Andre typer af økonomisk analyse

Hvis der foreligger et meget klart politisk mål på et område, er det ikke altid relevant at gennemføre en fuld samfundsøkonomisk analyse, hvor alle fordele og ulemper ved forskellige tiltag analyseres. I stedet kan der fokuseres på, hvordan det politiske mål kan realiseres mest omkostningseffektivt, det vil sige med lavest mulige omkostninger. En sådan analyse af hvordan dette gøres, omtales ofte som en cost-effectiveness analyse. Cost-effectivenessanalyser kan også benyttes i situationer, hvor det er vanskeligt at kvantificere omkostningerne eller gevinsterne ved et projekt, og det derfor ikke er muligt at gennemføre en cost-benefit analyse. Det er typisk gevinsterne ved et projekt, som det er vanskeligt at sætte en monetær værdi på, mens størstedelen af omkostningerne ofte kan værdisættes.

Cost-effectiveness analyse kan dog ikke benyttes til at vurdere, om det i det hele taget er rentabelt at klimatilpasse.

Det er afgørende for både cost-effectiveness analyser og cost-benefit analyser, at alle væsentlige konsekvenser værdisættes i det omfang, det er muligt, mens ikke-kvantificerbare effekter bør beskrives og vurderes kvalitativt.

Før konkrete klimatilpasningstiltag kan igangsættes, skal disse finansieres. I den forbindelse vil der typisk være behov for at gennemføre detaljerede analyser af, hvad det vil koste at gennemføre de konkrete projekter. Disse analyser vil ofte gå noget mere i dybden end de omkostningsberegninger, der typisk foretages i relation til samfundsøkonomiske analyser. I kommunalt regi omtales de analyser, der foretages i relation til den kommunale finansiering af tiltag, ofte som budgetøkonomiske analyser.

På klimatilpasningsområdet anvendes ofte begrebet "cost of inaction", det vil sige omkostningerne ved ikke at foretage klimatilpasning - altså at lade stå til. Cost of inaction kan for eksempel være værdien af et sommerhusområde ved en kystskrænt, der forventes at blive eroderet og styrte i havet på grund klimaændringer. Værdien af sommerhusene er da skadesomkostningerne i fravær af handling.

En opgørelse af de potentielle skader, som klimaforandringer kan medføre, kan have stor gennemslagskraft og anvendes ofte i de tidlige faser af politik-formulering, hvor fokus er på at identificere problemerne og kommunikere behovet for politisk handling. Cost of inaction bruges således ofte til at skitsere nødvendigheden af handling på et område. Så snart der gennemføres konkrete tiltag, bliver det imidlertid relevant også at se på omkostningerne ved disse og sammenholde dem med gevinsterne i form af færre klimaskader. Dette er det centrale indhold i en samfundsøkonomisk analyse.