På Gjorslev Gods på Stevns er nåletræerne på vej ud. Et ændret klima vil gøre det til en bedre forretning at satse på løvskov.
Råhoved Skov på Stevns er en rigtig præmieskov. Udover at være på diverse lister over naturelskeres, fuglekiggeres og jægeres foretrukne steder i denne naturskønne egn er skoven, der er præget af bøgetræer, et lærebogseksempel på naturnær skovdrift, hvor træerne sår sig selv, og skoven forynges gradvist.
Skoven hører til Gjorslev Gods, hvor man satser på netop løvskove drevet naturnært. Godset har i alt ca. 750 hektar skov. Omkring 80 procent er i dag løvskov - det meste drevet naturnært - og den andel vil vokse yderligere i årene fremover, forklarer godsejer Peter Henrik Tesdorpf. Klimaudviklingen gør, at det mest almindelig træ i dansk skovbrug, rødgranen, ikke længere kan regnes for en god investering i skovene.
"Med den klimaudvikling vi ser foran os, vil rødgraner klare sig dårligt. De vil ikke kunne give ordentligt tømmer et sted som her. Så selv om der kan komme færre kubikmeter træ ud af det, vil vi satse på andre arter, der er bedre egnet til et fremtidigt klima", forklarer han.
Skiftet på Gjorslev mod endnu flere løvtræer drevet naturnært er sket gradvist over en længere periode og er ikke alene drevet af klimaforandringer. Det er i sig selv en god forretning.
"Det er uhyre dyrt at plante og beskytte nye træer, så det er klart en fordel for os, at lade træerne så sig selv og bruge midlerne på at pleje skoven", forklarer Peter Henrik Tesdorpf.
Risikoen spredes
Den naturnære drift er karakteriseret ved, at nye træer sår sig selv under de eksisterende og skoven på den måde får en blanding af træer i forskellige aldre. Der er stadig meget arbejde med skoven. Der skal ryddes ud hvert fjerde eller femte år, og skovbunden skal harves, så det er lettere for nye træer at så sig selv. Men metoden er væsentligt billigere end den traditionelle renafdrift, hvor hele skovområder tilplantes på en gang. Og så er der den ekstra fordel, at en naturnært drevet skov er mere robust over for de kommende klimaforandringer, forklarer Bo Larsen, professor i skovdyrkning ved Københavns Universitet.
"Ved at blande arter og træer i forskellige aldre får man en skov, hvor det er muligt at ændre sammensætningen af træer over tid, når man skal vælge hvilke typer træer, der skal tyndes ud, og hvilke nye træer, der skal vokse op. På den måde giver man skovbrugerne en mulighed for at sprede deres risiko og tilpasse skovene til klimaforandringerne efterhånden som de sker", forsvarer Bo Larsen.
Han har siden starten af 1990'erne talt for at indføre naturnær drift i de danske skove. Alle statens skove og en del kommunale er i dag i færd med en overgang til naturnær drift. Men en stor del af de private skove er stadig drevet som monokulturer, og rødgranen er stadig den mest udbredte sort i dansk skovbrug, fortæller Bo Larsen.
Og netop rødgranen er sammen med den også ret udbredte sitkagran blandt de træer, der vil rammes hårdest af klimaforandringer, vurderer man.
De værste problemer for skovbruget vil sandsynligvis blive mere tørke om sommeren og flere og kraftigere storme om efteråret. Begge dele vil ramme rød- og sitkagranerne hårdt. Derudover er der tegn på, at rødgranen har brug for ret kolde vintre for at trives. Og klimaet forventes netop at byde på varmere vintre. Bo Larsen vil dog på ingen måde dømme nåletræer som sådan eller rødgraner ude af dansk landbrug.
"Vi forventer os for eksempel meget af den nordamerikanske douglasgran. Og man kan sagtens have rødgraner, men fremover skal det nok være som en del af en blandet skov", siger han.
Venter på bedre priser
På Gjorslev Gods løber skovdriften lige akkurat rundt i disse år. Når der ikke er bedre forretning i godsets skove på Stevns for tiden skyldes det først og fremmest, at der i dag står meget bøgeskov på Gjorslev. Det er nok kønt, men desværre er der ikke meget salg i bøgetræ i disse år. Bøgetræ bliver valgt fra til fordel for de lysere sorter som ask og ahorn. Men skovdrift handler om tålmodighed. Træer der plantes nu skal først fældes om 50 til 120 år, og når der igen kommer salg i bøgetræ er der store værdier gemt i skovene på Gjorslev Gods, forklarer godsejer Peter Henrik Tesdorpf.
Og imens kan man glæde sig over, at Råhoved Skov og andre naturnære skove er gode levesteder for vildt og ofte også kønne skove.
"Idéen er at skabe skove, der er robuste og leverer tømmer af høj kvalitet. Men derudover skal de have en stor biologisk mangfoldighed og byde på mange oplevelser. Og det kan de naturnært drevne skove," forklarer Bo Larsen.