Spildevandsselskabernes finansiering

Krav til samfunds- og selskabsøkonomi og effektivisering

Spildevandsforsyningsselskaber er ikke udsat for den konkurrence, der findes på velfungerende markeder. Selskaberne er derfor underlagt regler for, hvilke omkostninger de må takstfinansiere. Selskaberne er desuden underlagt en økonomisk rammeregulering, men kan afhængig af klimatilpasningsprojektet søge Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tillæg til deres økonomiske ramme.

Spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter kan være store og økonomisk omfattende projekter, der har væsentlig betydning for samfundet. Projekterne betales af forbrugere og virksomheder over vandtaksterne. Der er derfor fastsat krav til, hvilke projekter selskaberne må finansiere. Kravene fremgår af bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (omkostningsbekendtgørelsen).

Fra 1. januar 2021 skal det dokumenteres, at niveauet for klimatilpasningen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, når det fastsatte serviceniveau for spildevandsforsyningsselskabers håndtering af regnvand går ud over et grundlæggende niveau. Det skal sikre, at der hverken klimatilpasses for lidt eller for meget. Denne beregning af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige klimatilpasningsniveau kan enten udføres af kommunen eller uddelegeres til spildevandsforsyningsselskabet. Reglerne om fastsættelse af spildevandselskabernes serviceniveau og beregning af samfundsøkonomi efter den fastsatte statslige metode herfor fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndterings af tag- og overfladevand (serviceniveaubekendtgørelsen).

Selskabet skal også dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning.

Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at spildevandselskabers klimatilpasningsprojekter er samfunds- og selskabsøkonomisk rentable.

Alle nye tillæg til klimatilpasningsprojekter er pålagt effektiviseringskrav i lighed med andre investeringsprojekter.

Spildevandsforsyningsselskabers projekter, samarbejde med andre parter og takstfinansiering af andre anlæg

Spildevandsforsyningsselskabets finansiering af klimatilpasning kan omfatte forskellige typer af klimatilpasningsprojekter:

• Anlæg, der udelukkende håndterer spildevand (f.eks. almindelige fælles kloakerede systemer, separatkloakerede systemer, bassiner til opsamling af regnvand enten underjordisk eller overflade bassiner).
• Anlæg, der tjener til håndtering af tag- og overfladevand og samtidig har anden funktion (f.eks. vejbede, veje med permeabel asfalt, rekreative arealer).
• Anlæg, der ikke håndterer spildevand, men bidrager til spildevandsforsyningsselskabets håndtering af tag- og overfladevand (f.eks. vandløbsreguleringsprojekter).

Klimatilpasningsprojekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg med f.eks. kommunale og private parter kan være billigere projekter end traditionelle ledningsprojekter.

Siden de nye regler fra 1. januar 2021 trådte i kraft er det ikke længere afgørende for finansieringen om f.eks. anlægget etableres i et vandløb, en vej eller som et traditionelt anlæg, om det sker i by- eller landzone. De tidligere medfinansieringsregler ophæves, og selskaberne vil fremover skulle opfylde relevante dokumentationskrav for de enkelte projekter, der fremgår af Energistyrelsens omkostningsbekendtgørelse.

Dokumentationskravene til selskabet vil variere, afhængig af i hvor høj grad andre parter er involveret og kan have interesse i projektet.

For at selskaberne kan takstfinansiere udgifter til klimatilpasningsprojekter med andre parter, er der ud over krav om at dokumentere samfunds- og selskabsøkonomi fastsat betingelser, om:

• Redegørelse og dokumentation for omkostningsfordelingen mellem selskab og evt. andre parter. Omkostningsfordelingen skal baseres på, hvilken nytte de enkelte parter har af projektet.
• Skriftlig kontrakt, som skal indeholde en række minimumspunkter.

Både kontrakt med minimumspunkter og dokumentation for omkostningsfordeling skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.

Hvis andre parter, f.eks. en kommune, ønsker et højere klimatilpasningsniveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige eller en dyrere type løsning end den selskabsøkonomisk omkostningseffektive for f.eks. at opnå mere biodiversitet, kan selskabet godt deltage i et sådan projekt, mod at den anden part betaler meromkostningen forbundet med det højere niveau eller den dyrere løsning.

Vejledning om regler for spildevandsforsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasningsprojekter

Energistyrelsen har ansvaret for regler om den økonomiske regulering af selskaberne og selskabernes takster. På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om regler for spildevandsforsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasningsprojekter (se link til nedenfor).

Miljøministeriet har ansvaret for regler om miljø-, sundheds- og forsyningsaspektet i spildevandsforsyning, herunder regler om fastsættelse af spildevandselskabernes serviceniveau og beregning af samfundsøkonomi efter statslig metode (se link nedenfor).

Forsyningssekretariatet varetager opgaver med fastsættelse af økonomiske rammer for vandselskaberne og godkender tillæg til rammerne. Forsyningssekretariatet fører tilsyn med overholdelse af reglerne om spildevandsforsyningsselskabers finansiering af klimatilpasningsprojekter efter Energistyrelsens omkostningsbekendtgørelse (se link nedenfor). Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.