§3 natur og klimatilpasning

§ 3-områder er områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Områderne omfatter overdrev, ferske enge, strandenge, moser og heder, når disse naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2500 kvadratmeter. Uanset størrelsen er moser, som ligger i forbindelse med beskyttede søer og vandløb, også beskyttede. Søer er beskyttede, hvis de udgør 100 kvadratmeter inklusive bredvegetation. Og søer er beskyttede uanset størrelse, hvis de indgår som en del af et beskyttet vandløb. De beskyttede vandløb fremgår af Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan dog godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, blandt andet når et areal vokser sig ind i beskyttelsen. Nærmere definition af de beskyttede naturtyper findes i Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper og Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3.

Det er kommunen, der afgør, om arealer er § 3-beskyttede, hvilke tiltag på § 3-arealer der kræver dispensation samt giver eventuelle dispensationer fra beskyttelsen. Undtagelsen herfra er beskyttede vandløb, hvor det er miljøministeren, der foretager udpegningen. Vurderingen af om et areal er omfattet af beskyttelsen sker ud fra en samlet vurdering af områdets naturindhold. Hvis du er i tvivl, om et areal er beskyttet efter § 3, eller om et ønsket tiltag på et § 3-areal kræver dispensation fra beskyttelsen, skal du altid spørge den afdeling i kommunen, som arbejder med naturforvaltning. Hvis du henvender dig som ekstern, har kommunen pligt til at svare inden for 4 uger.

§ 3-naturtyperne er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er vejledende registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan dog godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, bl.a. når et areal vokser sig ind i beskyttelsen. Et areal kan også vokse ud af beskyttelsen. Vandløb er dog konkret udpegede af miljøministeren og alle de beskyttede vandløb fremgår af Danmarks Miljøportals Arealinformation.

Beskyttelsen betyder, at du ikke må foretage ændringer i områdets tilstand uden en forudgående dispensation. En ændring kan for eksempel være at dræne, udgrave, opfylde, tilplante arealer eller opkøre dem med maskiner. Klimatilpasningsprojekter medfører ofte ændringer i terræn og hydrologi, samt kørsel med større maskiner i etableringsfasen. Derfor bør de relevante medarbejdere i kommunen altid kontaktes for at sikre, at der tages de nødvendige naturhensyn, når der udføres klimatilpasningsprojekt på eller nær naturarealer.

Ved kystnære projekter skal der tages særligt hensyn til strandenge og opretholdelse af deres særlige dynamik og hydrologi, der ofte vil ændres, som følge af digebygning m.m. Derfor er det oftest hensigtsmæssigt at placere diger indlands for strandenge i stedet for mellem strandenge og kysten.  

Naturbeskyttelseslovens § 3 gælder ikke for diger, høfder, bølgebrydere og andre kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er givet tilladelse til anlæggene efter kystbeskyttelsesloven. De hensyn, som skal tilgodeses efter naturbeskyttelseslovens § 3, skal i stedet tages i betragtning, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven.Kommunen er myndighed for tilladelser efter kystbeskyttelsesloven. Hvis der i et kystnært klimatilpasningsprojekt ikke skal gives tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, administreres § 3-beskyttelsen af kommunen på sædvanlig vis.

Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra § 3-beskyttelsen. Man kan henvende sig til den afdeling i kommunen, der arbejder med § 3-natur, hvis man er i tvivl om, hvorvidt et område er beskyttet efter § 3, eller hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens klimatilpasningsprojekt kræver dispensation fra § 3-beskyttelsen. For at få dispensation fra § 3-beskyttelsen til et klimatilpasningsprojekt, skal § 3-området være uden særlige naturbeskyttelsesinteresser. En anden begrundelse for dispensation kan være, at klimatilpasningstiltaget skønnes ikke at medføre en væsentlig forringelse af tilstanden i området. Endelig kan der evt. gives dispensation, hvis man vurderer, at klimatilpasningsprojektet forbedrer naturen. Det kan for eksempel være tilfældet ved genslyngning af vandløb og genopretning af naturlig hydrologi i enge og moser.