FNs klimascenarier
Del artikel Print

FNs klimascenarier

 SSP-scenarierne

 

IPCC benytter i sjette hovedrapport et sæt af fem nye illustrative scenarier for den fremtidige samfundsudvikling og deraf følgende drivhusgasudledning. De fem scenarier benævnes SSP1-1.9, SSP1-2.6, SSP2- 4.5, SSP3-7.0, SSP5-8.5. SSP er en forkortelse for Shared Socioeconomic Pathways, hvor SSP1 er karakteriseret af bæredygtighed, SSP2 er en mellemvej, SSP3 er karakteriseret ved rivalisering mellem regioner og SSP5 er karakteriseret ved udvikling drevet af fossile energikilder.

 

Den anden del af navnet (1.9, 2.6, 4.5, 7.0 og 8.5) beskriver strålingspåvirkningen i år 2100 målt i W/m2 , som det kendes fra RCP-scenarierne fra IPCC’s femte hovedrapport.

 

tabel fremtids klima

 

FN's klima scenarier

Figur: IPCC WGI SPM.4

 

 

RCP-scenarierne
Forud for arbejdet med IPCC’s femte hovedrapport har man defineret en række nye repræsentative koncentrationsscenarier, RCP-scenarierne (Representative Concentration Pathways), som med tiden vil erstatte de hidtidige SRES (Special Report on Emissions Scenarios) standardscenarier.

 

I modsætning til SRES scenarierne er flere af de nye scenarier specifikt formuleret som stabiliseringsscenarier, der alene er baseret på udviklingen af drivhusgassernes koncentration i atmosfæren.

 

Formålet med de nye scenarier er at imødekomme beslutningstageres behov for at kunne vurdere konsekvenserne af de forventede klimaforandringer under forskellige grader af global opvarmning herunder effekten af at reducere udslippene. Dermed forbedres grundlaget for at kunne vurdere passende klimatilpasningstiltag og reduktion af drivhusgasudledningerne.

 

Der foretages i disse år en lang række sammenlignende modelstudier baseret på de nye scenarier med et stort ensemble af globale og regionale klimamodeller. Disse beregninger har dannet grundlag for den seneste hovedrapport fra IPCC (AR5) og vil således udgøre referencerammen for projektioner af fremtidens klima på globalt og regionalt niveau i de kommende år.

 

RCP-scenarierne er defineret ud fra en ændring i strålingspåvirkning frem mod år 2100, som hovedsageligt skyldes ændringer i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Scenarierne betegnes RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5, hvor tallene, 2.6, 4.5, 6.0 og 8.5 angiver strålingspåvirkningen i watt per kvadratmeter ved slutningen af århundredet.

 

RCP-tallene er således et mål for, hvor meget klimaet påvirkes af en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Eksempelvis angiver scenariet RCP8.5 en udvikling i udledning af drivhusgasser, som svarer til øget strålingspåvirkning på 8.5 watt per kvadratmeter i år 2100. Koncentrationen af drivhusgasser (CO2-ækvivalenter) vil i dette scenarie være over 1370 ppm (parts per million) i 2100 (jævnfør tabellen nedenfor).

 

RCP-scenarier

 

SRES-scenarier og andre scenarier

I FN's klimapanel IPCC’s fjerde hovedrapport fra 2007 anvendte man de såkaldte SRES-scenarier. Et SRES-scenarie forudser det fremtidige drivhusgasudslip ud fra antagelser om udviklingen i blandt andet befolkning, økonomi og teknologi.

 

Et scenarie er altså en "hvad nu hvis"-beregning af, hvordan det går med udslippet af drivhusgasser - og dermed med klimaet - under forskellige forudsætninger.

 

FN har opstillet fire hovedscenarier er A1, A2, B1 og B2, der tilsammen giver et billede af de mulige udviklingsforløb. Ingen af FN's scenarier forudsætter implementering af FN's klimakonvention, herunder Kyotoprotokollen, eller yderligere klimapolitiske tiltag.

 

Udover disse FN-scenarier har DMI opstillet et scenarie, der svarer til EU's målsætning om, at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til før-industrielt niveau (EU2C). Dette scenarie forudsætter yderligere klimapolitiske tiltag.

 

A1B-scenariet
Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, som kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. DMI har beregnet A1B-scenariet for Danmark for perioden 2021-2050. I denne periode er det på grund af det hidtidige udslip og naturlige variationer i klimasystemet i praksis umuligt at skelne mellem de forskellige scenarier. A1B kan derfor repræsentere alle scenarierne i denne periode.

A2-scenariet
A2-scenariet forudser en stadig og kraftigt stigende udledning af drivhusgasser. Scenariet beskriver en fortsat stigning i verdens befolkningstal. Økonomisk vækst samt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige scenarier. DMI har beregnet A2-scenariet for Danmark for perioden 2071-2100.

 

B2-scenariet
B2-scenariet forudser en svagt stigende fremtidig udledning af drivhusgasser. Det er en verden med kun et fortsat stigende globalt befolkningstal. Den økonomiske udvikling er på et mellemniveau, og der er en mere hastig, men stadig fragmenteret, teknologisk forandring. DMI har beregnet B2-scenariet for Danmark for perioden 2071-2100.

 

EU2C – EU’s 2 grader scenarie
Dette scenarie forudsætter, at temperaturen globalt ikke stiger mere end 2 grader frem til 2100 i forhold til det førindustrielle niveau. EU2C følger A1B frem til 2020, hvorefter drivhusgasudledningen topper og stabiliseres. EU2C repræsenterer en lav fremtidig udledning sammenlignet med A2 og B2. Virkeliggørelse af 2 ºC målet forudsætter, at det lykkes at indgå en global klimaaftale, der støtter dette mål. Scenariet skal således ses som et tilnærmet udtryk for en klimaudvikling, der er i overensstemmelse med EU-landenes klimamålsætning. DMI har beregnet EU2C for Danmark for perioden 2071 - 2100.

 

SRES-scenarierne og RCP-scenarierne sammenholdt
På figuren herunder er temperaturudviklingen frem mod slutningen af dette århundrede angivet for SRES- og RCP-scenarierne for henholdsvis Fjerde og femte hovedrapport fra FN’s klimapanel. Tidsaksen for SRES-scenarierne er vendt om, så de to scenarie-typer mødes i midten ved år 2100.

Sammenligning af IPCC's 4. og 5. hovedrapport

På figuren ses en sammenligning af IPCC’s vurderinger af den fremtidige globale temperaturudvikling fra de anvendte scenarier i den fjerde hovedrapport (højre) og 5. hovedrapport (venstre).

 

Normalperioder
Beregninger foretaget med RCP-scenarier anvender perioden 1986-2005 som referenceperiode, mens SRES-scenarierne anvender perioden 1961-1990 som referenceperiode. Det vil sige, at klimaparametre som nedbør, temperatur og vind sættes i forhold til gennemsnitsværdier for denne periode for at vurdere udviklingen over tid.

 

Kun RCP2.6-scenariet fra FN's klimapanel forventes at føre til en global temperaturstigning, der overholder EU’s 2 graders målsætning.

 

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier findes i nedenstående link.

 

Kilde: IPCC

Senest redigeret: 08-05-2023