Risikohåndtering

Klimatilpasning kræver, at der tages beslutninger. Ofte kræver beslutningerne, at der prioriteres mellem flere muligheder. Her kan beslutningsstøtteværktøjer hjælpe.

Når man som grundejer skal afgøre, om man vil beskytte sin grund mod erosion fra havet, er der forskellige forhold, man må tage i betragtning. Man sammenholder f.eks. den udgift, der er ved etableringen og drift af kystbeskyttelsen med den værdi, som mistes og sandsynligheden for, at den mistes. Sandsynligheden er f.eks., at erosionen kun sker ved et højvande, som grundejeren kan huske kun er sket en gang i de 27 år, vedkommende har haft sommerhuset.

Det er ligesom, når man skal tegne en bilforsikring og fastsætte en selvrisiko. Jo højere selvrisiko, desto mindre præmie. Derfor foretager man en risikoanalyse, som består af en vurdering af, hvilke skader man kan få på sin bil, hvad koster de at reparere og hvor sandsynligt er det, at skaderne vil ske?

For at kunne tage den rigtige beslutning og dokumentere, hvorfor det lige netop er den rigtige beslutning, bør der anvendes beslutningsstøtteværktøjer.

Beslutningsproces
En klimatilpasningsbeslutningsproces er en cirkulær proces, fordi den bør gentages, når der kommer nye oplysninger om eksempelvis klimaudviklingen. Processen bør indeholde en stor del gentagelse og feedback for at diskutere og optimere løsningerne. Herefter kan man bedre reducere og håndtere risici i forbindelse med klimaændringerne.

Processen består af 8 trin, som kan illustreres vha. nedenstående figur. 

Det er især vigtigt at få fastlagt,  hvornår man skal beskytte mod klimaforandringer,. Derved er det nemmere at prioritere ressourcer, før der iværksættes tiltag.

I Kystdirektoratets nationale risikokortlægning, Kystplanlægger.dk, kan du indtaste din adresse direkte i WebGIS-kortet og se en vurdering af faren for oversvømmelse på kort, mellemlangt og langt sigt. Du kan også se en overordnet opgørelse over værditab i området ved stormflodshændelser.

Risikoanalyse
En risikoanalyse er et værktøj til at prioritere mellem forskellige løsningsmuligheder. I analysen indgår sandsynligheden for en bestemt hændelse og konsekvensen af hændelsen. En risikoanalyse giver en differentieret analyse af, hvilken effekt en given beslutning har.

Eksempel: Et dige overvejes forstærket, fordi der er sket et overløb af vand, som har oversvømmet huse i baglandet. Det kostede 2,7 mio. kr. at reparere husene og det koster 5 mio. kr. at forstærke diget. Her må man overveje om udgiften på de 5 mio. kr. står på mål med sandsynligheden for, at der skades for 2,7 mio. kr. igen. Eller er der en bedre forrentning af pengene end at forstærke diget?

Nedenfor er der idealiseret, hvorledes en sådan risikoanalyse foretages for at bestemme, hvor et nyt dige, vist med grå stiplet linje, kan placeres. Beslutningen træffes ud fra en vurdering af risikoen, der er sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med konsekvensen dvs. værdien af det, der bliver skadet ved oversvømmelsen. Der er truffet beslutning om ikke at acceptere en høj risiko og heller ikke en middel risiko. Derimod kan en lav risiko accepteres. Diget bygges derfor så det beskytter de fire huse, men ikke det femte.