Mere grundvand - men større pres på grundvandsressourcen om sommeren
Den øgede vinternedbør vil generelt forøge grundvandsdannelsen i mange områder, især i vintermånederne. Men da den tilgængelige grundvandsressource desuden afhænger af vandindvindingens størrelse, hensyntagen til lokale hydrologiske og grundvandskemiske forhold og hensyn til en acceptabel påvirkning af terrestriske og akvatiske økosystemer, der forsynes med vand fra grundvandsmagasinerne (inkl. grundvandsstandens niveau), vil udviklingen i bæredygtig grundvandsressource afhænge af flere parametre. Der forventes samtidig et øget markvandingsbehov samt øgede arealer / vandmængder til erhverv og energiproduktion, ligesom skovrejsning i mange tilfælde (f.eks. nåleskov/produktion) kan medføre reduceret grundvandsdannelse, som følge af den øgede fordampning.
Sommerperioder med mindre sommernedbør i kombination med øget behov for mark- og havevanding vil indebære, at der i perioder bliver mindre tilstrømning til søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Den mindskede tilstrømning, sammen med den eksisterende vandindvinding til vandforsyningen, kan have betydning for søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, og derved skabe et øget pres på vandforsyningen. Det kan derfor i perioder blive nødvendigt at prioritere.
GEUS’s HIP modelberegninger frem til 2071-2100 (højt klimascenarie i forhold til 1990-2019) har vist, at klimaeffekter giver ændringer i det maksimale terrænnære grundvandsspejl på knap 30 cm for hele landet i gennemsnit. Der vil være markante geografiske forskelle, hvor dele af landet får stigninger på mere end 75 cm og andre uændret eller et svagt fald i grundvandsstanden. Samtidig vil vandføringen under en 100 års hændelse i nogle vandløb blive mere end fordoblet, for Sjælland og øerne visse steder femdoblet, andre steder stige mindre (20-50%).
En hævet havvandstand vil flytte den nuværende grænse mellem saltvand og ferskt grundvand længere ind i landområderne. Dette kan lokalt skabe problemer med saltvandsindtrængning i kystnære indvindingsboringer og behov for at etablere nye boringer. Problemet er særligt udbredt på småøer.
Den seneste kvantitative tilstandsvurdering (Vandområdeplaner 2021-2027) har vist, at ca. 5 % af volumenet af de samlede grundvandsforekomster er vurderet i ringe kvantitativ tilstand. Faktisk sker 1/3 af grundvandsindvindingen til almene vandværker (den samlede indvinding er på ca. 350 mio. m3/år) fra 9 større forekomster i potentielt ringe tilstand (hvis samlede udbredelse svarer til 7 % af Danmarks areal). Kombineret med en generelt ringe kemisk tilstand i mange forekomster, kan klimaændringer derfor forværre udfordringerne med bæredygtig indvinding, såfremt vandindvindingen yderligere forøges, og havvandstanden stiger yderligere.
Frem til ultimo 2015 gennemførte Naturstyrelsen en detaljeret geologisk kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD til almene vandforsyninger. Denne kortlægning er siden videreført i Miljøstyrelsen, således at der fortsat foretages opdatering og beregning af nye indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD.
Ved udgangen af 2025 frigives ny opdateret HIP modelviden og nye værktøjer til realtidsmodel og varsling, som vil kunne bidrage til planlægning af klimatilpasning og vandforvaltning rettet mod den forventede fremtidige udvikling i grundvandsspejlet, med fokus på det terrænnære grundvand. De væsentligste resulter vil blive omtalt og udstillet her på portalen. Se også link til grundvandsstanden.dk nedenfor.
Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og vi er nødt til at kunne holde øje med, hvordan. Kun på den måde kan vi indrette samfundet efter de udsving mod oversvømmelser og tørke, som klimaforandringerne ifølge prognoserne ser ud til at medføre. På grundvandsstanden.dk har du fri adgang til faktiske målinger af grundvandsstanden time-for-time på lokationer fordelt over hele Danmark, som hjælper dig til at følge udviklingen i grundvandet, som den sker.