Del artikel Print
Pulje til kystbeskyttelse 2021 er åben for ansøgninger

Pulje til kystbeskyttelse 2021 er åben for ansøgninger

Puljen er en del af den statslige pulje til kystbeskyttelsesprojekter afsat i årene 2021-2023, hvor der i 2021 er 90 mio.kr. til rådighed

Der kan søges om støtte til etablering eller forstærkning i Vadehavsområdet eller til kommunale fællesprojekter, der befinder sig i den kyststrækning, hvor der ifølge værktøjet www.kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoniveauet for erosion eller oversvømmelser. Her skal der være tale om større sammenhængende kystbeskyttelsesinitiativer og helheldsorienterede løsninger, der tager hensyn til det omkringsliggende, landskab, miljø og natur, herunder biodiversitet.

 

Puljen har i år særligt fokus på Vadehavsområdet, hvilket betyder, at kommuner og digelag i Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder kommune kan ansøge om midler til at forstærke kystbeskyttelsen.

 

Der afholdes den 18. juni kl. 9.30-10.30 webinar, hvor baggrunden for puljen, kriterier og ansøgningsprocessen vil blive gennemgået.

Der kan ansøges frem til d. 30 september, 2021.

 

Kilde: Kystdirektoratet