Kortlægning af erosion
For at kortlægge kysterosion og mulige metoder til beskyttelse mod erosionen er man nødt til at forstå samspillet mellem bølge- og strømkræfter og sedimenternes flytning, da de fleste danske kyster hovedsageligt består af aflejrede sedimenter (ler, sand, sten, osv.). Bølger og strøm kan derfor flytte rundt på kystens materiale og forårsage erosion (se figur). De steder, hvor der sker kysterosion, dvs. hvor materiale med bølger og strøm transporteres fra kysten og aflejres et andet sted, er det vigtigt at vide, at erosionen både sker på land og i havbunden, altså i det som kaldes det aktive kystprofil. Erosionen sker fra den dybde, hvor bølgerne og strømmen flytter sediment og til skrænttoppen. Kysterosion kan være kronisk og akut. Den kroniske erosion foregår ude i kystprofilet over en længere periode. Den akutte erosion sker under storme og højvande.
Figuren viser hvordan kronisk erosion fører havbundsmateriale langs kysten (langstransporten) ved en kontinuerlig proces, så sedimentet aflejres på nedstrømsliggende kyststrækninger.Sandtransporten i området er i ubalance og kronisk erosion opstår, fordi der transporteres mere sediment væk fra området, end der tilføres (kilde: Dansk Hydraulisk Institut og Hasløv & Kjærsgaard og tilpasset af KDI i 2019).
Figuren viser hvordan akut erosion sker under storm i kombination med højvande og kraftig bølgepåvirkning i den øvre del af kystprofilet. Sedimenttransporten går fra strand og kystskrænt på tværs af kysten, hvor det aflejres på havbunden. Se den brun stiplede linje i det lyseblå område (Dansk Hydraulisk Institut og Hasløv & Kjærsgaard og tilpasset af KDI i 2019).
Data for den kroniske og akutte erosion på en given dansk kyststrækning fremgår af Kystatlas.dk og Kystplanlægger.dk. Af Kystatlas og Kystplanlægger fremgår den potentielle erosion på de enkelte kyststrækninger. Der er ikke taget højde for eksisterende kystbeskyttelse. I Kystatlas vises den forventede størrelse af den kroniske og akutte erosion, mens i Kystplanlægger præsenteres faren for kronisk erosion for forskellige tidsperioder, og den akutte erosion vises for forskellige hændelser.
Når havspejlsniveauet stiger og stormfloder kommer hyppigere, øges kysterosionen ift. erosionen i dag. Hvor meget kysten rykker tilbage i fremtiden afhænger af kystens eksponeringsgrad, landhævning, kystens profilhældning og den forventede klimaudvikling.
Figuren illustrerer en mulig proces for kortlægningen af erosion.
1) Kortlægning af eksisterende kystbeskyttelse
Inden man starter på at udarbejde et kort, der viser erosionstruede områder, er det vigtigt at gøre sig klart, om der er eksisterende kystbeskyttelse på strækningen. På kyster, som ifølge Kystatlasset eller Kystplanlægger er udsat for en stor potentiel erosion, men hvor der er udført hård kystbeskyttelse, vil der typisk i dag kun være en lille eller ingen kysttilbagerykning, selvom erosionen stadig er til stede i det aktive kystprofil. Det betyder, at erosionen kan blive et problem på sigt, da stranden foran de eksisterende kystbeskyttelsesforanstaltninger i sådanne tilfælde fortsætter med at blive gradvist borteroderet.
Læs mereLuk
2) Valg af planlægningshorisont
For erosionstruede kyster er det afgørende at tage udgangspunkt i en planlægningshorisont. Planlægningshorisonten angiver den tidsperiode, som kysterosionen skal vurderes og kortlægges for. Planlægningshorisonten vil normalt være defineret ift. de værdier, som skal beskyttes mod erosion. Dette bør kommunerne derfor inddrage i planlægningen. Større infrastrukturanlæg og boligområder eller erhvervsområder med en lang levetid (omkring 100 år) skal beskyttes mod erosion over en lang planlægningshorisont. I andre tilfælde kan planlægningshorisonten være kortere.
Læs mereLuk
3) Valg af udledningsscenarier og vurdering af stigning i erosionsfaren
Når havspejlsniveauet stiger og stormfloder kommer hyppigere, så øges kysterosionen ift. erosionen i dag. Dette har betydning for, hvor stort et område der yderligere bliver erosionstruet. Derfor skal man i kortlægningen tage højde for valg af stigning i erosionsraten. Hvor meget kysten rykker tilbage i fremtiden afhænger af kystens eksponeringsgrad, landhævning, kystens profilhældning og den forventede klimaudvikling.
Valg af udledningsscenarie vil afhænge af robusthed og planlægningshorisont (se figur nedenfor). Robusthed betyder, at fremtidige projekter tilrettelægges og designes, så de kan modstå fremtidige ekstreme vejrhændelser og tilpasses det valgte udledningsscenarie. For planlægning og beslutninger, der kræver særlig robusthed, vil worstcase-analyser være essentielle, specielt for havstigninger, men også ved kraftige skybrud. Større infrastruktur med lang levetid, eksempelvis kloakker, broer eller højden af soklen på bygninger med en levetid i størrelsesordenen 100 år bør fra starten designes til en lang planlægningshorisont. I andre tilfælde kan der bygges med en kortere levetid som evt. let kan forstærkes senere (fx forhøjelse af dige).
Figuren viser anbefalede scenarier afhængig af planlægningshorisont og krav til robusthed.
På baggrund af IPCC’s femte hovedrapport anbefaler staten anvendelse af to forskellige udledningsscenarier (RCP4.5 og RCP8.5), der afhænger af planlægningshorisonten. For planlægning for en tidshorisont frem mod 2050 anbefales RCP4.5-scenariet. Det kan også benyttes til planlægning på længere tidshorisonter, hvis der er begrænsede krav til robusthed, eller hvis et anlægsprojekt eksempelvis kan have en iterativ tilgang, hvor det kan være mere omkostningseffektivt at udbygge eller udvide hen ad vejen. For planlægning for en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.
Læs mereLuk
4) Kortlægning af erosionsfaren
Kortlægning af erosionstruede områder kan foretages vha. Kystplanlægger, hvor der kan vælges et tidsperspektiv (planlægningshorisont) og gentagelsesperiode. Alternativt kan der på baggrund af den anførte kroniske erosion i Kystatlas.dk (erosionsatlasset) for det pågældende område, kategoriseres den årlige kroniske erosion, jf. nedenstående tabel. På baggrund af den gennemsnitlige årlige tilbagerykningsrate kan erosionen i et konkret område kortlægges. I den forbindelse skal der vælges en planlægningshorisont, som beskrevet under pkt. 2.
Ved havne og klippekyster er kysttilbagerykningen begrænset, da tilbagerykningen her enten er bremset som følge af havnemolernes påvirkning af langstransporten eller er minimal grundet de naturligt hårde kystprofiler.
Tabellen viser den årlige gennemsnitlige tilbagerykningsrate (erosion).
Læs mereLuk