Trin i en samfundsøkonomisk analyse

I trin 1 defineres formålet, et basisscenarie, tiltaget tidshorisont og alternative tiltag til opnå­else af målet:

• Definér formålet med tiltaget og afgræns analysen geografisk.
• Opstil basisscenariet, herunder afgræns tidsperioden for projektet.
• Opstil relevante alternative tiltag til at opfylde målet.

Målet kan fx være at sikre et bestemt boligområde til en 20årshændelse. Basissce­nariet er her at fortsætte som hidtil uden at gøre noget, under hensyntagen til øget regnmængde, befolkningsudvikling i området samt eventuelt allerede vedtagne tiltag, herunder planlagte udskiftninger af rør ved endt levetid. De alternative tiltag kan være investering i nye klimatilpasningstiltag eller opdimensionere kloakkerne. Du kan læse mere om at opstille et basisscenarie i fanen til venstre.

Tidsperspektivet er særligt vigtigt på klimatilpasningsområdet

Timingen af tiltaget - hvornår skal tilpasningen foretages - kan have stor indflydelse på størrelsen af omkostninger og gevinster. Når der tidsmæssigt er stor forskel på, hvornår gevinsterne og omkostningerne falder for et tilpasningstiltag, bliver tidsperspektivet en udfordring i samfundsøkonomiske analyser. Dette er også tilfældet, hvor tiltagene har en lang investeringshorisont.

Du kan læse mere om valg af tidshorisont og diskonteringsrente i Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomisk konsekvensanalyse, som findes i boksen til venstre. 

I trin 2 identificeres, kvantificeres og værdisættes fordele og ulemper for de enkelte tiltag:

• Identificér kortsigtede og langsigtede, direkte og indirekte/afledte effekter ved de opstil­lede tiltag.
• Kvantificér tiltagets konsekvenser og vurdér skønnet kritisk.
• Værdisæt konsekvenserne ved at omsætte tiltagets effekter i målbare størrelser (fx mængder, timer) til en kroneværdi.
• Fordele og ulemper opgjort i kroneværdi skal tilbagediskonteres til startåret (nettonutidsværdi).

Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasningstiltag omfatter omkostninger til etablering og drift af et klimatilpasningstiltag. Gevinsterne udgøres som regel af den sandsynlige reduktion i omkostninger til reparationer efter skybrudsskader, som klimatilpasningstiltagene medfører, såkaldte sparede skadesomkostninger.

Hvis den analyserede klimatilpasningsløsning omfatter etablering af grønne områder, kan den rekreative værdi af disse også indgå. Disse kan værdisættes på baggrund af analyser af, hvilken betydning grønne områder har for huspriserne i et område (den såkaldte husprismetode).

Værdisætning af effekter og merværdier

Tiltag på miljø- og fødevareområdet har effekter på natur, miljø og sundhed, og disse effekter er vigtige at medtage i samfundsøkonomiske analyser på lige fod med øvrige omkostninger. Der er derfor behov for at kunne kvantificere og værdisætte effekter på natur, miljø og sundhed.

Effekterne kan ikke umiddelbart værdisættes, da de ikke har en markedspris. For at medtage dem i en samfundsøkonomisk analyse, gør Miljø- og Fødevareministeriet brug af forskellige former for værdisætning, som kan afspejle den værdi, natur, miljø og sundhed har for samfundet.

I trin 3 sammenholdes fordele og ulemper for hvert tiltag:

• Opstil et samlet konsekvensskema for hvert projektalternativ, hvor de enkelte fordele og ulemper er værdisat over projektets levetid samt den tilbagediskonterede værdi.
• Opstil det samfundsøkonomiske resultat for hvert projektalternativ ved at sammenholde den tilba­gediskonterede værdi af fordele og ulemper. Ved cost-effectiveness analyser findes den tilbagediskonterede værdi af nettoomkostningerne (eksklusiv værdien af tiltagets effekt), hvorefter resultatet omregnes til en pris pr. effekt for at opfylde målet.
• Foretag følsomhedsberegninger for at klarlægge, hvilken betydning værdien af centrale variable eller parametre har for det samfundsøkonomiske resultat.
• Redegør for tiltagets væsentlige økonomiske fordelingsmæssige konsekvenser for forsyningen, kommunen, borgere, foreninger mv.
• Redegør for væsentlige ikke-værdisatte konsekvenser.

I eksemplet med klimatilpasning af et kvarter til en 20årshændelse skal de forskellige klimatilpasningsprojekter sammenlignes med den nuværende situation uden klimatilpasning. Hvis alle de skitserede projektalternativer giver samfundsøkonomisk overskud i forhold til basisscena­riet, bør tiltaget med det største overskud alt andet lige foretrækkes. Der skal dog også tages højde for eventuelle budgetrestriktioner, hvis omkostningerne til projektet med det største samfundsøkonomiske overskud overstiger kommunens eller forsyningens budget. Alternativt kan sådanne projektalternativer udelukkes fra start. Tungtvejende ikke-værdisatte effekter kan også bidrager til, at det ene projekt foretrækkes frem for det andet. Det kan også vise sig, at den nuværende klimatilpasningsindsats i området (basisscenariet) skal fastholdes, hvis omkostningerne forbundet med de nye alternative tiltag ikke opvejes af de tilknyttede gevinster.

I praksis vil de fleste analyser gennemløbe en eller flere af de skitserede faser flere gange, idet der formentlig vil ske tilpasninger på baggrund af gennemregning af alle effekter.

Der bør gennemføres følsomhedsanalyser i forbindelse med de samfundsøkonomiske analyser. Det vil sige analyser, hvor man skiftevis varierer på størrelsen af væsentlige variable og ser, hvor meget resultatet ændrer sig. Der udføres næsten altid følsomhedsanalyser for diskonteringsraten.

På denne baggrund kan man forholde sig til, hvor robust resultatet er. En anden nyttig tilgang til følsomhedsanalyser er at vurdere, hvor meget værdien af forskellige parametre skal ændre sig, før projektet når "break-even" (skæringsværdi), hvor omkostningerne modsvarer gevinsterne.