Bio-LAR anlægget i Lynge

Bio-LAR anlægget i Lynge

I Lynge i Nordsjælland har Allerød Kommune i samarbejde med COWI, Skælskør Anlægsgartnere, LiAn Landscapes og Københavns Universitet udviklet og anlagt en bio-LAR løsning til håndtering af regnafstrømning fra et 23 ha stort separatkloakeret opland, samt til fremme af lokale naturkvaliteter ved blandt andet at øge plantediversiteten og forbedre forholdene for bestøvende insekter, samt ved at anvende renset regnvand til etablering af vandhul for padder.
Status

Renset regnvand ledes via vandhul til Lynge Å

Lynge bio-LAR blev færdigetableret og taget i brug i 2014. I 2015 blev anlagt et dobbeltporøst filter, der renser regnafstrømningen fra det tilknyttede 23 ha store separatkloakerede opland, og leder det til et lille nyetableret vandhul. Fra vandhullet er der overløb til Lynge Å. Anlæggets regnvandstekniske funktion er blevet testet i forbindelse med et par kraftige regnhændelser og fungerer efter hensigten.

Udover regnvandsfunktionen, havde projektet til formål at fremme biodiversiteten i området. Som del af et PhD-projekt blev vegetationen i området derfor undersøgt før implementeringen (baseline) og i de to første år efter LAR-implementering. Undersøgelserne viste, at den samlede plantediversitet i området steg, og at det primært skyldtes tilstedeværelse af tørbassiner, fordi vækstbetingelserne her adskiller sig betydeligt fra resten af området. Samtidig ændrede vegetationen karakter og gik fra at være græsdomineret til at blomstrende urter udgør en større andel. Det øger tilgængeligheden af pollen og nektarressourcer og dermed områdets mulighed for at understøtte større bestande af forskellige grupper af bestøvende insekter. Efter få år blev det det nyetablerede vandhul koloniseret af frøer.
Læs mere Luk
Baggrund

Oversvømmelse gav mulighed for at fremme biodiversitet

Lynge bio-LAR blev anlagt i 2014 for at afhjælpe risikoen for oversvømmelse af nærliggende bygninger, bl.a. Lynge Stadion, som tidligere havde været ramt.
Udviklingen af projektet fandt sted i regi af et innovationsprojekt under Vand i Byer (IP05 – ”Lad det regne med frøer”), som havde til formål at udforske mulighederne for at bruge LAR til at fremme lokal biodiversitet. Parterne i projektet inkluderede Allerød Kommune, COWI A/S, HedeDanmark (Skælskør Anlægsgartnere), LiAn Landscapes og Københavns Universitet.

Læs mere Luk
Løsning

LAR-anlæg med bassiner, trug og dobbeltporøst filter

I udvikling af Lynge bio-LAR blev der lagt vægt på, at målsætninger for biodiversitet i kommunen blev integreret i designet. For at sikre lokal økologisk forankring, bygger den færdige løsning derfor blandt andet på viden fra artsregistreringer af planter og padder i området samt på målsætninger fra Allerød Kommunes Strategi for Biologisk Mangfoldighed.
LAR-anlægget er anlagt på et fælledområde i den nordlige del af Allerød og består af to tørbassiner, et trug og et dobbeltporøst filter (DPF). Løsningen er dimensioneret til at håndtere vand fra en 25 års hændelse fra et 23 ha stort opland. Vandet ledes til området gennem to regnvandsledninger, en fra syd og en fra vest, og bringes til terræn i kanten af fælleden. Vandet fra syd forsinkes i et tørbassin hvorefter det renses i DPF og ledes til en vandhul og videre til Lynge Å. Vandet fra vest forsinkes i et andet tørbassin som har et droslet afløb til åen.

Biodiversiteten i området blev forsøgt øget ved hjælp af forskellige tiltag, som blandt andet inkluderede udsåning af lokalt høstede frø fra hjemmehørende arter, etablering af vandhul til padder, rensning af regnvandet i DPF og manipulation af afgravet jord. Håndteringen af jorden sikrede at områder med næringsrig jord blev begrænset og at ikke kun muldjord, men også mineraljord blev eksponeret, til glæde for mere nøjsomme plantearter.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

Biotop for padder og fugle

I Lynge var det muligt at integrere små tiltag i LAR-designet, som har en positiv indvirkning på biodiversiteten (f.eks. jordhåndteringen). Det nye padde-vandhul udnytter regnvandsressourcen til at skabe levested for beskyttede arter i stedet for at sende det direkte i vandløbet.
Denne opgradering af en ellers artsfattig fælled er sket uden at områdets oprindelige værdi er reduceret. Trampestier er således bevaret og området kan fortsat overskues og den dominerende landskabskarakter er fortsat fælled. Introduktionen af et lidt mere bølget terræn, den mere blomsterrige vegetation, og det lille vandhul, der tiltrækker fugle, frøer og på sigt forhåbentlig også salamandre, forventes at øge også den rekreative værdi.
Læs mere Luk
Finansiering

Samarbejde mellem forsyning og kommune

Udviklingen af projektet fandt sted i regi af Innovationsprojekt IP05 i Vand i Byer hvor hver part finansierede sin egen deltagelse. Anlæg af trug og tørbassiner blev betalt af det daværende Allerød-Rudersdal Forsyning, mens DPF-renseløsningen og vandhullet blev finansieret af Allerød Kommune.
Fremtidig pleje af trug og tørbassiner betales af Novafos, mens kommunen betaler pleje af de omkringliggende arealer, DPF og vandhul.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

Lyngeprojekt og partnere

Lyngeprojektet blev initieret i regi af Vand i Byer-netværket (nu www.dnnk.dk) under projektnavnet ’Lad det regne med frøer – Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig styrke
byernes biodiversitet’. Det blev gennemført som et triple-helixprojekt med Allerød Kommune, Cowi, LiAn-landscape og Københavns Universitet som de primære partnere.
Læs mere Luk
Barrierer

Terrænfald og adskillelse af jordtyper

På grund af det svage terrænfald i området blev der brugt en del tid på analyse af terrænkoter, så åbning af regnvandsledningen kunne ske så langt tilbage i området som muligt (længst væk fra udløbet til åen) og sådan at vandet fik en lang rute gennem området.
I anlægsfasen var der visse udfordringer med at holde næringsrig muldjord adskilt fra næringsfattig mineraljord, og i nogle områder endte de to jordtyper med at blive blandet sammen. I forhold til udsåning af udvalgte arter blev der i de første år efter udsåning registreret en relativt lav etableringsprocent. Det kan sandsynligvis forklares med uhensigtsmæssige vejrforhold på udsåningstidspunktet. Det skal også nævnes at basis-karakteriseringen af vegetationen blev udfordret af en arkæologiske gennemgravning af en del af området, der desværre omfattede nogle af testfelterne.
Læs mere Luk