Nedbør

Den nutidige styrke af nedbørshændelser kan findes ud fra nedbørsstatistikker, og sammen med supplerende oplysninger fra DMI’s, kommunens og vandselskabets egne målestationer, fastslås, hvilket niveau der lokalt skal fastsættes for de forskellige hændelser. Der er nedbørsstatistik med angivelse af millimeter nedbør per døgn ved 10-, 20,-, 50- og 100-års hændelser. Nedbørsstatistikkerne stammer fra Danmarks Meteorologiske Institut og er opgjort for 112 stationer. Se teknisk rapport om data i boksen nedenfor. Hvis der ikke er en målestation i ens område, må man kigge på de nærmeste og eventuelt beregne et gennemsnit af dem.

DMI har udviklet Klimaatlas, der giver et mere generelt billede af, hvor meget det regner, når det regner mest - både nu og i fremtiden. Sandsynligheden for ekstrem regn er beregnet ved hjælp af metoden ekstremværdi-teori, og data er justeret i forhold til observationer. Ekstreme vejrhændelser, som voldsomme regnvejr, har store konsekvenser, selv om de forekommer sjældent. Et regnvejr kan enten være ekstremt, fordi det regner kraftigt i en længere periode, eller fordi det regner meget intenst i kortere tid.

I Klimaatlas finder du data for maksimal time- og døgnnedbør. Timeværdien fortæller, hvor meget nedbør der maksimalt falder på en time. Døgnnedbøren er tilsvarende den maksimale mængde nedbør, der falder over et døgn. Nedbør indregner både regn, sne, slud og hagl.

Klimaatlas viser også, hvor meget regn en såkaldt 2-, 10- og 100-årshændelse svarer til for både time- og døgnnedbør, nu og i fremtiden. En 100-årshændelse for et bestemt sted betyder, at det regner så meget, at det statistisk kun sker på det sted én gang hvert 100. år. Mængden af regn kaldes returværdien for hændelsen. En 100-årshændelse har en højere returværdi end en 10-årshændelse; f.eks. 86 mm i forhold til 56 mm. Derfor opleves 100-årshændelsen som mere ekstrem.

Ekstreme hændelser forekommer kun sjældent. Det kræver derfor særlige metoder at beregne, hvor meget sandsynligheden for ekstremregn ændrer sig i løbet af dette århundrede. F.eks. er det vanskeligt at sige noget om en 100-årshændelse på baggrund af 30 års data. Klimaatlas bruger derfor en metode, der kaldes ekstremværdi-teori, til at beregne sandsynligheden for ekstreme hændelser nu og i fremtiden.

Klimamodellerne er ikke perfekte. Intense og lokale fænomener som ekstremregn og skybrud er særligt udfordrende, og modellerne kan ikke beregne mængden af ekstremregn, så det svarer til observationer. For perioden 1979 til 2012 beregnes ekstremværdi-fordelingen derfor både for klimamodellen og for de rigtige vejrobservationer. De to fordelinger sammenlignes, og der opstilles en funktion, der beskriver sammenhængen mellem dem. Funktionen bruges til at justere modellens beregnede returværdier, så der bliver størst mulig overensstemmelse mellem resultater fra modellen og de observationer, der findes for nutiden.

Fænomenet 'skybrud' er defineret som mere end 15 mm nedbør på 30 min. Det er en udfordring at beregne hyppigheden af skybrud, da modeldata er for timenedbør, som altså ikke med sikkerhed afslører, om der har været tale om skybrud. En analyse af danske observationer har dog vist, at den procentvise ændring i hyppigheden af skybrud kan tilnærmes ved at følge en 3-årshændelse i timenedbør. Den tilnærmelse bruges i Klimaatlas, og skybrud kan så beregnes på samme måde som andre ekstreme hændelser.

Ekstremværdi-analysen udføres på 23 forskellige klimamodeller for RCP8.5 og 11 modeller for RCP4.5. Kortet i Klimaatlas viser medianerne, mens usikkerhedsintervallet angiver modelusikkerheden. Læs mere om hvordan data i Klimaatlas er blevet til her.

