Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt.

Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning.

Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat.

Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen.

Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder.

SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse.

Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub
Status

Mange tusinde mennesker har glæde af parken hver uge

SPARK-parken blev indviet i sommeren 2021 og har været små 10 år undervejs.

Centrets 25 organisationer med i alt 450 medarbejdere og 5000 ugentlige brugere og mange tusinde lokale borgere har mulighed for at bruge den nye klimatilpassede park.
MarselisborgCentret ligger midt i Aarhus mellem befærdede veje og etagebyggerier. En bred vej med parkering langs begge sider adskilte tidligere centrets bygninger fra en kommunal park.

Nu er park og center smeltet sammen til et 7,3 hektar stort klimatilpasset område med fri adgang for centrets brugere og borgere udefra.

Parken blev indviet i sommeren 2021 efter en anlægsfase på to år. Projektet har været små 10 år undervejs.

Det er blevet så nytænkende ikke mindst under indflydelse af Realdania, som opfordrede partnerne til at samtænke flere hensyn, når de alligevel skulle renovere området.

Læs mere Luk
Baggrund

Flere ligeværdige hensyn ligger bag projektet

Klimatilpasning skal altid give merværdi til et byområde. Aarhus Vand har ønsket at bruge SPARK som et pilotprojekt til at finde nye former for merværdi. I SPARK er merværdien øget sundhed.
Aarhus Vand ønsker at udvikle nye former for merværdi i klimatilpasningen. Ifølge fagchef Anne Laustsen fra Aarhus Vand var det derfor oplagt at gå ind i SPARK-projektet.

Projektet gav indspil til Aarhus Vands 2025-strategi, hvor der om virksomhedens formål står, at den er at skabe sundhed gennem rent vand – til mennesker og planeten.

SPARK-projektet skal samtidig benyttes som platform for forskning i samspillet mellem rehabilitering og klimatilpasset bynatur.

MarselisborgCentret og dets ejere, Region Midtjylland og Aarhus Kommune, har ønsket at gentænke områdets funktion i forbindelse med, at bygningerne i 2000 overgik fra at være hospital til at blive rehabiliteringscenter.
Læs mere Luk
Løsning

Bakker, lavninger, en ny sø og et snoet vandløb

Før var her to adskilte områder - en traditionel bypark og en behandlingsinstitution omgivet af gammel beplantning, græs og parkerede biler.

Nu er områderne blevet et sammenhængende hele, som holder stort set alt regnvand tilbage.
SPARK-parken er 7,3 hektar. Området var tidligere delt op i to og skåret igennem af en bilvej.

Der var en kommunal park med græs og træer på den ene side af vejen. På den anden side af vejen lå det daværende Marselisborg Hospital, nu center for rehabilitering MarselisborgCentret med en del hård belægning og parkering. De to områder var nogenlunde lige store.

Vejen er nu fjernet, og området er blevet et samlet grønt område, hvor en ny vej snor sig igennem periferien som et stort ujævnt U.

MarselisborgCentret består af 15.000 etage-kvadratmeter fordelt på15 bygninger. To af dem har tidligere været separatkloakeret. Med projektet tilbageholder hele centret nu stort set alt regnvand på matriklen.

Projektet er opdelt i 14 mindre oplande for bedre at kunne projektere vandvolumenerne.

Der er etableret en sø på små 480 kvadratmeter, og der er gravet 30 større og mindre lavninger, hvorfra vandet kan nedsive. Der er 30 centimeter filtermuld i bunden af lavningerne. I perioder med meget lidt regn vil flere eller alle lavningerne være tørre.

I et enkelt af oplandene har det ikke været muligt at lave nedsivning. Så her er der lavet dræn under lavningerne, hvorfra vandet ledes forsinket ud i Aarhus Vands system.

Jorden fra lavningerne er brugt til at etablere to bakker på 3 til 5 meters højde. Det har været en beslutning fra starten, at al opgravet jord skulle forblive på matriklen.

Der er etableret en åben snoet vandrende. Der er derudover nedgravet rør, hvor regnvand fra nogle af bygningerne bliver ført til den lille nyetablerede sø.

Der er derudover lavet en skybrudsvej og flere forløb, hvor vandet kan strømme uden om bygninger ved skybrud. Vandet bliver ved skybrud ledt til en boldbane, som er belagt med drænasfalt.

Hver enkelt af oplandene kan klare en 10-års hændelse Tilsammen kan lavningerne og søen rumme godt 2.500 kubikmeter vand. Det svarer til en 35-40års regnhændelse.

I det oprindelige prospekt var der lagt op til, at det samlede område skulle kunne håndtere en 100-års hændelse.

