Kastellet i København kan nu klare et 1000-års skybrud

Der er lagt 11 kilometer nye rør under jorden, heraf små 4 kilometer regnvandsrør. Der er etableret et forsinkelsesbassin og en pumpestation med tre pumper under jorden, som sender regnvand videre ud i Københavns Havn.

26.000 kvadratmeter brosten er taget op og lagt ned igen i præcis samme belægningsmønstre som før – i alt 780.000 brosten.

Alt er foregået under intens overvågning af og i samarbejde med arkæologer fra Københavns Museum, Slots- og Kulturstyrelsen, andre myndigheder og en række andre interessenter.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forvalter området og har også stået for hele finansieringen på cirka 140 millioner kroner.

København blev i 2011 og 2014 ramt af meget voldsomme skybrud. Udgifter til oprydning og reparation løb op i millioner.

Kastellet ligger som sidste punkt på et åsystem, der på de fleste stræk ligger i rør under København. Kommunen kalder åsystemet Københavns blå kredsløb.

Det strækker sig fra Damhussøen omkring 8 kilometer vest for Kastellet og slutter i Kastelsgraven, inden det til sidst løber ud i Københavns Havn via et overløbsbygværk.

Undervejs løber der under voldsom regn vand til det blå kredsløb også fra nabokommuner.

Udover de store regnmængder, som byen leder til Kastellet, og som kun i ringe grad har kunnet komme videre ud i havnen, var Kastellets eget kloaksystem udtjent og underdimensioneret.

Kastellet ligger som en ø midt i en sø. Inden skybrudssikringen kunne regnvandet kun i meget begrænset omfang løbe ud fra Kastellet.

Regnvand fra Kastellet blev blandt andet ledt til Kastelsgraven. Kapaciteten var meget lav, og ved meget regn hobede vandet sig op i graven.

Nu er brolægning og græsarealer ved Kastellet gravet op for at etablere skybrudssikringen.

Der er lagt 11 kilometer nye rør under Kastellet. Heraf er knap 4 kilometer regnvandsrør.

Der er etableret et forsinkelsesbassin, som består af to 70 meter lange rør med en diameter på 140 centimeter og en samlet kapacitet på cirka 120 kubikmeter vand.

Der er etableret en pumpestation med tre pumper. De kan tilsammen pumpe 3000 liter/3 kubikmeter vand i sekundet.

Pumperne går automatisk i gang, når forsinkelsesbassinet er fyldt op. Der er adgang til pumperne via nedgange, som er skjult under støbejernsdæksler.

Pumperne har direkte forbindelse til havnen 250 meter derfra. Vandet pumpes fra forsinkelsesbassinet via store rør ud i havnen.

Forbindelsen til havnen er lavet via en styret underboring. Dermed undgik man at grave voldene omkring Kastellet og havnestrækningen Langelinje op.

De 250 meter lange rør blev i fuld længde trukket ind i borehullet ude fra havnebassinet.

De dele af voldene, som blev beskadiget af de store skybrud, er forstærket med en kokosprofil, som går i ét med jorden, efterhånden som jorden opnår styrke igen.

Normalt vil man bruge geotekstil til at forstærke jordvolde med. Men da også jordvoldenes indre er fredet, har bygherren benyttet et nedbrydeligt materiale.

Københavns Kommune har et serviceniveau på maximalt 10 centimeter regnvand på terræn. Kastellet har valgt at stille større krav, nemlig 0 centimeter vand på terræn.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forklarer det ambitiøse mål med, at Kastellet er fredet, og at det er militært område.
Kastellet kan nu håndtere en 1000-års hændelse. Det vil fortsat være sårbart i forhold til stormflod, som kan presse vand ind ude fra havnen.

Selve skybrudssikringen af Kastellet er første prioritet for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i det aktuelle projekt.

-Men det er også er vigtigt for os at bevare værdifuld kulturarv, siger projektleder Martin Fredrik Rosquist.

Derudover betyder skybrudssikringen, at hele det nedslidte og underdimensionerede kloaksystem er udskiftet.

Alle rør også til andre formål er udskiftet. Der er lagt i alt 11 kilometer nye rør til blandt andet spildevand, dræn og fjernvarme og 300 brønde.

Der er kun gjort mindre arkæologiske fund i forbindelse med gravearbejdet.

Opgaven med at skybrudssikre Kastellet har været i EU-udbud. Den samlede pris blev cirka 140 millioner kroner, som er 100 procent finansieret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse inden for den eksisterende budgetramme.

Det er også Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der står for vedligeholdelse og drift af de tekniske anlæg.

Der er ikke regnet specifikt på udgifter til denne drift. Den indgår som en samlet del af Kastellets drift og vedligehold.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse indledte i 2011 dialogen med Københavns Kommune om, hvordan man kunne skybrudssikre Kastellet.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har været bygherre på projektet og har benyttet en række eksterne rådgivere – arkitekter, ingeniører og landskabskyndige.

Arkil A/S vandt i et EU-udbud hovedentreprisen. Selve anlægsfasen tog to år fra 2019 og overholdt alle tidsfrister.

Kastellet ligger delvist på gammelt opfyldt strandareal med bopladser. Derfor har arkæologer fra Københavns Museum fulgt gravearbejdet tæt. Alle tilladelser til at grave er indhentet hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Københavns Kommune forvalter naturbeskyttelseslovens 100 meters fredningslinje omkring Kastellet og har derfor også været myndighed på projektet.

Da Kastellet er fredet, må ikke en pløk slås i jorden og ikke en sten vendes uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

For Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har det været et naturligt vilkår.

-Men det er selvfølgelig altid mere udfordrende, når der er mange interesser i et projekt, siger projektleder Martin Fredrik Rosquist.

–Det har været meget komplekst, og det har været nødvendigt med imødekommenhed og tidlig inddragelse af alle interessenter. Den har vi sørget for og derfor ikke stødt på udfordringer, der ikke kunne løses, siger han.