Grundvandskort
Grundvandskort
Formålet med grundvandskortene er at give et landsdækkende screeningsgrundlag med information om fremtidens grundvandsforhold.
Kortene bygger på tre forskellige hydrologiske modelberegninger, baseret på våd, median og tør klimamodel. Våd, median og tør klimamodel er udvalgt på basis af beregninger af det fremtidige klima foretaget i ENSEMBLES-projektet, med i alt ni forskellige klimamodeller.
Grundvandskortene er beregnet ud fra A1B-scenariet for perioden 2021-2050 i forhold til referenceperioden 1961-90. Den ene af de tre hydrologiske modeller, den våde klimamodel, viser de største ændringer i grundvandsforhold. Den anden klimamodel, median klimamodellen, viser den mellemste af de ni klimamodeller. Den tredje, den tørre klimamodel, viser de mindste ændringer i grundvandsspejlet. Det betyder i visse tilfælde det største fald i dannelsen af grundvand og dermed grundvandstanden.
Screeningen har omfattet fire kort leverancer (skala 500x500 m) der viser beregnede ændringer i grundvandsdannelse og grundvandstand for hver af de tre udvalgte klimamodeller (våd, median og tør klimamodel) for 2021-2050 i forhold til 1961-1990:
Samtidig er det med modellen for perioden 1991-2010 beregnet hvad den aktuelle grundvandsdannelse og grundvandsstand har været. Med værktøjet kan man sammenstille resultater for de fire leverancer, fra de tre udvalgte klimamodeller med aktuelle værdier for et valgt grid (med ’i’ tasten).
Sådan er grundvandsdatasættet beregnet
Det fremtidige klimas indflydelse på ændringer i grundvandstanden er beregnet med "Den nationale vandressource model", kaldet DK-modellen. Modellen er en detaljeret landsdækkende integreret grundvands-overfladevandsmodel, der beskriver samtlige komponenter i ferskvandskredsløbet. Det betyder, at faktorer som nedbørs- og fordampningsindvirkning på overfladisk afstrømning og nedsivning til rodzonen, dræn- og overfaldenær afstrømning og videre nedsivning til grundvandet, er inkluderet.
Modellen har en opbygning med et 500x500 meter net med omkring 10 beregningslag for Danmark og inkluderer data om geologi, jordart, jordtype, topografi, klima og hydrologi. Modellen er opbygget i MIKE SHE/MIKE 11 koden, se mere på www.vandmodel.dk.
Usikkerheder på fremskrivning af klimamodel-input er håndteret ved de tre nævnte scenarier (våd, median og tør fremskrivning), mens usikkerheden på den hydrologiske model og parameterværdier er vurderet ved hjælp af en følsomhedsanalyse. På den baggrund er det valgt at vise resultater med 1-meter intervaller for grundvandsstanden, og 20 millimeter intervaller for grundvandsdannelsen, svarende til den parameterusikkerhed der er vurderet på den hydrologiske model.
Til at beregne effekten af fremtidens klima på grundvandet er resultaterne fra det såkaldte ENSEMBLES-projekt blevet anvendt. Projektet består af kørsler med regionale klimamodeller for A1B-scenariet, hvorfra tre versioner af A1B-scenariet er vist i grundvandskortene. Data er udviklet af GEUS med støtte fra Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT).
Kortlægningen omfatter ikke Samsø og Læsø Kommuner.
Data har udelukkende vejledende karakter. Det anbefales at foretage en nærmere analyse, inden der iværksættes eventuelle tiltag.
Se øvrige grundvandsdata i værktøjet Fremtidens grundvand.
Læs mere om datasættet i rapporten via linket i boksen nedenfor.
Rapportens resultater
Nedenstående figur sammenfatter fordeling af resultater på landsplan for fire leverancer:
- ændret middelgrundvandsdannelse
- ændret typisk lav grundvandsdannelse (1 gang hvert 10. år)
- ændret middel grundvandstand
- ændret typisk høj grundvandstand (største 5 døgns ændring der forekommer 1 gang hvert 10. år)
og tre udvalgte klimamodeller: våd, median og tør.
Sammenfatning af fordeling på landsplan af ændringer i grundvandsdannelse og grundvandsstand. (klik for at forstørre)
Der er stor forskel på udviklingen i grundvandsspejl og grundvandsdannelse, alt efter hvilken klimamodel, man tager udgangspunkt i. Tør klimamodel forudser, at grundvandsdannelsen vil falde (for 78% af Danmarks arealer), eller have begrænset stigning (for ca. 21 % af arealet). Det samme gælder en typisk lav grundvandsdannelse. Middelgrundvandstanden vil for tør klimamodel falde for 87 % af Danmarks areal, og kun 12 % vil have stigninger op til 0,5 meter. Det samme gælder typisk høj grundvandsstand. Våd klimamodel derimod forudser øget grundvandsdannelse >20 mm/år for 31 % af arealet (for middel grundvandsdannelse) og 35 % af arealet (typisk lav grundvandsdannelse). Grundvandstanden stiger i våd klimamodel (med mere end 0,5 meter for 50 % af Danmarks areal). Median klimamodel har stigninger, blot mere moderate.
Ændringer i den maksimale afstrømning i vandløb
GEUS har for Naturstyrelsen foretaget en vurdering af ekstremvandføringen i forhold til klimaeffekterne. Undersøgelsen viser, at de mest markante stigninger i afstrømning og dermed risiko for oversvømmelse fra vandløb, forventes for de områder i Sydøstdanmark, hvor der er moræneler i undergrunden og lille grundvandsdannelse, se figuren.
Klimafaktorer for 100 årshændelse. Klimafaktoren udtrykker forholdet mellem fremtidige og nuværende maksimumafstrømninger. (klik for at forstørre)
Figuren viser, at Sydøstdanmark kan forvente stigninger i maksimum-afstrømningen på 50 til 100 % (klimafaktor 1.5 – 2.0). Ændringer i sommerperioden fra 1. maj til 1. oktober er vurderet til at blive endnu større. Samtidig er der store regionale og lokale forskelle i ekstreme afstrømningsforhold, og på sandede jorde. I Jylland f.eks. er de beregnede klimafaktorer noget mere moderate (typisk 1.1-1.25).
Det er vandstanden og ikke vandføringen i vandløb, der er kritisk i forhold til risiko for opstuvning af vand fra vandløb og i dræn og oversvømmelse af dyrkede arealer og byer som følge af opstuvning i kloakker mm. i byområder. I forhold til landbruget er det formentlig de regelmæssige oversvømmelser, der er mest problematiske, samt tidspunkt i forhold til dyrkningssæson og eventuelt varighed af oversvømmelser.