Kortlægning af oversvømmelse

Det anbefales, at der i kortlægningen af oversvømmelse tages afsæt i alle relevante typer af oversvømmelse. Det varierer fra kommune til kommune, hvilke oversvømmelseskilder, der er relevante at inddrage. Ekstremregn og stigende grundvand er relevant for mange kommuner, mens oversvømmelser ved stormflod og vandløbsoversvømmelser er knyttet til kommunens geografi og arealanvendelsen. Der skal i kommuneplanen redegøres for valg af forskellige kilder til oversvømmelse. Staten stiller en række kort til rådighed for kortlægningen, se mere under Data til kortlægning.

I den videre kortlægningsproces er det nødvendigt at vælge og fastlægge gentagelsesperioder for en eller flere oversvømmelseshændelser, oversvømmelsesdybden og varigheden af oversvømmelsen, der danner grundlaget for kortlægningen. Gentagelsesperioden angiver, hvor tit en specifik hændelse forventes at forekomme. En gentagelsesperiode på 10 år betyder, at en given hændelse statistisk set vil finde sted én gang hvert 10. år.

Fastlæggelse af gentagelsesperioden er en politisk afvejning. Kommunen kan vælge at beskytte områder mod oversvømmelse i større eller mindre grad alt efter typen af arealanvendelsen. F.eks. beskyttes boligområder, særlig sårbar infrastruktur og hospitaler oftest i højere grad mod oversvømmelse end fodboldbaner og åbent land. Det skal dog fremgå af kommuneplanen, hvad der er gældende for de forskellige områder i kommunen.

Kommunen vælger selv, om man udarbejder ét kort til eksempelvis en 100-års hændelse, eller flere kort til forskellige hændelser, f.eks. 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser.

De statistiske gentagelsesperioder nu og i et fremtidigt klima kan for nedbør findes i Klimaatlas. Læs mere om klimaatlas her. 

For stormflod kan de statistiske gentagelsesperioder findes i Kystdirektoratets højvandsstatistikker, og kan fremskrives vha. Klimaatlas. For oversvømmelse som følge af stormflod henvises enten til data fra arbejdet med oversvømmelsesloven eller data beskrevet i Kystplanlæggers metoderapport kapitel 2.

For oversvømmelser langs vandløb henvises til data fra arbejdet med oversvømmelsesloven (se bl.a. kapitel 5 i metoderapport) samt data i HIP.

For terrænnært grundvand henvises ligeledes til HIP, som er udarbejdet af GEUS, hvor det er muligt at vælge forskellige hændelser for højtstående grundvand inden for 1 eller 2 meter under terræn. Data ses i HIP og KAMP. For yderligere beskrivelse henvises til GEUS dokumentationsrapport og sammenfatningsrapport.

For alle oversvømmelseskilder kan det være relevant at konsultere diverse tekniske rapporter (f.eks. Spildevandskomiteens skrifter og rapporter) eller rådføre sig med fagfolk i kommunen eller spildevandsselskabet, ift. hvad en bestemt gentagelsesperiode svarer til lokalt i kommunen.

Byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse planlægges ofte med lang planlægningshorisont. Derfor bør der tages stilling til, hvordan oversvømmelsesfaren ændres i et fremtidigt klima. For at tage højde for dette anvendes udledningsscenarier til f.eks. at bestemme forventede ændringer i nedbøren, havniveau og stormfloder som nævnt i afsnit om fremtidens klimaudvikling.

Valg af udledningsscenarie vil afhænge af robusthed og planlægningshorisont (se figur nedenfor). Robusthed betyder, at fremtidige projekter tilrettelægges og designes, så de kan modstå fremtidige ekstreme vejrhændelser og tilpasses det valgte udledningsscenarie. For planlægning og beslutninger, der kræver særlig robusthed, vil worstcase-analyser være essentielle, specielt for havstigninger, men også ved kraftige skybrud. Større infrastruktur med lang levetid, eksempelvis kloakker, broer eller højden af soklen på bygninger med en levetid i størrelsesordenen 100 år bør fra starten designes til en lang planlægningshorisont. I andre tilfælde kan der bygges med en kortere levetid som evt. let kan forstærkes senere (fx forhøjelse af dige).

