Øresundsbroen kan modstå en 10.000 års stormflod

Den næsten 16 kilometer lange bro og tunnel forbundet af øen Peberholm er eneste faste forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Øresundsbro Konsortiets bestyrelse besluttede i 2021 at stormflodssikre den 4 kilometer lange tunnel hurtigst muligt.

I sommeren 2022 er det første af en række diger under opførelse. Alle delprojekter i den omfattende stormflodssikring skal være afsluttede i 2025.

Øresundsbroen finansierer selv stormflodssikringen på 60 millioner kroner.

De mange bygværker har samme forventede levetid som Øresundsbroen som sådan, nemlig 200 år.

Hvis portalbygninger, elforsyning, og jernbane bliver oversvømmet, vil broen også skulle lukkes.

Her vil prisen for reparationer være mere end 100 millioner kroner.

Tunnelen blev fra starten projekteret til det ’højeste sikringsniveau’, som svarer til en 10.000 års stormflodshændelse.

Klimaet er under forandring, og siden dengang er der kommet nye risikovurderinger.

Hvis Øresundsbroen skal kunne klare en nutidig 10.000 års stormflodshændelse, er der behov for betydeligt bedre beskyttelse end i 2000, da broen blev indviet.

Den 4 kilometer lange tunnel under Øresund starter ved Kastrup på Amager og slutter på den kunstigt anlagte ø, Peberholm.

Fra Peberholm og resten af vejen til Sverige fortsætter Øresundsbroen som bro.

Det er i forbindelse med tunnelen, på Amager og på Peberholm, at alle stormflodsprojekterne foregår.

Der skal etableres to store diger. Det længste dige på 900 meter er på Kastrup Halvø og skal sikre nedkørslen til tunnelen. Det bliver etableret fra sommer til efterår 2022 og betyder 3 meter højere sikring mod havet end tidligere.

Det andet store dige på 800 meters længde skal etableres på Peberholm. Det skal sammen med en 400 meter lang betonmur sikre tunnelens opkørsel mod stormflod.

På den 4 kilometer lange og 160 hektar store Peberholm skal der derudover etableres en række mindre diger. De skal sikre teknikhuse til såvel vejtrafik som jernbanetrafik.

Digerne består af forskellige fraktioner med en kerne af ler.
Alene til det længste dige på Kastrup Halvø medgår der 10.000 kubikmeter store sten, som ligger yderst og skal sikre diget mod erosion. Stenene kommer fra et stenbrud i Skåne.

Digerne på Peberholm bliver lavet af materiale, som for størstedelens vedkommende graves op på selve øen.

Peberholm består af opgravet havbund, og den har, siden den blev etableret for godt tyve år siden, udviklet sig eget økosystem med omkring 400 plantearter, 30 fuglearter og flere end 500 arter af insekter. Ved at anvende materiale fra selve øen til digerne undgår man at forstyrre dette økosystem unødigt.

Prognoserne for fremtidens klima vil ændre sig også fremover. Der vil komme nye risikovurderinger og nye behov. Øresundsbro Konsortiet har derfor designet de aktuelle stormflodsprojekter med en indbygget fleksibilitet, sådan at de kan forstærkes i de kommende år.

Som en del af projekterne frem til 2025 har Øresundsbro Konsortiet besluttet også at gennemføre risikoanalyser og forstudier for at vurdere, hvordan grundvand påvirker ramper, jernbanevold og portalkonstruktioner.

Øresundsbro Konsortiet betragter Øresundsbroen som en kritisk infrastrukturkorridor. Som sådan skal selv en meget lille risiko for, at stormflod lukker tunnelen udelukkes.

-Der er flere samfundsmæssige aspekter i det, fortæller projektleder Christian Tolstrup.

-Mange af lufthavnens kunder kommer fra Sverige via Øresundsbroen. Og når Femern Bælt-forbindelsen er færdig, bliver Øresundsbroen det direkte link mellem Skandinavien og kontinentet, påpeger han.

En sikring af Øresundstunnelen på Kastrup Halvø betyder også, at Kastrup Station delvist bliver sikret, fordi vandet ved en stormflod ville løbe videre fra kysten ind på stationen.

Endelig har vi i Danmark brug for at kunne modtage hurtig hjælp fra Sverige, hvis de helt store ulykker sker.

Øresundsbro Konsortiet dækker de fulde omkostninger til at stormflodssikre tunnelen under Øresund.

Udgiften på de i alt 60 millioner kroner vil blive tjent ind sideløbende med øvrige udgifter til at etablere og drive broen.

Øresundsbro Konsortiet forventer, at Øresundsbroen er tilbagebetalt via brugerbetaling i 2050.

I projektet er der udarbejdet særlige modeller for at kunne ændre lidt på materialefraktioner og dermed på at kunne skaffe materialer, der ikke kommer så langvejs fra. Blandt andet derfor kan man sikre, at budgettet holder.

Øresundsbro Konsortiet forventer ikke øgede omkostninger til drift af broen på grund af stormflodssikringen.

Stormflodssikringen er vedtaget i Øresundsbroens bestyrelse i 2021.

I forhold til det længste dige, som bliver etableret fra sommer til efterår 2022, er der indhentet tilladelse hos Tårnby Kommune til at bygge i landzonen.

Diget ligger i et område, hvor fugle og dyr, der er omfattet af et EU’s naturbeskyttelsesdirektiv, raster og yngler. Det ligger også i et Natura 2000 område. De forhold har krævet tilladelse fra kommunen til at bygge.

Hos Kystdirektoratet er der indhentet tilladelse efter blandt andet kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Da byggeområdet er indflyvningszone for en del af Københavns Lufthavn i Kastrup, har der været et intensivt forarbejde omkring byggeriet.

Øresundsbroen samarbejder derudover med en række
andre naboer.

Allerede inden den formelle proces med godkendelse hos myndighederne gik i gang, gik Øresundsbro Konsortiet i dialog med sine naboer.

Det har medvirket til at undgå modstand og negative overraskelser.
Konsortiet lagde også vægt på tidlig dialog med deres rådgiver og hovedentreprenør.

Stigende priser på brændstof og fragt kunne være blevet en udfordring i projektet.

Men netop en tidlig dialog med entreprenøren betød, at der blev ændret på visse materialefraktioner.

Det betød, at de kunne skaffes tættere på byggeriet og skulle transporteres kortere.

Det betyder også, at nogle materialer nu vil blive genanvendt.