Del artikel Print
Tivoli følger med klimaet

Tivoli følger med klimaet

Tivoli har vist sig at være yderst sårbar overfor skybrud. Derfor har ledelsen udarbejdet en beredskabsplan og foretaget essentielle omstruktureringer i haven for at mindske sårbarheden. Tivoli har også planer for tilpasning til fremtidens klima.

Skybruddet over København den 2. juli 2011 var voldsomt på grund af de store nedbørsmængder, men også fordi det meteorologisk set var særdeles intensivt.

Målinger over Storkøbenhavn viste, at nedbørsmængden i det meteorologiske døgn nåede op på 135,4 millimeter lokalt. Det er den højest målte nedbørsmængde i 55 år. Samtidig ramte skybruddets epicenter i et yderst sårbart område, da hovedstaden på grund af den høje befæstelsesgrad har overordentlig svært ved at aflede og absorbere de store vandmængder. Store materielle og kulturelle værdier led derfor skade som følge af skybruddet.

En historisk begivenhed med konkrete resultater
Med sin centrale beliggenhed i hjertet af København var Tivoli et af de steder, der oplevede skybruddets fulde kraft. For første gang i Havens 168-årige historie valgte ledelsen at evakuere gæsterne af forsigtighedshensyn under de voldsomme oversvømmelser.

Hændelsen tydeliggjorde et klart behov hos Tivolis ledelse for at gennemtænke Havens eksisterende beredskabsplan meget nøje. Samtidig opstod et behov for at genoverveje Havens grundplan og placeringen af diverse sårbare tekniske installationer og varelagre for bedre at kunne håndtere lignende hændelser i fremtiden.


Koncertsalen i Tivolis foyer under skybruddet 2. juli

Tivoli er en virksomhed, der er meget vejrfølsom - ikke mindst nu, hvor Tivoli efterhånden er åben det meste af året. Derfor prioriteres det højt hos ledelsen i Tivoli, at Havens faciliteter kan håndtere og modstå alle vejrmæssige forhold. Det gælder også de nye vejrfænomener, der måtte blive resultatet af et ændret klima.

Ifølge underdirektør for Drift & Udvikling i Tivoli, Mogens Ramsløv var der fra starten stor velvilje både i Tivolis chefgruppe, i de mange personalegrupper og blandt Tivolis lejere og restauratører over for arbejdet med at reducere sårbarheden ved lignende hændelser i fremtiden. Dette var ikke mindst tilfældet hos Tivolis egen store håndværkerstab og de mange servicefolk, der arbejdede på højtryk i de lange timer natten efter skybruddet.

"Den specielle team-ånd var en fordel, og alle ydede en ekstra indsats. Baseret på erfaringerne fra skybrudshændelsen var vi derfor også relativt hurtigt i stand til at identificere en række simple men målrettede tiltag, der kunne bibringe en relativ stor virkningsgrad i forhold til klimatilpasning og høste de umiddelbare lavthængende frugter", forklarer Mogens Ramsløv og uddyber:

"Vi kortlagde og prioriterede beredskabsplanen og indføjede nye afsnit om skybrud, vi opstillede værnemidler til skybrud i beredskabsdepoterne, og vi begyndte at tænke anderledes med hensyn til placering af el-tavler, kompressorer, lagerrum, byggematerialer mv. Endvidere opgraderede vi vores centrale pumpeanlæg og fik indgået aftaler om leje af små dykpumper. Alt sammen ting der var forholdsvis lette at gå til."

Processen hen mod en klimarobust have
I Tivoli gik man også i gang med at identificere tiltag på den lidt længere bane. Det er et arbejde, der sker i tæt samarbejde med havens mange forskelligartede eksterne samarbejdspartnere. 

"Vi oplevede, at vores faste samarbejdspartnere udviste stor imødekommenhed og hjælpsomhed i denne proces, mens andre aktører, som vi ikke har et fast dagligt samarbejde med, generelt var sværere at komme i kontakt med," forklarer Mogens Ramsløv. I den forbindelse påpeger han, at det er særlig vigtigt at være proaktiv og ikke skyde bolden videre og blot vente på, at for eksempel kommunen tager hånd om problemet.

Derfor har han også følgende råd til andre i samme situation:

"Sørg for at have klare aftaler med forsyningsselskaberne om, hvad de kan og bør levere under ekstremhændelser, sørg for at udarbejde klare forholdsordrer for begge parter til brug i situationen og pointér, at I som virksomhed hellere vil have for mange advarsler end stå i en situation med utilstrækkelig reaktionstid over for ekstremhændelser."

