Hydrologi, grundvand og vandforsyning

Mere grundvand - men større pres på grundvandsressourcen om sommeren

Den øgede vinternedbør vil generelt forøge grundvandsdannelsen i mange områder, især i vintermånederne. Men da den tilgængelige grundvandsressource desuden afhænger af vandindvindingens størrelse, hensyntagen til lokale hydrologiske og grundvandskemiske forhold og hensyn til en acceptabel påvirkning af terrestriske og akvatiske økosystemer, der forsynes med vand fra grundvandsmagasinerne (inkl. grundvandsstandens niveau), vil udviklingen i bæredygtig grundvandsressource afhænge af flere parametre. Der forventes samtidig et øget markvandingsbehov samt øgede arealer / vandmængder til erhverv og energiproduktion, ligesom skovrejsning i mange tilfælde (f.eks. nåleskov/produktion) kan medføre reduceret grundvandsdannelse, som følge af den øgede fordampning.

Sommerperioder med mindre sommernedbør i kombination med øget behov for mark- og havevanding vil indebære, at der i perioder bliver mindre tilstrømning til søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Den mindskede tilstrømning, sammen med den eksisterende vandindvinding til vandforsyningen, kan have betydning for søer, vandløb og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, og derved skabe et øget pres på vandforsyningen. Det kan derfor i perioder blive nødvendigt at prioritere. 

GEUS’s HIP modelberegninger frem til 2071-2100 (højt klimascenarie i forhold til 1990-2019) har vist, at klimaeffekter giver ændringer i det maksimale terrænnære grundvandsspejl på knap 30 cm for hele landet i gennemsnit. Der vil være markante geografiske forskelle, hvor dele af landet får stigninger på mere end 75 cm og andre uændret eller et svagt fald i grundvandsstanden. Samtidig vil vandføringen under en 100 års hændelse i nogle vandløb blive mere end fordoblet, for Sjælland og øerne visse steder femdoblet, andre steder stige mindre (20-50%).

En hævet havvandstand vil flytte den nuværende grænse mellem saltvand og ferskt grundvand længere ind i landområderne. Dette kan lokalt skabe problemer med saltvandsindtrængning i kystnære indvindingsboringer og behov for at etablere nye boringer. Problemet er særligt udbredt på småøer.

Den seneste kvantitative tilstandsvurdering (Vandområdeplaner 2021-2027) har vist, at ca. 5 % af volumenet af de samlede grundvandsforekomster er vurderet i ringe kvantitativ tilstand. Faktisk sker 1/3 af grundvandsindvindingen til almene vandværker (den samlede indvinding er på ca. 350 mio. m³/år) fra 9 større forekomster i potentielt ringe tilstand (hvis samlede udbredelse svarer til 7 % af Danmarks areal). Kombineret med en generelt ringe kemisk tilstand i mange forekomster, kan klimaændringer derfor forværre udfordringerne med bæredygtig indvinding, såfremt vandindvindingen yderligere forøges, og havvandstanden stiger yderligere.

Frem til ultimo 2015 gennemførte Naturstyrelsen en detaljeret geologisk kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD til almene vandforsyninger. Denne kortlægning er siden videreført i Miljøstyrelsen, således at der fortsat foretages opdatering og beregning af nye indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD.

Ved udgangen af 2025 frigives ny opdateret HIP modelviden og nye værktøjer til realtidsmodel og varsling, som vil kunne bidrage til planlægning af klimatilpasning og vandforvaltning rettet mod den forventede fremtidige udvikling i grundvandsspejlet, med fokus på det terrænnære grundvand. De væsentligste resulter vil blive omtalt og udstillet her på portalen. Se også link til grundvandsstanden.dk nedenfor.

Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og vi er nødt til at kunne holde øje med, hvordan. Kun på den måde kan vi indrette samfundet efter de udsving mod oversvømmelser og tørke, som klimaforandringerne ifølge prognoserne ser ud til at medføre. På grundvandsstanden.dk har du fri adgang til faktiske målinger af grundvandsstanden time-for-time på lokationer fordelt over hele Danmark, som hjælper dig til at følge udviklingen i grundvandet, som den sker.  

Trusler mod vores gode drikkevand

I Danmark er vi heldige, at vi kan tappe velsmagende og godt drikkevand direkte fra hanen. Det vil vi formentlig også kunne fremover - men det kræver, at vi passer godt på de ressourcer, der gør det muligt. 

Hvor man i mange andre lande må behandle drikkevandet, der sendes ud gennem ledningsnettet, er vores tilgang i Danmark at behandle vandet mindst muligt. I stedet for beskytter vi de reservoirer, hvorfra vi indvinder vores drikkevand. 

Beskyttelsen sker dels gennem den generelle, landsdækkende regulering, såsom godkendelsesordningen for sprøjtemidler, dels gennem kommunernes målrettede grundvandsbeskyttelse i indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Prioriteres indsatsen omkring grundvandsbeskyttelsen fortsat, sikres drikkevandsforsyningen i Danmark også i fremtiden.

På vandværket gennemgår vandet typisk bare en simpel vandbehandling via beluftning og filtrering. Enkelte steder kan man endda nøjes med luftning eller slet ingen vandbehandling. Det forudsætter, at grundvandet i indvindingsområderne ikke er forurenet med for eksempel nitrat, sprøjtemidler, organiske opløsningsmidler og andre miljøfarlige forurenende stoffer.

Af samme grund beskyttes indvindingsområderne på forskellig vis, blandt andet ved begrænsninger i gødskning og forbud mod brug af sprøjtemidler i beskyttelsesområder omkring vandindvindingsboringerne.

Højere temperaturer kan være en anden kilde til øget bakterievækst i drikkevandet under dets ophold i ledninger og bygningernes installationer. Allerede i dag kan det på varme sommerdage nogle steder være vanskeligt at overholde det vejledende krav til drikkevandets temperatur på højst 12 grader celsius ved taphanen. Det problem kan måske blive forværret, når vi i fremtiden kommer til at opleve flere og længerevarende hedebølger og tropenætter.

Høje temperaturer kan også på anden måde forringe kvaliteten i drikkevandet. Vandets friskhed forsvinder og smagen påvirkes, og der kan være risiko for vækst af bakterier i vandledninger og bygningsinstallationer. Om sommeren i juli og august måned kan temperaturen i visse tilfælde nå helt op på 15-20 grader celsius eller mere, især på grund af vandets transport i husenes ledningsnet. De største problemer optræder i større ejendomme, på institutioner, skoler og lignende med lange ledningsnet.

I varme og tørre sommerperioder kan der i visse egne indføres vandingsforbud af private haver for at sikre, at udpumpning fra vandværkerne kan følge med vandforbruget. Dette kan være relevant ved mindre vandmærker.