middelfart at etablere projektet KlimaByen. Formålet med projektet var at facilitere udviklingen af en klimarobust, smukkere og sjovere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som et supplement til rørene i jorden. Projektet også opdelt i 4 delområder; Skovkvarteret, Allékvarteret, Bykvarteret og Aktivitetsskoven. Foto: Middelfart Kommune.
Ny sø i Gedved holder regnvand væk fra private hjem

Ny sø i Gedved holder regnvand væk fra private hjem

21.februar 2020
I Gedved nord for Horsens har Naturstyrelsen etableret et vådområde på knap 42 hektar og i den forbindelse genskabt Gedved Sø. Formålet er at reducere den mængde kvælstof, der ledes til Horsens Fjord. Samtidig giver projektet bedre vilkår for naturen, blandt andet med en faunapassage. Ved samme lejlighed har Horsens Kommune sørget for, at det nye vådområde er indrettet, så det kan fungere som buffer ved kraftige nedbørshændelser. Nedstrøms for det nye vådområde har ejendomme ved Gedved Mølle ofte haft store problemer med regnvand. Efter etableringen af den nye sø har selv rekordstore mængder regn i efteråret 2019 ikke givet problemer. Det er ikke beregnet, hvor stor en nedbørshændelse, søen kan håndtere.
Stor fælles klimatilpasning omkring St. Vejle Å

Stor fælles klimatilpasning omkring St. Vejle Å

6.januar 2020
Enkle tekniske løsninger har gjort naboerne til St. Vejle Å på Københavns Vestegn klar til mere ekstremregn. Samtidig har en del af ådalen fået et naturmæssigt og rekreativt løft. Seks kommuner og fire vandselskaber har sammen skabt en omfattende klimasikring omkring åen. St. Vejle Å har flere gange været millimeter fra at oversvømme huse og veje i Ishøj og Vallensbæk ved skybrud. Da Banedanmark etablerede jernbanen mellem København og Ringsted, kom den til at gå lige igennem Vallensbæk Sø, som er et regnvandsbassin ved motorvejstrekanten i Vallensbæk. Kommunerne og forsyningerne omkring St. Vejle Å benyttede den økonomiske kompensation fra Banedanmark til at gennemføre et stort, fælles klimatilpasningsprojekt. Projektet består af tre store regnvandsbassiner, våde enge, overløb med nødbassin, diger og en stor pumpestation. Samtidig er der etableret grønne områder omkring en del af ådalen.
Kolding får en grøn oase, der sikrer tørre kældre

Kolding får en grøn oase, der sikrer tørre kældre

9.december 2019
I Kolding bymidte har kommunen og forsyningen i samarbejde med byens borgere skabt et stykke bynatur med flere formål. Et regnvandsbassin vil fremover holde på skybrudsvand, så kloaknettet bliver mindre belastet, og så kældre og veje i området ikke bliver så hårdt ramt af oversvømmelser. Samtidig er byens lidt kedelige bypark blevet et attraktivt sted for både børn og ældre. Her er stier, broer, blomster, spiselige bede, snoet vandløb, bænke, borde og en klimapavillon. Byparken er det første af en række klimapasningsprojekter, som kommunen og forsyningen har planlagt at udføre sammen. Byparken i Kolding kan klare en 20-års hændelse. Når hele klimatilpasningen af Kolding bymidte er færdig, vil området kunne klare en 100-års hændelse.
Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

17.januar 2019
Region Syddanmark besluttede i 2008, at der skal bygges et nyt supersygehus i Odense (Nyt OUH). Nyt OUH skal bygges sammen med Syddansk Universitet, der ligeledes udvider med et nyt Sundhedsfagligt Fakultet. Både Nyt OUH og det nye Sundhedsfaglige Fakultet forventes at stå klar i 2022. Odenses nye universitetshospital er et af seks nybyggede sygehuse, der opføres med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Grundet det nye hospitals massive størrelse på omtrent 250.000 m2 opstår der naturlige udfordringer forbundet med håndtering af regnvand fra bygninger og de tilhørende vejanlæg. Derfor etableres interne regnvandsbassiner med mulighed for afledning til det nærliggende vandløb. Regnvandsbassinerne vil højne områdets rekreative værdi, da de vil være integreret i landskabet som lavninger og søer. Regnvandsbassinerne udspringer af ”Grøn Blå Rekreativ Plan” udarbejdet af Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning. Planen er ikke en juridisk bindende aftale mellem interessenterne i projektet. Planen giver derimod et overblik over visioner for bæredygtige klimatilpasningsløsninger, som vil være til gavn for miljøet samt mennesker, der skal færdes i området. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem parterne. Det nye Sundhedsfaglige Fakultet etablerer også regnvandsbassiner, men i denne case beskrives kun regnvandsbassinerne på Nyt OUH.
Viser 1 - 10 ud af 83
Gå til de nyeste eksempler