Ud fra en given nedbørsmængde kan de lavninger, der teoretisk set forventes opfyldt, findes. Man kan også ud fra oplandsstørrelsen beregne, hvor stort et volumen vand, der falder i oplandet, og gøre nogle antagelser om, hvor stor en del af dette, der løber til lavningen. Sammenholdes dette med lavningens volumen, fås en indikation af, om hele lavningens areal eller blot en mindre del må forventes oversvømmet.

Bluespot-kortet (lavninger) viser, hvilke lavninger i terrænet, der teoretisk set vil fyldes med vand ved en given nedbørsmængde. Det er muligt at vise konsekvenserne af den bestemte nedbørsmængde, der skal anvendes i kortlægningen.

Datasættet tager hverken højde for eventuel kloakering eller nedsivning. I byområder med kloaksystemer vil lavningsanalyser ikke være tilstrækkelige til at få overblik over områder, der kan være udsat for oversvømmelser ved kraftig nedbør. I forhold til disse områder er der behov for en hydrodynamisk modellering af, hvor der kan ske oversvømmelser som følge af overbelastning af kloaksystemet, og hvor der kan ske oversvømmelse, fordi vandet ikke kan komme hurtigt nok væk. Disse modeller vil spildevandselskaberne i mange tilfælde have til rådighed. 

Bluespot-max viser dybden og volumen af bluespot (lavninger) ved maksimal nedbørsmængde, hvor den givne bluespot er fyldt helt op. 

Datasættene er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel og genberegnes én gang årligt

Datasættet er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel og genberegnes én gang årligt. Læs mere om Danmarks Højdemodel som datagrundlag her.

Download data via kortforsyningen eller se data via oversvømmelseskortet på Klimatilpasning.dk. 

Flow (strømningsveje) viser vandets strømning på terrænet ved maksimal nedbørsmængde, hvis der ikke er kloakering eller nedsivning.

Produktet kan anvendes selvstændigt eller f.eks. kombineres med bluespot for at undersøge, hvor vandet i given bluespot flyder fra, samt med deloplande for at identificere oplandsarealet.

Datasættet er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel og genberegnes én gang årligt. Læs mere om Danmarks Højdemodel som datagrundlag her.

Download data via kortforsyningen eller se data via oversvømmelseskortet på Klimatilpasning.dk. 

Beregning af deloplande
Deloplande viser hvilket areal, der leverer vand til en given bluespot ved maksimal nedbørsmængde.
Produktet kan anvendes selvstændigt eller f.eks. kombineres med bluespot for at undersøge, hvor vandet i given bluespot flyder fra, samt med flow for vise, hvor vandet strømmer på terrænet.
Datasættet er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel og genberegnes én gang årligt. 

Læs mere om Danmarks Højdemodel som datagrundlag her.

Download data via kortforsyningen eller se data via oversvømmelseskortet på Klimatilpasning.dk. 

For at udregne befæstelsesgraden er der taget udgangspunkt i et arealanvendelseskort, som Aarhus Universitet har udarbejdet i 2012 (se link i boks nedenfor). Til hver arealklasse knyttes en befæstelsesgrad. De befæstelsesgrader, der er anvendt, er fastsat på baggrund af de værdier, der er udarbejdet til "Effektiv metodik til screening af oversvømmelsesrisici i vandløb". Data er leveret i 10m grid fra Aarhus Universitet. Til beregning af den gennemsnitlige befæstelsesgrad inden for et lavningsopland er data resamplet til et 9,6m grid ved hjælp af nearest neighbor-metoden. Det betyder, at de oprindelige værdier er bibeholdt, men at de kan være forskudt med ½*cellestørrelsen. Det befæstelsesgradskort, der stilles til rådighed, er holdt i det oprindelige 10m grid.

Den hydrauliske ledningsevne (k), som er anvendt her, er den nær mættede, hvilket vil sige, hvor k er ved et matricpotentiale på -10cm. Det betyder, at jordens makroporer ikke indgår i vandtransporten. Den hydrauliske ledningsevne kan især på lerede jorde være forskellig, alt efter om man medtager vandtransporten i makroporerne. De lerede jorde har derfor store udsving i ledningsevnen alt efter omfanget af makroporer tilstede. Det er k i jordlaget fra 0-25cm, der er anvendt. Data kommer fra DCA ved Aarhus Universitet.