Eksempler på klimatilpasning - Kommune

Regnvandet, som rammer det nye regionshospital Gødstrup, ledes til to store bassiner henholdsvis nord og syd for byggeriet. Bassinernes kapacitet sikrer, at regnvandet selv ved skybrud kan håndteres og opmagasineres i området, så hospitalets drift kan fortsætte uforstyrret. Alt regnvand nedsives eller føres via overfladen til Herningholm Å. Samtidig bliver bassinerne udformet, så de minder om de små søer, der tidligere naturligt prægede landskabet på stedet. Dermed bidrager bassinerne til et arkitektonisk udtryk til gavn for patienter, pårørende og personale.

Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i 2008, at der skulle bygges et nyt supersygehus i Odense. Det nye Odense Universitetshospital (det nye OUH) er bygget sammen med Syddansk Universitet, der ligeledes udvider med et nyt Sundhedsfagligt Fakultet (SUND). Det nye OUH afleveres i slutningen af 2023, hvorefter aktivering af hospitalet påbegyndes frem mod indflytning. . Odenses nye universitetshospital er et af seks nybyggede sygehuse, der opføres med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Grundet det nye hospitals massive størrelse på omtrent 250.000 m2 opstår der naturlige udfordringer forbundet med håndtering af regnvand fra bygninger og de tilhørende vejanlæg. Derfor etableres interne regnvandsbassiner med mulighed for afledning til det nærliggende vandløb. Regnvandsbassinerne vil højne områdets rekreative værdi, da de vil være integreret i landskabet som lavninger og søer. Regnvandsbassinerne udspringer af ”Grøn Blå Rekreativ Plan” udarbejdet af Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning. Planen er ikke en juridisk bindende aftale mellem interessenterne i projektet. Planen giver derimod et overblik over visioner for bæredygtige klimatilpasningsløsninger, som vil være til gavn for miljøet samt mennesker, der skal færdes i området. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem parterne. SUND etablerer også regnvandsbassiner, men i denne case beskrives kun regnvandsbassinerne ved det nye OUH.

Udvidelsen af Herlev Hospital er et af de 16 byggerier, der bygges med midler fra Kvalitetsfonden. I projektet anvender Region Hovedstaden en vifte af løsninger for lokal nedsivning af regnvand. På den måde overholder det kommende hospital de skrappe lokale krav for afledning til kloaksystemet. Inden nedsivningen bidrager regnvandet som rekreativ ressource på de grønne opholdsarealer for patienter og personale.

Førere og passagerer i de mere end 7 millioner køretøjer og de mere end 60.000 tog, som kører gennem Øresundstunnelen om året, skal ikke frygte at strande på grund af en stormflod. Øresundbro Konsortiet er i gang med at stormflodssikre den 4 kilometer lange tunnel. I 2025, når de aktuelle projekter er afsluttede, kan Øresundsbroens tunnel modstå en 10.000 års stormflod fremskrevet til år 2050. Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige var også ved afslutningen af det oprindelige byggeri i 2000 sikret imod en daværende 10.000 års stormflod. Men siden da har klimaprognoserne ændret sig. Ifølge ny klimamodeller kan vi nu forvente både hyppigere og kraftigere stormfloder. Derfor bliver der nu blandt andet bygget diger og en betonmur i tilknytning til Øresundsbroens tunnel.

Syv støbejernsdæksler i jordhøjde er eneste synlige udtryk for en omfattende og meget kompleks skybrudssikring af Kastellet på Østerbro i København. Kastellet er 350 år gammelt og et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg. Det er fredet som fortidsminde. Det fungerer samtidig som kaserne og arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere i Forsvaret. Derudover er Kastellet meget besøgt af turister, og hovedstadens indbyggere bruger voldanlægget omkring Kastellet som en grøn oase. Flere gange inden for de senere år har Kastellet været udsat for voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud. Med en omfattende indsats under jorden har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse nu sikret Kastellet mod en 1000-års regnhændelse.

En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt. Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat. Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen. Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder. SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse. Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub

Tre nye regnvandssøer i Assens Kommune holder Tommerup Stationsby tørskoet, selv ved meget og langvarig regn. De tre søer, Tallerupsøerne, er det hidtil største klimatilpasningsanlæg på Vestfyn. Søerne er forbundet via åbne, slyngede kanaler og bliver ved kraftig regn til én stor sø, som kan tilbageholde 22.000 kubikmeter vand. Når søerne er fyldt op med vand, bliver det ledt via et styret rørsystem ud i Brende Å. Foto: Assens Kommune Søerne er anlagt på et 7 hektar stort område, som Assens Forsyning A/S har opkøbt. Området var i forvejen kuperet. Nu er dets lavninger gravet dybere og jorden derfra brugt til at forstærke områdets bakker, så landskabet er blevet endnu mere kuperet. Byens borgere har været aktivt med i at få skabt et nyt stykke natur og rekreativt område omkring søerne. Søerne skal håndtere en 5-års regnhændelse. Men de har vist sig at kunne klare meget mere regn. Foto: Assens Kommune

Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op, sender vandet gennem en varmepumpe og energien videre ud i fjernvarmerørene. Med projektet slår Høje Taastrup Fjernvarme flere fluer med ét smæk. Oprindeligt var det en god business case, som fik selskabet til at begynde at bruge grundvand til varmeproduktion. Men samtidig bliver områdets høje grundvandsstand sænket. Borgerne havde tidligere ofte oversvømmede kældre og indtrængende vand, fordi grundvandsspejlet gennem en årrække er steget med flere meter. Det afkølede vand bliver pumpet ud i Mølleåen, hvor livsvilkårene for flora og fauna bliver betydeligt bedre. Løsningen har krævet dispensation fra Energistyrelsen, fordi området er udlagt til kraftvarme. Materialet er stillet til rådighed af Høje-Taastrup Fjernvarme

Hele projektet Den Blå Kant skal være svendborgensernes nye fælles havneområde mellem by og vand. Tre sluseåbninger kombineret med et bælte af faste og mobile diger langs den ydre del af Svendborg Havn skal sikre hele området mod stormflod på op til 3 meter over daglig vande. Svendborg by ligger højt i forhold til havnen. Projektet rummer derfor også flere skybrudsveje, der fører direkte til havnebassinet. Havnebassinet kan udnyttes som reservoir, der sikrer havneområdet mod oversvømmelse fra skybrud, når byen sender vandkaskader mod havnen. Svendborg Kommune forventer, at det samlede projekt løber op i et trecifret millionbeløb. Kommunen forventer derfor, at der vil gå mere end 10 år, før det samlede projekt står færdigt. Til den tid vil det sikre Svendborgs havneområde mod en 100-års stormflodshændelse. Foto: Svendborg Kommune Illustration: Effekt Arkitekter.

I Lynge i Nordsjælland har Allerød Kommune i samarbejde med COWI, Skælskør Anlægsgartnere, LiAn Landscapes og Københavns Universitet udviklet og anlagt en bio-LAR løsning til håndtering af regnafstrømning fra et 23 ha stort separatkloakeret opland, samt til fremme af lokale naturkvaliteter ved blandt andet at øge plantediversiteten og forbedre forholdene for bestøvende insekter, samt ved at anvende renset regnvand til etablering af vandhul for padder. Fotos: Marina Bergen Jensen.