Skybrud
Klimaforandringerne vil medføre længerevarende regnskyl og flere voldsomme, lokale skybrud. Husforsikringen dækker skader på huset forårsaget af voldsomt skybrud. Ind-boforsikringen dækker skader på ejendele.
Sådan er du dækket ved skybrud
Forsikringen dækker, når der er tale om voldsomt skybrud. Det betyder, at nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen af vandet.
Udtrykt i regnmængder er der som hovedregel forsikringsdækning ved:
- Mindst 40 mm regn på et døgn (24 timer)
- Mindst 15 mm på 30 min.
Der kan være forskel på forsikringsselskabernes vilkår. Nogle forsikringsselskaber dækker også, hvis der er faldet mellem 30 og 40 mm på et døgn.
Skader på huset/bygningen
Bygningsforsikringen/husforsikringen dækker vandskade på bygninger på din grund, herunder garager, skure m.v., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygningen, fordi det ikke kunne få normalt afløb.
Læs mereLuk
Skader på dine ting
Indboforsikringen/familieforsikringen dækker vandskade på indbo i dit hus, herunder indbo i garager, skure m.v., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygningen, fordi det ikke kunne få normalt afløb.
Læs mereLuk
Skader på erhvervsløsøre
Erhvervsløsøreforsikringen dækker vandskade på løsøre, når vandet stiger op ad afløbs-systemer, og når regnvandet oversvømmer bygning, fordi det ikke kunne få normalt afløb. I kælder er varer dog kun dækket, hvis de er placeret på ikke-vandsugende underlag og hævet 10 centimeter over kældergulv.
Undtagelser på bygnings-, indbo- og erhvervsløsøreforsikringen:
- Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget.
- Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner, utætheder eller åbne vinduer, er som hovedregel undtaget.
- Vandskader, der skyldes, at grundvand trænger ind gennem kældervæg eller kæl-dergulv, er som hovedregel undtaget.
Skaden kan være dækket af Naturskaderådet. Mere information på Naturskaderådets hjemmeside.
Læs mereLuk
Skader på din bil
Hvis vandet fosser ind i bilen fra regnvejr eller oversvømmelser og gøre skade, vil din kaskoforsikring som udgangspunkt skaderne. Undtagelsen kan være, hvis du har handlet groft uagtsomt – eksempelvis ved at køre ud midt i et voldsomt skybrud med oversvømmede gader.
Læs mereLuk
Senest redigeret:
14-10-2022