En model for en sammenhængende, ydre stormflodsbeskyttelse af København

Klimaforandringerne medfører øget risiko for stormflodshændelser, der potentielt kan lukke og beskadige vitale infrastrukturanlæg i hovedstaden. Allerede i dag er en række vitale infrastrukturanlæg ikke i tilstrækkelig grad beskyttet mod stormflod. Væsentligst er der tale om Metroen, Øresundstunnelen, landanlæggene til Øresundsbroen, Københavns Lufthavn og den lavtliggende banegrav ved Københavns Hovedbanegård. Kommer disse infrastrukturanlæg under vand i kortere eller længere perioder vil det have samfundsøkonomiske omkostninger for mange milliarder kroner.

Fraværet af en sammenhængende og centralt koordineret model for stormflodsbeskyttelse indebærer en risiko for individuelle løsninger, hvor store aktører suboptimerer ved hver især at udføre bekostelig beskyttelse af egne anlæg. Individuel beskyttelse af anlæg er både dårligere og dyrere sammenlignet med samlede løsninger, der dækker et større geografisk område, som går på tværs af administrative og ejermæssige grænser. Samfundsøkonomisk er der behov for en model for en sammenhængende stormflodsbeskyttelse af København.

Infrastrukturejere som Metroselskabet og Sund & Bælt arbejder systematisk med at beskytte deres anlæg, bl.a. med etablering af diger på Amager. Beskyttelsen af store infrastrukturanlæg er dog afhængig af den øvrige stormflodsbeskyttelse af byen. Det gælder særligt i forhold til en sammenhængende, ydre beskyttelse af København mod stormflod. Aktuelt planlægges der ligeledes meget store anlægsprojekter (Lynetteholm mv.), som på sigt vil kunne indgå som væsentlige elementer i en stormflodsbeskyttelse af København.

Transportministeriet har gennemført et pilotprojekt om en stormflodsmodel for København som er videreført i en forundersøgelse af en samlet stormflodsplan for København.

Forundersøgelsen vil indeholde en række delundersøgelser:

• Analyse af sikringsniveauer omkring København.
• Undersøgelse af teknik, miljø og anlægsøkonomi.
• Samfundsøkonomisk analyse af gevinster og omkostninger.
• Analyse af finansiering (herunder bidragsfordelingsmodel), organisering og myndighedsbehandling.

Forundersøgelsens budget er samlet på 10 mio. kr. Halvdelen forventes finansieret af de store infrastrukturselskaber, mens København, Tårnby og Hvidovre Kommune forventes at finansiere den anden halvdel. Dragør Kommune inviteres ligeledes med i forundersøgelsen.

Forundersøgelsen organiseres med en styregruppe, en koordinationsgruppe og arbejdsgrupper for delundersøgelserne. Der udarbejdes et kommissorium for forundersøgelsen samt arbejdsprogrammer for delundersøgelserne med input fra de deltagende aktører.

Forundersøgelsen gennemføres, når alle parter har tilsluttet sig forundersøgelsen, forventeligt fra efteråret 2022 til 2024, hvorefter resultaterne forelægges regeringen og kommunerne med henblik på politisk stillingtagen. Herefter skal der givetvis gennemføres miljøkonsekvensvurdering mv.”