Del artikel Print
Digebyggeri skal sikre sommerhusområde på Enø ved Karrebæksminde

Digebyggeri skal sikre sommerhusområde på Enø ved Karrebæksminde

Kystsikringen, der med digebyggerier og højvandsmure skal sikre øens 1.500 sommerhuse mod vandstigninger på op til to meter, er påbegyndt.

I starten af september indledte man arbejdet med at kystsikre områder på Enø med 16.000 tons ler og 30.000 kubikmeter sand.

 

Foruden forhøjelse af eksisterende diger og byggeri af nye, skal øens badestrand strandfodres med yderligere 10 meter. Desuden bygges en højvandsmur og en betonmur på nordsiden af øen. 

 

Projektet er beregnet til at koste 40 mio. kr., hvoraf Kystdirektoratet har givet tilsagn til 7,6 mio. kr. Det resterende beløb dækkes af lodsejere gennem et kommunegaranteret lån.

 

Arbejdet forventes færdig 1 april 2023.

 

Kilde: Sjællandske Nyheder