Figuren viser anbefalede scenarier afhængig af planlægningshorisont og krav til robusthed. 

På baggrund af IPCC’s femte hovedrapport anbefaler staten anvendelse af to forskellige udledningsscenarier (RCP4.5 og RCP8.5), der afhænger af planlægningshorisonten. For planlægning for en tidshorisont frem mod 2050 anbefales RCP4.5-scenariet. Det kan også benyttes til planlægning på længere tidshorisonter, hvis der er begrænsede krav til robusthed, eller hvis et anlægsprojekt eksempelvis kan have en iterativ tilgang, hvor det kan være mere omkostningseffektivt at udbygge eller udvide hen ad vejen. For planlægning for en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.

Når oversvømmelseskilder, gentagelsesperiode(r), planlægningshorisont og udledningsscenarie(r) er valgt skal konsekvenserne af forøget mm regn eller cm vandstand beregnes og vurderes for den enkelte kilde.

Kommunen forventes at anvende bedst tilgængelige data og viden. Her kan det anbefales at vurdere oversvømmelsesfaren lokalt, ved at anvende Danmarks Højdemodel og oversvømmelseskortene til at lokalisere særligt udsatte lavninger. Historiske kort optegnelser og beretninger, kan også tilføje værdi til vurdering af oversvømmelsesfaren. Staten stiller en række datasæt til rådighed for kortlægningen, der er beskrevet i afsnit om datagrundlag til kortlægningen side 31 i Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion.

For direkte oversvømmelser fra nedbørshændelser kan GIS-baserede analyser af lavninger og strømningsveje anvendes til kortlægning af oversvømmelsestruede områder. Disse oplysninger kan tilgås via online-værktøjer på klimatilpasning.dk eller ved download fra dataforsyningen. Metoderne tager ikke højde for nedsivning samt varierende strømningshastigheder og kapacitetsbegrænsninger som følge af indsnævringer i terræn, rørføringer eller stuvningsproblematikker.

Kortlægning af oversvømmelser fra kloaksystemer kan evt. indhentes efter aftale med kommunens spildevandsselskab eller genanvendes fra kortlægningen i klimatilpasningsplanerne. I tilfælde med komplekse hydrauliske samspil mellem f.eks. vandløb, terræn og kloak kan der med fordel anvendes dynamisk koblede hydrauliske modeller, hvor der medregnes effekter som: tilbagestuvninger, kapacitetsbegrænsninger og tidslig dynamik, for at sikre en bedst mulig retvisende kortlægning. Der kan med fordel tages en dialog med spildevandsselskaberne, om de ligger inde med relevante data herom.

Kortlægning af oversvømmelse fra vandløb findes på screeningsniveau og kan tilgås på KDI´s hjemmeside. Disse data kan anvendes, såfremt kommunerne ikke har lokale vandløbsdata om variation i vandstand, tværprofildata og brug af hydrauliske vandløbsmodeller. Kortlægningen kan evt. også suppleres med lokale data. I vurderingen af oversvømmelse fra vandløb kan der evt. tages udgangspunkt i klimafremskrivninger af vandføring i udvalgte vandløb (modelberegnet vandføring og tværprofildata findes på hipdata.dk). Ved manglende data for et vandløb kan det overvejes i stedet for at anvende data fra et nærliggende vandløb med sammenlignelige fysiske forhold og opland.

Kortlægning af terrænnært grundvand. I HIP blev der i 2021 adgang til data og nye modelberegninger for dybden til terrænnært grundvand. De nye modelberegninger af terrænnært grundvand i 100 meter grid baseres på flere terrænnære grundvandsmålinger end tidligere, samt viser fremskrivninger af det terrænnære grundvandspejl i 100x100 meter grid, der kan anvendes til at vurdere en potentiel stigning ift. det aktuelle niveau. Den historiske grundvandstands mest sandsynlige dybde til grundvandet i historisk tid (perioden 1990-2019) er nu yderligere kortlagt i 10x10 meter. Modelberegningerne kan hentes fra hipdata.dk og dataforsyningen.dk, hvorfra der også kan ses modelusikkerheder og kan hentes yderligere data til udvikling af mere nøjagtige kort.