Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

Dette beviser, at på trods af et landskab præget af byggeri, nyder naturen allerede godt af regnvandsbassinernes rekreative værdier for området.

Der skal foruden et nyt fakultet og nyt hospital bygges en forskerpark (Cortex Park), samt en lang række boliger, kontorbygninger og kollegieboliger til byens mange studerende. Fra 2022 vil Odenses kommende letbane køre gennem campus samt det nye OUH, og dermed forbinde området med resten af byen.

Det overordnede formål med ”Grøn Blå Rekreativ Plan” er at sikre, at borgerne får oplevelsen af at være i naturen, mens man er midt i et byområde. Der er fokus på natur, mangfoldighed, rekreation samt oplevelser og derudover har den en vision om, at intet regnvand fra området skal ledes til kloakken.

”Når vi skal gennemføre regnvandshåndtering på en mere bæredygtig måde, er det essentielt at tænke i synergier. Regnvandsløsninger skal udføres i overensstemmelse med stedets identitet eller decideret skabe en ny identitet for området. Regnvandsløsninger kan skabe nye naturformer, være med til at øge biodiversiteten og skabe nye rekreative værdier. Vi skal derfor søge at skabe en by med områder, som vi kan lide at se på, være i, lide at bruge og som samtidig tager hånd om klimaet” udtaler projektleder Susanne Gerdes, Byplan, By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune.

Området mellem Syddansk Universitet og det nye OUH gennemstrømmes af Killerup Rende, der er en naturbeskyttet å. Området kendetegnes desuden for stor variation af vegetation. På området findes fredet skov, åbne marker og levende hegn. Her findes en bred pallette af sjældne og fredede planter samt et rigt dyreliv. Dette giver området en helt særpræget karakter, som også har været vigtig at inkludere i fremtidens campusområde.

Et vigtigt element i projekteringen af området har været at sikre en høj rekreativ værdi. Da områdets landskabsformer ændres markant giver det nogle udfordringer. Der har været fokus på at øge områdets biodiversitet, hvilket højner den samlede rekreative værdi. Det er blandt andet et af argumenterne bag den valgte løsning til regnvandshåndtering. Da området vil være præget af store bygninger og skovarealer, har det også været vigtigt at sikre bevarelsen af åbne landskaber.

Planen tager højde for miljø og vand, herunder tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringerne. Visionen i planen er, at campusområdet skal give et bidrag på nul regnvand til kloakken. Da aftageren for regnvandet er et Natura 2000-område, Lindved Å, må der ikke gennemføres løsninger, der skaber forringelser i området og samlet set er til skade for miljøet.

Resultatet vil blive, at der dannes nye vådområder i nærheden af renden. Vådområderne vil fungere som buffer for udsvingene i regnmængden. Bevoksningen på de nye vådområder skal være robust over for udsving i vandstanden. Tidligere har tilstrømningen af overfladevand til Killerup Rende været ureguleret. Det har resulteret i, at vandføringen i vandløbet har varieret markant indenfor kort tid. Med de nye tiltag forhindres dette, da tilstrømningen til vandløbet reguleres.
Såkaldt forurenet regnvand, der bl.a. stammer fra områdets vejanlæg og parkeringspladser, skal renses gennem våde bassiner og wadier langs med den nyetablerede ringvej, der omkranser hele hospitalet.

Wadier er plantebeklædte grøfter, hvori der er et lag filtreringsmuld i bunden af grøften. Denne løsning er klart at foretrække, da rensningen ønskes foretaget tættest muligt på kilden. Vandelementet opdeles i bassiner for tagvand, vand fra ikke trafikerede pladser i terræn samt i bassiner for forurenet regnvand fra veje, parkeringspladser og lignende arealer. Det urene overfladevand udledes til rensebassiner, hvor stoffer som olie og partikler udskilles inden udledning til de rene bassiner og sidenhen Killerup Rende.

