Vandmiljø
Klimaet påvirker vandmiljøet. Temperatur, vind, nedbør og afstrømning er blandt de væsentligste fysiske, kemiske og hydrauliske faktorer, der bestemmer vilkårene for dyre- og plantelivet i vandløb, søer og kystvande.
Klimaet har allerede forandret sig, og der er i Danmark registreret forøget lufttemperatur og nedbør samt ændringer i dominerende vindforhold sammenlignet med forholdene for ca. 100 år siden. Dette medfører stigende temperatur i overfladevand, ændret grundvandsstand, øget afstrømning af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet samt ændringer i vandets strømningsmønstre, som tilsammen kan påvirke tilstanden i vandmiljøet.
Velfungerende vandøkosystemer vil være mere robuste over for menneskelige påvirkninger og ændringer i klimaet, herunder til at kunne afbøde virkninger af oversvømmelser og tørke.
Klimaforandringer i vandområdeplanerne
Integration af klimaforandringerne i vandområdeplanerne følger EU-Kommissionens vejledning til vandområdeplanlægning i et forandrende klima (CIS Guidance document No. 24).
I forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 sammenfattes klimaforandringernes betydning for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomsterne. Sammenfatningen er blandt andet baseret på rapporter udarbejdet af Aarhus Universitet og GEUS.
En af rapporterne udarbejdet af Aarhus Universitet i 2015 fastslår, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de biologiske forhold i vandløb, søer og kystvande.
Vandløb
Den ændrede vandføring, ændrede hyppighed og omfang af erosion og sedimenttransport samt højere temperaturer, vil have indvirkning på de biologiske samfund i vandløbene. De konkrete påvirkninger afhænger af vandløbets størrelse, dets geografiske placering samt de konkrete fysisk-kemiske og hydrologiske parametre i det pågældende vandløb. Det er derfor vanskeligt, at give et helt klart billede af hvordan vandløbenes biologiske forhold og således deres evne til at opnå målopfyldelse i vandområdeplanerne, påvirkes af klimaforandringer.
Læs mereLuk
Søer
Søerne forventes primært at blive påvirket af øgede temperaturer og øget afstrømning af næringsstoffer, som skyldes øget vandafstrømning fra land. En øget tilførsel af næringsstoffer til søerne vil gøre det sværere at opnå målopfyldelse i søerne. Det skyldes blandt andet en forlængelse af iltfrie perioder, ændringer til fiskesammensætningen og størrelsen af fisk, stigende dominans af blågrønalger og reduceret lysnedtrængning grundet øget algebiomasse.
Læs mereLuk
Kyst
For de kystnære marine økosystemer, vil stigende vandtemperatur, øget afstrømning og ændringer i dominerende vindforhold forårsage ændringer i saltholdighed, iltsvind og fysisk eksponering med det resultat, at udbredelsen af forskellige organismer som eksempelvis ålegræs og forskellige arter af makroalger, bundfauna og fisk bliver påvirket.
Læs mereLuk
Grundvand
Modelberegninger foretaget af GEUS viser at stigende nedbørsmængder i vinterhalvåret vil bevirke øget grundvandsdannelse i vinterhalvåret, samtidig med, at udnyttelsesgraden om sommeren vil stige. Grundvandets dybde spiller en afgørende rolle i hvordan det påvirkes af klimaforandringerne, hvor særligt det overfladenære grundvand er mindre robust. Påvirkninger fra øget nedbør og tørke med følger for overfladevandet, grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, vandforsyningen samt den overordnede kvalitative og kvantitative grundvandstilstand kan forventes. Havvandsstigninger kan medføre saltvandsindtrængning i de dybereliggende grundvandsforekomster, som ofte er forbundet med drikkevandsressourcen.
Læs mereLuk
En rapport udarbejdet af Aarhus Universitet i 2020, beskriver blandt andet de forventede langsigtede påvirkninger af kvælstofudvaskningen som følge af klimaforandringer. Resultaterne er baseret på langvarige forsøg med kvælstofudvaskning og viser en øget udvaskning som resultat af de forventede klimaændringer, herunder særligt øget temperaturer, stigende nedbør og de indirekte effekter af klimaekstremer på afgrøders vækst.
Til udarbejdelse af vandområdeplanernes indsatsprogram til forbedring af tilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster, er der således taget hensyn til klimaforandringerne.
- I virkemiddelkataloget til vandløb udarbejdet af Aarhus Universitet i 2019 er det vurderet, hvorvidt virkemidlerne kan indgå som en del af den danske klimatilpasningsindsats i vandløb. For eksempel er virkemidlerne udlægning af groft materiale, genslyngning, etablering og restaurering af ådale samt plantning af træer vurderet at bidrage til klimatilpasningsindsatsen.
- Beregninger af målbelastninger og indsatsbehov for søerne og kystvandene foretages ved brug af modeller, der som udgangspunkt er klimarobuste. Derudover har Aarhus Universitet gennemført projekter i 2020 og 2021, der undersøgte, hvilke effekter klimaforandringer indtil nu har haft på indsatsbehovet til hhv. søer og kystvande.
- I 2020 gennemførte GEUS og Miljøstyrelsen et udviklingsprojekt, der udover at forbedre den eksisterende viden om, hvordan klimaændringer påvirker vandmiljøet, også så på hvordan ændringer i grundvandsstanden, stigning såvel som fald, kan håndteres.
Vandområdeplanerne ligger øverst i planhierarkiet i forhold til den øvrige planlægning, herunder planer for klimatilpasning som f.eks. oversvømmelsesplanlægning. Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til i videst mulig omfang at opnå synergi mellem den nødvendige klimatilpasning og udmøntningen af vandområdeplanernes indsatsprogrammer.
Senest redigeret:
23-03-2023