Del artikel Print
Nyt naturområde i Ishøj skal sikre mod fremtidige oversvømmelser

Nyt naturområde i Ishøj skal sikre mod fremtidige oversvømmelser

Forsyningsselskabet og Ishøj Kommune er gået sammen om et 2,7 millioner dyrt klimatilpasningsprojekt, der skal forhindre fremtidens store mængder regnvand i at oversvømme erhvervsområdet ved Pilemølle.

Der graves allerede på byggegrunden syd for det nye store erhvervsområde mellem Ringstedbanen og Vejleåvej, for at få omdannet det mudrede område til det ønskede resultat af klimasikringsprojektet.  

 

Selve projektet skal være færdigt til sommer og kommer til udtryk som et tre hektar stort bakkelandskab, der skal indeholde naturområder med skov og enge, samt etablering af broer ved søer og vandløb. Områdets besøgende vil kunne nyde glæde af den storslåede natur og frit benytte de mange stier som enten vandre – eller motionsruter. 

 

Formålet er dog ikke kun at skabe herlighedsværdi for borgerne. Projektet skal sikre bygninger i erhvervsområdet ved Pilemølle mod oversvømmelse, ved at tilbageholde vand fra store mængder nedbør. Her er det søerne i naturområdet der kommer til at spille en essentiel rolle, disse skal rense vandet og fungere som opsamlingsområdet inden vandet ledes videre ud i det naturlige kredsløb gennem Lille Vejleå. 

 

Kilde: Sjællands Nyheder