Fremtidens klima
Fremtidens klima bliver varmere og mere ekstremt.
Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 grader siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vandstanden i havet er steget. Den globale gennemsnitstemperatur er steget med ca. 1,1 °C siden 1850–1990.
Den globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas. Hvor meget klimaet vil ændre sig i fremtiden, afhænger af, hvor mange drivhusgasser, vi sender ud i atmosfæren.
Udledningsscenarier
FN's klimapanel udgiver omfattende vurderingsrapporter, der giver overblik over klimaets tilstand og mulige fremtidige klimaforandringer. De vurderinger tager afsæt i en række scenarier for hvor store mængder drivhusgas verdenssamfundet udleder fremover, såkaldte udledningsscenarier. Scenarierne oversætter dermed mulige samfundsudviklinger til fremtidens koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. DMI og klimaforskere verden over laver beregninger af fremtidens klima ud fra disse scenarier.
Klimapanelet forudser, at den globale middeltemperatur i slutningen af århundredet vil være steget med 1,4 ºC i forhold til 1850–1900 for det laveste udledningsscenarie og 4,4 ºC for det højeste scenarie.
På siderne herunder kan du
Senest redigeret:
20-04-2023