Grundvand bliver til varme i Høje-Taastrup Kommune

Ideen om at bruge grundvand som energikilde til fjernvarme i Høje Taastrup opstod i 2016.

Det er Danmarks første projekt, hvor grundvand hentes op til fjernvarmeproduktion og sendes direkte videre til vandmiljøet.

Høje Taastrup Fjernvarme har finansieret anlægget og fået dispensation fra Energistyrelsen til at bygge det.

Anlægget blev brugt som demonstrationsprojekt i det nu afsluttede dansk-svenske samarbejde Smart Cities Accelerator, som gik ud på at fremme bæredygtige energiløsninger i kommuner.

Anlægget har en forventet levetid på tyve år.

Kommunens interesse i det konkrete projekt skyldes, at der fremover kommer flere skybrud og oversvømmelser.

Derudover er Høje-Taastrup påvirket af, at der bliver lukket flere og flere vandboringer, fordi forbruget af vand falder.

Det betyder, at grundvandsspejlet i den østlige del af kommunen siden 1970’erne er steget fra mere end 5 meter under jordoverfladen til nogle steder blot 30 centimeter.

Høje Taastrup Fjernvarmes interesse i projektet har som udgangspunkt alene været at sikre så lave driftsomkostninger som muligt. Og her er grundvandet en gratis energikilde.

Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op ved to boringer i den østlige ende af Høje-Taastrup Kommune. Der blev tidligere pumpet drikkevand op fra boringerne. Men på grund af fald i vandforbruget og for meget nikkel i vandet blev boringerne lukket i 1990’erne.

Grundvandet hentes op fra cirka 10 meters dybde. Det er 9-12 grader varmt, når det hentes op og sendes ind i en eldrevet varmepumpe på 1,5 megawatt.

Varmepumpen trækker energi ud af vandet og producerer varme, som sendes ud i fjernvarmesystemet. Her varmer det cirka 150 huse op.
Vandets temperatur falder til omkring 4 grader efter turen gennem varmepumpen. Det afkølede vand bliver ledt ud i en betonforet spildevandsteknisk kanal på cirka 200 meter og videre ud i Mølleøen.

Når anlægget kører på fuld kraft, kan det pumpe cirka 1,4 millioner kubikmeter grundvand op om året, og varmepumpen kan producere omkring 13.000 MWh om året. Det svarer til 4 procent af kommunens fjernvarmeforbrug. Høje-Taastrup Fjernvarme dækker 70 procent af kommunens varmeforbrug.

Anlægget kører i cirka ni af årets måneder. I de sidste tre måneder benytter fjernvarmeselskabet alene affaldsvarme fra et biogasanlæg, da dette i de tre måneder er mest rentabelt.

Varmepumpen til grundvand kan nemt tændes og slukkes alt efter prisen på Høje Taastrup Fjernvarmes øvrige energiforsyning.

Der vil blive lukket flere vandboringer i kommunen i de kommende år. Og kommunen forventer, at grundvandsspejlet vil stige med yderligere omkring 50 centimeter.

Systemet med grundvand til varmepumpe er nemt at skalere op. Og både kommunen og fjernvarmeselskabet forventer at, at der i de kommende år skal sættes flere varmepumper op.

Uffe Schleiss er teknisk chef i Høje Taastrup Fjernvarme. Han fik ideen til projektet. Og han mener, der er potentiale for at kopiere systemet andre steder.

Da pumperne blev sat i gang i januar 2019, faldt det meget høje grundvandsspejl øjeblikkeligt med 40 centimeter. Derfor er anlægget alene set fra en klimatilpasningsvinkel en succes. De våde kældre i området er blevet tørre.

Dertil kommer, at varmeproduktionen er billig, da den kun kræver den el, der skal til for at drive varmepumpen. Denne el kommer fra overskudsvarmen i et biogasanlæg og er derfor bæredygtig.

Under processen falder vandets temperatur fra 9-12 grader til 4. Det afkølede vand bliver sendt ud i Mølleåen og iltet undervejs gennem en åben kanal. Her bidrager den lavere temperatur og det iltede vand til mindre algevækst og bedre livsvilkår for flora og fauna.

Et alt for højt grundvandsspejl er blevet sænket uden omkostninger.

Høje Taastrup Fjernvarmes udgift på 16 millioner kroner er alene gået til at etablere det anlæg, som henter varme ud af grundvandet.

Selvom grundvandets varme er en gratis energikilde, er prisen hos fjernvarmekunderne ikke faldet. Men den er heller ikke steget trods stigende energiafgifter.

Anlægget dækker indtil videre kun 4 procent af varmeforsyningen. Det er for lidt til, at den lavere produktionspris slår igennem over for kunderne.

Til gengæld har borgerne omkostningsfrit fået tørre kældre.
Det er rentabelt at køre anlægget cirka ni måneder om året. Anlægget vil dermed være tjent hjem på 11 år.

Anlægget har været flere år undervejs.

Energistyrelsen skulle give dispensation, fordi anlægget blev lavet i et kraftvarmeomr��de. I dag vil et lignende projekt ikke kræve dispensation. Det skyldes ændrede regler pr. 1.1.2021 omkring kraftvarme (Projektbekendtgørelse under Lov om Varmeforsyning).

Høje-Taastrup Kommunes miljøafdeling skulle give tilladelse, og derefter kommunens parkafdeling.

Naboer skulle orienteres og beroliges. Og der skulle leveres eltilslutning med lang leveringstid.

Ingen dele af processen har været uforholdsmæssigt lang. Men tilsammen tager det tid.

De videnskabelige miljøer har ikke lagt tid til projektet. Deres andel har været faglig deltagelse og er sket sideløbende.

I dag vil et lignende projekt ikke kræve dispensation. Det skyldes ændrede regler pr. 1.1.2021 omkring kraftvarme (Projektbekendtgørelse under Lov om Varmeforsyning).

-Vi har oplevet små hegn henad vejen, men ingen store barrierer, siger teknisk chef Uffe Schleiss fra Høje Taastrup Fjernvarme.

-Vi hører mange steder i landet, at mange er meget nervøse. De er bange for at lave forurening og for at skabe sætninger, hvis de tager for meget grundvand op.

Uffe Schleiss gør opmærksom på, at man skal være forberedt på en vis teknologisk konservatisme - projekter som dette kræver en vis modningsproces.

Man skal også gøre sig klart, at ikke kan vide alt, inden man går i gang med et projekt som dette. Så en vis risikovillighed er påkrævet.

I Høje Taastrup har der blandt andet været problemer med igler og jern i vandet. Begge dele er løst ved at flytte boringerne.