Før du går i gang
For at få en veltilrettelagt proces i arbejdet på at lave klimatilpasning i beskyttede naturområder bør du, inden arbejdet går i gang, få belyst nogle temaer, herunder:
- Find ud af om det område, du ønsker at benytte til et klimatilpasningsprojekt, ligger i eller i nærheden af et Natura 2000-område. Find ud af om § 3-natur eller Bilag IV-arter kan blive påvirket. De områder, der kan blive påvirket af klimatilpasningsprojektet, kan potentielt både være det område, som tidligere blev påvirket af f.eks. oversvømmelser og det område, som projektet ønskes gennemført i.
- Skab overblik over, hvilke tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Det kan for eksempel dreje sig om VVM-reglerne, vandløbsloven, planloven (landzonedispensation), dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur), § 8 (klitfredning) og § 15 (strandbeskyttelseslinjen), tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 (kystbeskyttelse), dispensation fra fredning med mere og undersøge evt. udledningstilladelser.
- Skaf viden om de eksisterende naturværdier og hydrologiske forhold i projektområdet.
- Indtænk i ideudviklingen til klimatilpasningsprojektet, hvordan hensyn til eksisterende natur, plante- og dyrearter kan tilgodeses.
- Indtænk, om der er arter eller naturområder i nærheden, som der skal tages hensyn til under etableringen.
- Når drift og vedligeholdelse skal planlægges, så vurder hvordan natur, landskab og rekreative forhold kan sikres i sammenhæng med klimatilpasningsprojektet.
Disse naturtyper er bedst egnede til klimatilpasningsprojekter
Enge, strandenge og moser samt slyngende vandløb med naturlig hydrologi fungerer som naturlige buffere ved regnvandshændelser. Mange af de steder, hvor enge og moser naturligt har ligget, er blevet drænet og opdyrket, og mange vandløb er blevet rettet ud, hvorved der sker en hurtigere afledning af vandet. Ligeledes er mange af de tilbageværende enge, strandenge og moser påvirket af dræning. Der kan i klimatilpasningsprojekter derfor ofte opnås synergi i forhold til disse naturtyper ved at genskabe naturtyperne, hvor de naturligt forekommer, for eksempel i ådale. Ved at genoprette naturlig hydrologi for eksisterende naturområder, for eksempel ved at fjerne dræn og tilkaste grøfter omkring disse dræn, samt genslynge vandløb, kan dette ligeledes bidrage til at tilbageholde vand. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være væld- og mosetyper, som kan være følsomme overfor den afledte effekt i form af næringsstoftilførsel, der kan følge af oversvømmelse af et areal.
Læs mereLuk
Disse naturtyper er mindre egnede til klimatilpasningsprojekter
Tørre naturtyper såsom overdrev, tørre heder og klitter bør generelt friholdes for vandtilbageholdelse. Derudover er visse grundvands- eller regnvandsbetingede lavbunds-naturtyper problematiske i klimatilpasningssammenhæng, da tilledning af overfladevand kan ændre på de økologiske forhold i naturområdet (eksempelvis væld, rigkær og hedemoser). Det samme gør sig gældende, hvis overfladevandet vil tilføre næringsstoffer udover det, der er normalt for naturområdet. Endvidere kan søer, vandhuller og mindre vandløb med padder blive påvirket negativt ved pludselig tilførsel af store mængder regn (pludseligt skift i vandtemperatur).
Læs mereLuk
Senest redigeret:
14-07-2020