Som eksempel på en erfaring fra 2.juli-skybruddet nævner Mogens Ramsløv, at der er udarbejdet en ny beredskabsplan for håndtering af strøm under skybrud. Og der er indført en procedure, som får el til at slå fra ved kontakt med vand.

Fremtidens udfordringer
Ud over aftaler med myndigheder, interessenter og leverandører var man i Tivoli via denne proces i stand til at identificere en række klare mål, man fremover vil arbejde hen imod: 

  • Opdate og uddanne eget personale
  • Opgradere eget beredskab af pumper, generatorer og øvrigt hjælpeudstyr
  • Kommunikationskanaler
  • Gøre Tivoli mindre sårbar, gentænke brug af lokationer
  • Udbygge egne stationære pumpesystemer
  • Flytte el-tavler, krydsfelter og kommunikationsplatforme
  • Udbygge kloaksystemer, bruge stopventiler
  • Lukke toiletter i kælderplan
  • Flere "vandtætte" barrierer

En række unikke forhold for Tivoli gør dog, at det ikke bliver nogen nem opgave at opnå et tilfredsstillende resultat på alle punkter lige med det samme.

Teknisk kompleksitet
Tivoli er en kompleks virksomhed, der kan karakteriseres som en lille bydel i sig selv med mange små krinkelkroge. Der er lejere med egne boder, restauranter og Tivolis egne forlystelser. Mange af bygningerne i Haven er bygget som sommerbygninger og løbende opgraderet på ad hoc-basis. Dermed er de i deres konstruktion i nogle tilfælde ude af stand til at modstå vandindtrængning ved særligt kraftige skybrud.

Haven er i alt kun 82.717 m² og må opfylde mange forskellige formål for de omkring fire millioner årlige gæster, der har gjort den til Europas tredjemest besøgte forlystelsespark. Hertil kommer, at Tivoli ønsker at bevare hele det parklignende udtryk og mangfoldigheden. Der skal med andre ord være meget på et ikke særlig stort areal og udvises mange hensyn i planlægningen.
Derfor har det også været nødvendigt at udbygge et omfattende kælderareal under stort set al bebyggelsen i parken for at få plads til alt fra varelagre, køkkener, entréer til diverse opholdsrum. I disse lavtliggende rum kan vandet let forsamle sig og forårsage store skader ved kraftig nedbør, hvilket også var tilfældet ved skybruddet den 2. juli. Man er derfor også fortsat i gang med at rydde op efter skybruddet i de mange rum og forventer først at blive færdig i februar 2012.

I store dele af Haven kan det være vanskeligt umiddelbart at påbegynde store anlægsarbejder langs veje, stier og åbne pladser, hvor udseendet betyder rigtig meget for de besøgenes oplevelse, og hvor også støjgener kan forringe deres oplevelse. Pladsmangelen er også ofte en begrænsning for de ønskede tekniske løsninger på diverse problemer. Der er mange gamle tekniske installationer med blandt andet 30-35 store tavler og krydsfelter til it og telefoni, som af samme årsag ikke umiddelbart kan udskiftes.

Der er også i et vist omfang mangel på oplagte steder, hvor man hurtigt kan lede regnvandet hen ved skybrudshændelser. Langt størstedelen af afløbsristene i Haven leder det indsamlede vand ned i Tivoli-søen (billede herunder), som heldigvis ligger centralt midt i haven som en påmindelse af områdets historiske funktion som befæstningsvold og kan modtage regnvand.

Imidlertidig blev søen fyldt til bristepunktet under og efter skybruddet den 2. juli. Det vil derfor ikke være teknisk ønskeligt at forøge vandpresset på søen ved ekstremhændelser i fremtiden, og det er ikke muligt at sænke vandstanden i søen.


Høj vandstand i Tivolisøen

Omkostninger
Tivolis ledelse prioriterer gæsternes sikkerhed så højt, at nye tiltag der skal sikre Tivoli imod fremtidige skybrudshændelser, ikke kan vente. De bliver implementeret relativt hurtigt for at få sikkerheden højnet. Derfor er der store udgifter forbundet med mange af de tekniske tiltag, og i modsætning til mange andre klimatilpasningstiltag i samfundet har de tiltag, der vil blive fortaget i Tivoli, ingen eller meget begrænsede afledte positive effekter og må betragtes som rene klimatilpasningsudgifter på årsbudgettet.

Til gengæld har man lært at blive bedre til at tænke i forebyggelse, og man gør sig mange overvejelser om, hvordan man også kan sammentænke vintersikring, f.eks. med hensyn til drift af forlystelserne.

På grund af disse specielle forhold har Tivoli sammenlagt været nødt til at afsætte et pænt millionbeløb til klimasikring af hele haven over en årrække.