Det samlede vandelement er dimensioneret til at kunne klare minimumskravet om en 20-årshændelse, men i praksis vil det kunne klare betydeligt mere i mange år, da det er fremtidssikret til at kunne modtage vand fra eventuelle udvidelser af det nye sygehus. Selv under voldsomme nedbørshændelser, såsom en 100-årshændelse, vil regnvand blive tilbageholdt på området, og dermed sikre Natura 2000-områder mod oversvømmelser. Planen forsøger, så vidt det er muligt, at inkorporere allerede kendte konsekvenser af klimaforandringerne og de udfordringer, der kommer heraf. Dette tæller bl.a. hyppigere forekomster af skybrud og massive regnvandsmængder indenfor et kort afgrænset tidsrum.

Vandelementet er etableret inden selve hospitalsbyggeriet går i gang, og derfor kan det også anvendes til at håndtere overflade- og regnvand i anlægsfasen samt oppumpet vand fra byggegruberne. Volumen i bassinerne er cirka 40.000 kubikmeter.

Bygherrerne for det nye OUH og SUND, hhv. Region Syddanmark og Bygningsstyrelsen, finansierer den grøn-blå løsning for campusområdet. Alternativet til den klimavenlige løsning ville være at aflede overfladevandet via kloaksystemet og betaling af tilslutningsafgift. En eventuel tilslutningsafgift er ikke blevet beregnet.

Det er ligeledes værd at bemærke, at når der ikke udledes regnvand til kloaksystemet, skal der ikke betales tilslutningsbidrag. Denne besparelse er af væsentlig karakter og har derfor været med til at udgøre en indirekte investering i projektet.

Planen formidler visioner og målsætninger og skal fungere som pejlemærke for udviklingen. Planen er retningsgivende for senere udarbejdelse af lokalplaner, som er bindende og forpligtende. Eftersom der er tale om overordnede målsætninger, kan det ikke udelukkes, at visse elementer i planen ikke kan realiseres. De bærende principper for landskabet skal i udgangspunktet fastholdes, hvorimod mere detaljerede principper kan udfordres og ændres, hvis de overordnede målsætninger samtidig opfyldes.

I forbindelse med udarbejdelsen af ”Grøn Blå Rekreativ Plan” har der været et tæt samarbejde med campusområdets interessenter. Allerede fra starten af projektet har de nuværende og fremtidige brugere af området bidraget til visionerne for området. Ligeledes har samarbejdet med bygherrerne formået at styrke samarbejdet omkring udarbejdelsen af bæredygtige klimaløsninger til glæde for nuværende og kommende generationer.

Når der arbejdes med bæredygtige løsninger i et projekt som dette, er det naturligt, at bygherrer er nervøse for, hvorvidt nye og alternative løsninger vil belaste projektets økonomi. Derfor anbefales det at tænke løsningerne ind på et meget tidligt tidspunkt i projektet og have en god dialog med bygherrerne, så eventuelle økonomiske bekymringer italesættes og imødekommes.

Der har i løbet af projektet omkring udarbejdelsen af den Grøn Blå Plan, og dermed udformningen af visionerne for klimatilpasningsløsningerne, været et særligt samarbejde med professor Marina Bergen fra Københavns Universitet. Dette samarbejde havde til formål at inddrage aktuel forskning og nye innovative løsninger i projektet, således at hospitalet kan modstå fremtidens klimaudfordringer.

Lokalplanen for det nye OUH og SUND foreskriver, at området skal fastholde og styrke de rekreative og naturmæssige værdier. Det vindende projekt for den arkitektoniske udformning af området har indarbejdet visionerne fra den grøn blå handlingsplan. Af lokalplanen fremgår det desuden, at regnvandsbassinerne skal have en naturtro karakter, således de bidrager til rekreative, landskabelige og naturmæssige kvaliteter i landskabet.

Det er dog værd at nævne, at der har været elementer af usikkerhed forbundet med implementeringen af diverse klimatilpasningsløsninger. Det er en vanskelig afvejning mellem de nyeste innovative tiltag og en mere traditionel løsning. Der blevet valgt en pragmatisk løsning, der tager hensyn til begge ting, og som samtidig opfylder interessenters fælles vision om et bæredygtigt projekt.