Status
Transformeringen af det tidligere landbrugsareal til et rekreativt område blev afsluttet i sommeren 2016. Byggeriet af de første boliger gik i gang i 2018.
Rammelokalplanen for området blev vedtaget af Ringkøbing-Skjern byråd i 2009.
Udbygningen af Ringkøbing K vil ske i fire overordnede etaper. Tempoet og rækkefølgen af etaperne bliver bestemt af, hvor hurtigt byggegrundene bliver solgt.
Planen består af 29 delområder på hver cirka 4.500-4.800 etagemeter, der svarer til cirka 35-40 boliger – i alt cirka 1.000 boliger. Med tilhørende naturområde omfatter projektet i alt 84 hektar.
Da naturprojektet var etableret gik byggemodningen til de første boliger i gang.
De første byggegrunde blev solgt i 2017, og de første beboere flyttede ind i 2018.
Området forventes at være færdigudviklet og solgt i 2040.
Levetiden for området er minimum 100 år.
Læs mere
Luk
Baggrund
Naturbydelen Ringkøbing K er et eksempel på, hvordan man kan bygge respektfuldt og alternativt i et kystnært område, og samtidig at det kan lade sig gøre at tiltrække nye beboere i en tid, hvor mange flytter mod øst.
Omkring en tredjedel af det 84 hektar store areal ligger lavt og tæt på Ringkøbing Fjord, mens resten ligger forholdsvist højt.
Det krævede, at klimatilpasningsløsninger blev indtænkt fra starten af byudviklingen for at gøre bydelen robust over for fremtidige havvandsstigninger, stormfloder og ekstreme regnskyl.
Samtidig kunne man med projektet Naturbydelen Ringkøbing K vise, at det er muligt at omdanne et tidligere landbrugsareal til et rekreativt og klimatilpasset naturområde, hvor man klimatilpasser naturen, før man går i gang med byggeriet.
Læs mere
Luk
Løsning
I Naturbydelen Ringkøbing K er der skabt et sammenhængende LAR-system af vandrender og søer. Systemet afleder regnvand fra bebyggelserne og bliver samtidig en vigtig del af naturoplevelsen i den fremtidige bydel.
Anlægget, der er udformet i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning, kan håndtere de store vandmængder i forbindelse med skybrud og sikre de kommende boliger i Naturbydelen Ringkøbing K mod oversvømmelser.
Den jord, der er gravet af for at etablere den store sø og LAR-systemet, er blevet anvendt til at hæve terrænet andre steder.
Terrænet for de enkelte bebyggelser vil blive udformet, så der altid er et fald bort fra bygninger og veje.
Vandet ledes fra tage, belægninger, stier og kørebaner til mindre grøfter, regnbede eller render. Vandet bliver ledt ud af bebyggelsen i små vandløb til mindre søer og videre ned mod Tranmosebæk og fjorden.
For at sikre kvaliteten af grundvandet og vandet i vandløb og vådområder bliver regnvandet forsinket og renset, før det ender i Ringkøbing Fjord.
De lavtliggende dele af arealet ud mod fjorden er blevet genoprettet til et rekreativt vådområde med en stor ferskvandssø og en slynget bæk.
I de kommende boligområder vil de lavest beliggende boliger ligge 3 meter over dagligt vande.
Nogle af lavningerne vil fremstå som søer, som kan anvendes til skøjteløb om vinteren.
Det rekreative naturområde indeholder en naturlegeplads og en såkaldt trækfærge over søen, som kan fragte besøgende fra den ene side af vådområdet ud til et observationsdæk i midten af søen.
I engarealerne er der plantet tre bærhaver samt en skærehave og en stor frugtlund, hvor besøgende og beboere kan mødes for at høste bær, frugt og nødder.
Læs mere
Luk
Gevinster og merværdi
Ud over at skabe et effektivt værn mod oversvømmelser opnår Naturbydelen Ringkøbing K en række økonomiske, praktiske og miljømæssige gevinster ved at gennemføre klimatilpasningen, inden området er blevet bebygget.
• Man undgår at grave i området gentagne gange til gene for beboere.
• LAR-løsningen sparer udgifterne til traditionel rørføring til regnvand, fordi grøfter og lavninger udformes, så de ved regnskyl kan fungere som vandveje og som regnvandsbassiner. Det betyder formentlig lavere tilslutningsbidrag for områdets kommende beboere.
• Terrænet kan udformes, så der altid er fald bort fra bygninger og veje.
LAR-systemernes beplantede regnbede bliver sammen med åbne afvandingskanaler og forsinkelsesbassiner til rekreative elementer i bydelen.
Det grønne område har allerede nu et rigere dyre- og fugleliv. Dansk Ornitologisk Forening har talt mere end 100 nye arter i forhold til tidligere, da området var landbrugsjord.
Læs mere
Luk
Finansiering
Projektet finansieres af ejerne og via de kommende grundsalg. Ringkøbing-Skjern Kommune ejer 25 pct. og Realdania By & Byg ejer 75 pct. af projektet. Indskud fra ejerne sker i samme forhold som ejerforholdet.
Indtægter fra salg anvendes til at dække de senere udgifter – for eksempel til byggemodning af nye delområder.
Når området er færdigudbygget, forventes det, at kapitalejerne vil få deres indskud retur, og der vil formentlig være et lille overskud.
Naturområdet og søen vedligeholdes og drives af kommunen, mens ansvaret i boligområdet kommer til at ligge hos de respektive grundejerforeninger.
Læs mere
Luk
Proces og interessenter
Ideen til byudviklingen stammer oprindelig fra en lokal person, der ikke selv kunne løfte opgaven. Han henvendte sig til Realdania By & Byg, der igen tog kontakt til Ringkøbing Kommune.
I 2011 indgik Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg partnerskab om udviklingen af den nye bydel sydøst for Ringkøbing og dannede partnerskabet Naturbydelen Ringkøbing K.
I vinterhalvåret 2012-2013 gennemførte Naturbydelen Ringkøbing K et såkaldt parallelopdrag, hvor tre tværfaglige hold af blandt andet arkitekter, ingeniører og folk med forstand på innovation arbejdede med den samme opgave: At lave det bedste bud på en samlet plan for udviklingen af den nye bydel.
De tre hold, der deltog i parallelopdraget var:
Hold Arkitema
Hold SLA
Hold Vandkunsten
Med afsæt heri udarbejdede Naturbydelen Ringkøbing K sit eget forslag til en udviklingsplan, der blev offentliggjort i august 2014.
Læs mere
Luk
Barrierer
Projektet har ikke mødt de store udfordringer. Der har været afholdt en række borgermøde, workshops og guidede rundture i området, og der har kun været ganske lidt modstand fra enkelte lokale.
På ét punkt er projektet ikke gået helt efter planen. Der var et ønske om at gøre området handicapvenligt. Det ville blandt andet kræve, at den sti, der går mellem fjorden og den nye sø, kom op i en vis højde for at sikre, at stien ikke blev oversvømmet ved kraftig regn eller stormflod.
Stien ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og da der ikke kunne gives dispensation til at hæve den til den ønskede højde, kan stien ikke benyttes af handicappede i vinterhalvåret.
Læs mere
Luk