Men NIRAS, som har været rådgiver på projektet, fortæller, at dette ville kræve større lavninger end dem, der nu er lavet. Dermed skulle meget jord køres væk. Og det ønskede bygherren ikke.

Første prioritet for bygherren i forhold til klimatilpasning har været at holde regnvandet på matriklen. Og det er lykkedes, fortæller Peter Schäfer fra NIRAS.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

Et byområde med tredobbelt værdi

SPARK-projektet er det første i verden, hvor bynatur og klimatilpasning er tænkt sammen med rehabilitering.

Parkens værdi er, at den kan alle tre ting på én gang. Selv i tørre perioder, hvor lavninger og vandløb er uden vand, skaber parken værdi for brugerne.
SPARK-parken har i dag mange forskellige funktioner. Der er petanquebane, nyttehaver, fordybelsesrum, hyggekroge, et bylivshus til kaffe og uformel samtale, trænings- og aktivitetsredskaber og meget mere.

Mange tusinde mennesker under fysisk, psykisk og social rehabilitering benytter den klimatilpassede park med dens åbne vandrende, dens sø, snoede stier og lunde med mange forskellige typer af beplantning.

MarselisborgCentret brugere er glade for parken. Og Aarhus Vand har fået et pilotprojekt til at vise, at det er muligt at koble sundhed og klimatilpasning.

Realdania udtrykker det ved at sige, at parken har fået ’tripelværdi’.

Mange projekter udefra benytter også den nye park. I 2021 har der for eksempel været 50 udendørs pop up-koncerter og mere end 20 offentlige arrangementer, som bygger bro mellem SPARK-parken og lokalområdet.
Læs mere Luk
Finansiering

45 millioner kroner fordelt på en række partnere

Realdania, A.P. Møller Fonden, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, MarselisborgCentret og Aarhus Vand har bidraget til SPARK-parkens tilblivelse.

MarselisborgCentret står fuldt og helt for driften.
Partnerne bag SPARK-parken har tilsammen afsat 45 millioner kroner til projektet.

Realdania og A.P. Møller Fonden har tilsammen lagt 25 millioner kroner.

MarselisborgCentret har betalt 8,5 millioner kroner, Region Midtjylland 2,5 millioner kroner, to magistrater og en velfærdsteknologisk udviklingspulje i Aarhus Kommune har lagt i alt 7,5 millioner kroner.

Aarhus Vand har bidraget med 1,5 millioner kroner. En del af det beløb er tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, idet SPARK-parken nu kan tilbageholde næsten alt regnvand på matriklen.

MarselisborgCentret har overtaget det fulde driftsansvar for hele området.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

Et klassisk projekt med markant fodaftryk fra en fond

MarselisborgCentret ville opdatere og renovere sine omgivelser og invitere offentligheden ind. Centrets ejere i region og kommune var enige. Men det var Realdania, som sikrede, at flere væsentlige samfundshensyn blev tænkt sammen.
MarselisborgCentret er ejet af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den park, som det er smeltet sammen med, var kommunal.

MarselisborgCentret fik ideen til at samtænke hele området og skabe større rekreativ værdi. Sammen med region og kommune gik man til blandt andet Realdania for at få økonomisk støtte.

Realdania svarede, at når man alligevel skulle renovere, så burde man tage livtag med flere væsentlige samfundsudfordringer på én gang. Dermed blev også klimatilpasning en del af projektet.

SPARK-parken har forløbet som et klassisk projekt med styre- og projektarbejdsgruppe og en omfattende inddragelse af interessenter og naboer.

Det har været inddelt i de klassiske faser fra forundersøgelse til anlæg. Det har ikke krævet særlige tilladelser.
Læs mere Luk
Barrierer

Meget forskellige ønsker og behov hos brugerne

Mens nogle af parkens brugere har stor glæde af at kunne se vand i landskabet, så er det en udfordring for andre. De skal alle opleve, at den forvandlede park er lavet også for dem, fortæller MarselisborgCentret.
I dag er det tidligere Marselisborg Hospital blevet et rehabiliteringscenter med mange forskellige brugergrupper med vidt forskellige fysiske, psykiske og sociale udfordringer og behov.

De skal alle kunne se sig selv i SPARK-parken, og derfor er sikring af optimal tilgængelighed afgørende, siger MarselisborgCentrets projektleder Ole Mygind. -Det har ikke været et problem, men klart været en udfordring at få alle interesser til at mødes, siger han.

Flere af partnerne giver derudover udtryk for, at projektet har skullet håndtere det klassiske modsætningsforhold mellem funktion og æstetik. -Her har der været knaster, fortæller Ole Mygind.
Læs mere Luk