Planlægning
Del artikel Print

Planlægning

Klimaændringer kan gøre det nødvendigt at beskytte boliger mod oversvømmelse. Sandsynligheden for oversvømmelse bør desuden overvejes, inden et kystnært område bebygges.

Eksisterende boliger kan beskyttes mod oversvømmelser. Hvis der er tale om et boligkvarter eller et sommerhusområde, vælges typisk en løsning som tilgodeser alle. Det kan være et dige eller en højvandsmur. Det kan også vælges, at indrette den nederste del af husets ydermur, så den kan tåle en vandpåvirkning. Samtidigt udformes åbninger i mure, så de kan skoddes til, og evt. afløb fra huset, udstyres med en kontraventil.

Kystdirektoratet har udviklet et kystplanlægningsværktøj, som indeholder relevant information om kysterne i Danmark. Se linket nedenunder.

Nybyggeri i kystområder
Før der etableres nybyggeri i kystområder, skal risikoen for oversvømmelser vurderes. Det vil sige, at det skal vurderes, om det er sandsynligt, at området kan oversvømmes, og hvilken skade det forvolder. For der er stadig den mulighed at lade være med at bygge, hvis risikoen er for høj. Risikoen er introduceret ved at indføre værdier, som bliver skadet ved oversvømmelse.

Nybyggeri i kystområder kan sikres mod oversvømmelser ved at placere det rigtigt, forhøje fundamenterne eller forhøje terrænhøjden.

Sikring mod oversvømmelse er især relevant for anlæg med en lang levetid. Når et nyt færgeleje anlægges, er det f.eks. tvivlsomt om klimaændringerne bør tænkes ind, fordi færgen har en relativ kort levetid, og infrastrukturudviklingen gør, at kravene til færgens kapacitet ændres hyppigt. Færger udskiftes derfor relativt ofte i forhold til ændringen af klimaændringerne, hvilket igen indebærer en omformning af færgelejet.

Planlægning af oversvømmelsestruede områder bør ske ud fra en erkendelse af, at problemet ikke er stigende vandstand, men den manglende terrænhøjde, hvilket er illustreret ved nedenstående figur.

Figuren viser den nuværende situation hvor området bag en klit ønskes bebygget. Der er en havvandstand foran diget og en indre vandstand i form af et vandløb indenfor diget at tage hensyn til. Begge er vist med lyseblå farve. Når havvandstanden stiger, og når nedbøren øges, vil sandsynlighed for oversvømmelse af arealet også øges.

For lavt terræn

 

Der er flere muligheder for at løse denne udfordring. En nærliggende løsning er at beslutte, at der ikke skal ske en udnyttelse af området til boligformål, og at boligerne må placeres på et højere terræn.

En anden mulighed er at forøge terrænhøjden ved at tilføre sand til området. Terrænhøjden kan tilpasses den oversvømmelsessikkerhed der ønskes. Denne sikkerhed kan tage udgangspunkt i, at husenes levetid vurderes til eksempelvis 100 år, og til den tid ønskes sikkerheden at være en 100 års sikkerhed.  

Højere terræn

Huse på sandpude

En tredje mulighed er at anlægge husene ved en så tilpas høj sokkel til at opnå den ønskede sikkerhed mod oversvømmelse. På nedenstående figur er vist hvilke tillæg, der bør tages hensyn til ved fastlæggelsen af sokkelkoten på et hus. Ved fastsættelse af disse tillæg, bør følsomheden overfor klimaændringerne undersøges ved at anvende flere scenarier. Soklen kan udformes traditionelt, eller ved at anlægge huset på pæle.

Højere sokkelkote

Bygning på højere sokkel

Huse på pæle

 

Det er også muligt at udforme den nederste oversvømmelsestruede del af huset, så den er modstandsdygtig overfor kortvarig vandpåvirkning. Konceptet er velkendt. Det var den måde, man byggede sommerhuse på i kystnære lavtliggende områder, da sommerhuse var huse, som man kun brugte om sommeren. Det var typisk huse lavet af træ og efter devisen: "Vandet kommer uvilkårligt ind i huset om vinteren, så det gælder om at få det hurtigt ud igen."

I England er man langt med at undersøge mulighederne i dette koncept, - det kaldes flood resilience.

Senest redigeret: 26-10-2011