Svar: Ja. Der er generelt aftalefrihed for forsikringsselskaberne. De bestemmer altså selv, om de ønsker at tegne forsikring for et oversvømmelsestruet hus.
Der er huse, der ligger så uheldigt placeret, at de bliver oversvømmet igen og igen, og hvor en samfundsøkonomisk rentabel forebyggelse ikke er mulig. Her bør man overveje, om man skal blive ved med at genopbygge totalskadede huse på samme sted, eller om der er steder, vi – på grund af klimaforandringerne – må opgive som beboelsesegnede steder.
I Planloven er der netop blevet indsat en mulighed for, at kommunen sammen med forsyningsselskabet, Stormordningen, forsikringsbranchen og husejeren kan finansiere en ny byggegrund et andet sted, så oversvømmede huse ikke opføres på samme sted igen. Det kan hjælpe til at få flyttet nogle af de meste oversvømmelsesudsatte huse, så vi undgår skader i fremtiden.
I udlandet findes der ordninger, som løser problemet med de oversvømmelsestruede huse. Læs mere her.