Eksempelområder – oversvømmelse, naturtab og ny natur

Omfanget af påvirkningerne af kystnaturen ved de forventede oversvømmelsesscenarier afhænger selvsagt meget af de lokale forhold, særligt topografien og forekomsten af naturelementer.

Her er vist to forskellige eksempler inden for demonstrationsområdet, dels et område med mange naturværdier ved Glænø, og dels et område med meget få nuværende naturværdier ved Bisserup. Bisserup-området er derimod karakteriseret ved at have store opdyrkede lavbundsarealer, der ved den forventede fremtidige vandstand vil blive oversvømmet hyppigt.

Et område af en sådan karakter kan indgå i overvejelserne omkring den fremtidige arealplanlægning og vil være et område med potentiale for ny vådbundsnatur.

Glænø

De nordlige og østlige dele af Glænø, der vender ind mod Holsteinborg Nor, rummer betragtelige naturværdier. Der forekommer Natura 2000-habitatnatur i en god bevaringsstatus, og der findes større § 3-områder, samt områder med fredsskov. Det nuværende landskab omkring Glænø er attraktivt og karakteristisk, som det fremstår som en del af det sydsjællandske fjordlandskab, hvor skov, marker og enge optræder i en mosaik i det lavvandede kystlandskab.

Omtrent hele den nordligste fjerdedel af Glænø består således af naturområder, der er underlagt forskellige former for naturbevarende foranstaltninger. Dette ses også af Fig. 6, at der er tilknyttet væsentlige naturværdier til den nordlige og østlige del af Glænø, og som ved den forventede stigning i havvandsspejlet vil blive væsentligt negativt påvirket af oversvømmelse.

Figur 6: Udbredelse af beskyttet natur og Natura 2000-tilstandsklasser, samt fredskov og lavbundsarealer i eksempelområde ved Glænø.

Ved at se nærmere på udbredelsen af oversvømmelsen af dette område, som den forventes at ske når vi når frem til år 2100 (fig. 7), ses det tydeligt, at store dele af den nordlige og østlige del af Glænø vil være under permanent oversvømmelse. Denne oversvømmelse vil især ramme § 3-beskyttet natur, der for en stor dels vedkommende vil blive permanent vanddækket i år 2100 (se Tabel 2).

Figur 7: Kystlinjer i 2012 og i 2100 (vurderet), samt udbredelse af oversvømmelseshændelser i 2100 (fra 1 års hændelser til 100 års hændelser), eksempelområde ved Glænø.

Som det fremgår af kortet (fig. 7) vil den forhøjede vandstand tillige medføre hyppige, midlertidige oversvømmelser, der vil påvirke meget store del af det nordlige og østlige Glænø.

Tabel 2: Permanent og midlertidig oversvømmelse af naturområder og lavbundsarealer i 2100. Eksempelområde ved Glænø. Enheder i hektar.

Disse oversvømmelser vil have to markante effekter på naturforholdene på Glænø. For det første vil store dele af skovområdet blive udsat for periodiske oversvømmelser, hvilket skoven på sigt ikke vil overleve. Her vil altså ske et tab af naturværdi, der ikke på kort sigt kan blive erstattet af tilsvarende natur. Erstatning af skovnatur, tager på grund af den lange vækstperiode meget lang tid og der kan således være god grund til allerede nu at forberede anlæg af ny skovområder, der ikke vil blive udsat for oversvømmelser.

For det andet vil de periodiske oversvømmelser ramme større arealer, der nu er under landbrugsdrift. Dette vil selvsagt medføre væsentlige risici for den fortsatte landbrugsdrift på disse arealer, der næppe tåler mange oversvømmelser med saltvand. Sådanne arealer vil det være naturligt at tage i betragtning, hvis der skal udpeges nye naturarealer. Lavtliggende områder vil med periodevise oversvømmelser kunne udvikle sig i retning af strandsump og strandeng.

Bisserup

Området omkring Bisserup by er domineret af lavbundsarealer i omdrift, med skovbevoksninger både vest og øst for byen (se Fig. 8). De nuværende naturforekomster er beskedne, med de to skovbevoksninger omkring byen som de væsentligste naturelementer. Desuden findes der mindre § 3-beskyttede søer i agerlandet nord for byen. Dette eksempelområde er derfor forholdsvis robust overfor oversvømmelser, hvad angår naturværdier.

Figur 8. Udbredelse af beskyttet natur og Natura 2000-tilstandsklasser, samt fredskov og lavbundsarealer i eksempelområde ved Bisserup.

Det er blot ubetydelige dele af området, der vil komme til at ligge permanent under havets overflade om hundrede år, men som det fremgår af fig. 9 er størstedelen af agerlandet nord for Bisserup ganske lavtliggende og vil sammen med væsentlige dele af selve byen blive udsat for periodiske oversvømmelser, når vi når år 2100 (Tabel 3). Dette betyder, at størstedelen af landbrugsarealet inden for området fremover ikke vil kunne dyrkes som i dag på grund af periodiske oversvømmelser med salt havvand. Også plantagen øst for byen vil blive udsat for periodiske oversvømmelser og må derfor forventes at blive ødelagt som plantage.

Tabel 3: Permanent og midlertidig oversvømmelse af naturområder og lavbundsarealer i 2100. Eksempelområde ved Bisserup. Enheder i hektar.

Figur 9: Kystlinjer i 2012 og i 2100 (vurderet), samt udbredelse af oversvømmelseshændelser i 2100 (fra 1 års hændelser til 100 års hændelser), eksempelområde ved Bisserup.

Af hensyn til beskyttelsen af Bisserup by vil foranstaltninger omkring klimasikring måske omfatte anlæg af diger langs kysten omkring byen. Herved vil byen og dens infrastruktur i al væsentlighed kunne sikres mod periodiske oversvømmelser. Som det fremgår af kortet på fig. 9 synes der dog at være muligheder for at udlægge meget store områder bag Bisserup til naturområder, om dette ønskes prioriteret.

Som erstatning for de typiske kystnaturtyper, der vil gå tabt med havspejlsstigningerne, som for eksempel strandengene på Østerfed og Vesterfed, er der i området nord og øst for byen mulighed for at planlægge for etablering af nye naturområder. Det skal selvsagt nærmere undersøges, hvordan de fysisk-kemiske forhold vil udvikle sig på sigt og med midlertidige oversvømmelser med havvand. Først på dette grundlag kan det vurderes, hvorvidt der vil være mulighed for udvikling af nye strandenge på disse arealer.

Men ønskes det at sikre nye naturområder som erstatning for dem, der med sikkerhed vil forsvinde som følge af havspejlsstigningerne, er der på kortet anvist områder, hvor det kan lade sig gøre og hvor der under alle omstændigheder vil være udfordringer for den nuværende arealanvendelse.