Klimaændringer påvirker udbredelsen af smitsomme sygdomme
Del artikel Print

Klimaændringer påvirker udbredelsen af smitsomme sygdomme

Klimaforandringer kan påvirke forekomsten af smitsomme sygdomme i Danmark og ikke mindst globalt. Hvordan – og i hvilken udstrækning – vil dog afhænge af mange forskellige faktorer, der indgår i et kompliceret samspil.

 

Da klimaforandringernes effekt på de smitsomme sygdomme formentlig vil udvikle sig relativt langsomt over tid, vil vi i et land som Danmark have gode muligheder for at tilpasse os de forventede ændringer. Dermed vil konsekvenserne for folkesundheden – samlet set – formentlig blive ret begrænsede. For ressourcesvage lande kan klimaændringerne, i samspil med andre faktorer, få mere betydelige konsekvenser for sygelighed og dødelighed.

 

I det følgende gennemgås de forventede udviklinger for så vidt angår vektorbårne sygdomme, vandrelaterede infektioner og fødevarebårne infektioner.

 

Sygdomme, der overføres med insekter

En del smitsomme sygdomme overføres fra dyr til mennesker eller mellem mennesker af insekter – såkaldte sygdomsvektorer. Forekomst af insekter er stærkt afhængig af temperatur og nedbørsforhold. I Europa vil langt de fleste sygdomsvektorer få øget udbredelse, mens der i visse tropiske områder vil kunne ses et fald som følge af udtørring.

 

I Europa er der på nuværende tidspunkt konstateret en spredning og øget forekomst af visse vektorbårne sygdomme. Eksempler på disse er flåtbårne sygdomme som Borreliose, tick-borne encephalitis (TBE) og Krim-Congo blødningsfeber, samt sygdomme som Chikungunya virusinfektion og Vestnil feber, der overføres med forskellige myggearter. På sigt vil sygdomme, der i dag opfattes primært som subtropiske eller tropiske som fx Dengue feber og Leishmaniasis, blive naturligt forekommende i det mindste i Sydeuropa. For eksempel ramte Dengue feber ferieøen Madeira i 2012. Udbruddet strakte sig ind i 2013, og over 2000 tilfælde blev påvist.

 

Klimaforandringerne kan medføre øget forekomst i Danmark af skovflåter, der bærer den smitsomme centraleuropæiske hjernebetændelse-virus (TBE).

 

Lokale klimaforandringer, fugt- og temperaturforhold afgør, hvor flåter får gode vækstbetingelser i fremtiden.  Flåter i Sverige, Baltikum og Bornholm har været smittebærere af TBE i flere år. I 2012 blev 288 mennesker anmeldt smittet med TBE i Sverige, hvilket er det højeste antal nogensinde. Konsekvenserne af infektion med TBE kan være neurologiske skader, og i sjældne tilfælde kan infektionen være dødelig.

 

I 2008 og 2009 blev to personer, her i blandt en skovarbejder i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, smittet med TBE fra en skovflåt. Det er det hidtil første eksempel på, at danskere, der har opholdt sig uden for Bornholm, er smittet med TBE. Der er dog ikke påvist TBE tilfælde smittet på Sjælland efter 2009. Læger anbefaler, at skovarbejdere og andre, der opholder sig meget i naturen - i områder, hvor TBE er påvist - lader sig vaccinere mod TBE i de værst udsatte områder.

 

Vandrelaterede infektioner

Vandrelaterede infektioner er sygdomme, der overføres med drikkevand og i forbindelse med kontakt til badevand eller lignende.

 

Ved længere perioder med varmt havvand vil en øget forekomst af visse havbakterier som Vibrio vulnificus udgøre en infektionsrisiko hos fiskere og badende. Infektionen sker oftest via sår.

 

Weils sygdom (leptospirose) er en sygdom, der kan overføres fra rotter til mennesker. Smitten sker i reglen gennem vand via rottens urin og er afhængig af vandets temperatur. Derfor kan højere temperaturer bidrage til en stigning i antallet af tilfælde af leptospirose.

 

Legionellabakterier lever i ferskvand i våde og fugtige miljøer. Smitte sker hyppigst ved indånding af vanddamp (aerosoler), som er forurenet med Legionella. Ud over brugsvandsforsyning kan smitte ske gennem køletårne eller airconditionanlæg.

 

Meget kraftige regnskyl kan resultere i overløb fra kloakker og oversvømmelser af haver, sandkasser, ferskvandsbassiner, søer og vandløb. Slam og sediment efter sådanne oversvømmelser indeholder sundhedsskadelige bakterier, alger og andre mikroorganismer, og medfører en øget risiko for infektioner og deraf følgende gener fra mave-tarm- og åndedrætsorganer.

 

Fødevarebårne infektioner

De fleste fødevarebårne infektioner som Salmonella, Campylobacter og verocytotoksin-producerende E. coli har en markant årstidsvariation. Denne temperaturafhængighed har mange mulige forklaringer, men kan samlet betyde, at indsatsen for at forebygge fødevarebårne infektioner skal styrkes for at sikre forbrugeren fremover.

 

Handlemuligheder

God hygiejne i alle forhold – også i anvendelsen af klimaanlæg, spabade og andre vandsystemer – er også i denne sammenhæng en fornuftig forholdsregel. Ved arbejde i for eksempel dambrug og kloakker er rottebekæmpelse og anvendelse af personlige værnemidler fortsat vigtig.

 

Samfundsmæssigt må vi fastholde en effektiv overvågning af infektionssygdomme og udbrudskontrol, ligesom vi må have fokus på fødevaresikkerheden. I relation til drikkevandet kan det vurderes, om kommunernes eksisterende kontrol med vandkilder for bakterier er tilstrækkelig, ligesom der skal være et tilstrækkeligt beredskab hos myndighederne til information af befolkningen i tilfælde af kontaminering.

 

Der er mange huller i vores viden, så forskningen på området bør styrkes. Forekomsten af sygdomsfremkaldende vektorer og deres kapacitet til at overføre sygdomme bør kortlægges nærmere. Veterinærinstituttet overvåger både eksotiske myg og endemiske (native) myg (www.myggetal.dk), men der foregår ikke rutinemæssig overvågning i myg af vektorbårne sygdomme af betydning for mennesker.

 

Positive effekter af klimaforandringer

Et varmere klima kan også have positive sundhedsmæssige konsekvenser, fx hvis danskerne opholder sig udendørs en større del af året. Hvis børn og personalet i daginstitutioner opholder sig mere udendørs, må der forventes mindre spredning af smitsomme sygdomme, især luftvejsinfektioner.

Senest redigeret: 09-02-2016