Havvand nedkøler bygninger i København

Køling af bygninger med fjernkøling kan spare klimaet for store mængder drivhusgasser ved at udnytte havvand hele året. I København er der etableret to fjernkølingscentraler, og flere er på vej.

• Varmere klima giver større behov for køling

  Med udsigten til længere og varmere somre vil der fremover blive et større behov for køling af bygninger, hvor mange mennesker færdes og har deres daglige virke. Det gælder for eksempel stormagasiner, hoteller, banker, kontorbygninger, hospitaler og museer. I dag har mange af disse bygninger installeret egne køleanlæg. Størstedelen af dem er drevet af HCFC-gasser, der både nedbryder ozonlaget og bidrager til den globale opvarmning. Samtidig bruger de store mængder el, særligt hvis anlæggene er gamle og ineffektive. Derudover støjer de og optager mange, og ofte dyre, kvadratmeter. Disse åbenlyse problemer kan imidlertid løses, hvis man har mulighed for at slutte sig til et ledningsnet for fjernkøling. 

• Tre måder at producere køling på

  HOFOR's første fjernkølingscentral stod klar  i Adelgade i hjertet af København i 2010, og endnu en central er blevet færdig i Tietgensgade ved Rådhuspladsen i 2013. I 2018 er der påbegyndt endnu en produktionsenhed beliggende Fælleddiget i Ørestaden.

  

  Tietgensgadecentralen set udefra.

  
  Anlæggene i indre by kan producere køling centralt på tre forskellige måder, mens anlægget på Fælleddiget udelukkende anvender el.

   

  Havvand. I vintermånederne produceres køling alene ved hjælp af havvand, der hentes ind i kølecentralen gennem en ledning mellem havnen og centralen. Produktionsformen er helt CO2-fri og kaldes frikøling. Dog bruges en mindre mængde el, når det kolde vand skal pumpes ind til centralen. Resten af året anvendes havvandet til at forøge effektiviteten af de øvrige produktionsenheder, idet havvandet anvendes til at afkøle kølekompressorerne.

   

  Damp. I sommermånederne købes damp fra kraftvarmeproduktionen, idet forbruget af varme om sommeren er meget lavt. Her udgør affaldsforbrændingen en stor del af produktionen af dampen, hvorfor CO2-udledningen er lav ved køleproduktion baseret på damp om sommeren. Denne metode kaldes for absorptionskøling. Dog er dampnettet i København under afvikling, og i løbet af de kommende tre år vil det være helt slut med at kunne aftage damp i København. Derfor må man indstille sig på, at denne produktionsform dermed ikke længere vil være mulig.

   

  EL. ldrevne kompressorer anvendes i sommermånederne, hvor havvandet bruges til at fjerne varmen fra køleproduktionen. Kompressorerne findes med forskellig ydelse, således at der altid er en maskine, der passer til køleforbruget. Samlet set forøges effektiviteten ved køleproduktionen markant, i forhold til hvis  en ejendom alternativt skulle have sit eget mindre anlæg stående for at dække kølebehovet.

   

  I fremtiden vil fjernkølingen blive udbygget flere steder i hovedstaden. I øjeblikket vurderer HOFOR mulighederne i flere områder i København. Da Fjernkøling er en kommerciel forsyning, bliver udbygningen dog kun iværksat, hvor det økonomisk set lader sig gøre. Det vil sige, hvor der er tilstrækkeligt med tæthed af erhvervsmæssig bebyggelse.

• Fjernkøling giver mindre CO2-udledning

  Der er stor efterspørgsel på fjernkøling i København. Pladsbesparelsen, prisen på fjernkøling og miljøfordelene er medvirkende til, at mange virksomheder og offentlige bygninger skifter til fjernkøling.

  
  Chef for fjernkøling i HOFOR, Flemming Birck Pedersen, håber, at de 72 leveringsaftaler, som indtil videre er indgået, vil være med til at åbne øjnene hos endnu flere for fordelene ved fjernkøling.

  
  - Det går heldigvis godt med at tiltrække kunder, men vi har endnu mulighed for at tilslutte kunder til vores kølecentraler. Det er glædeligt, at fjernkøling bliver udbredt med så stor hastighed, da vi ved, at hver kundetilslutning nedbringer CO2-udledningen med op til 70 %. Desuden har kunderne en økonomisk besparelse på op til 40 %. Derfor oplever vi nu, at mange ejendomsejere, administratorer og rådgivere vælger fjernkøling til både nye og gamle ejendomme.

  
  Ledningsnettet i København udbygges løbende, i takt med at kunderne tilkobles fjernkøling. På den måde er det kunderne, der afgør, i hvilke områder HOFOR fremover vil etablere fjernkøling.

   

  

  Den røde kølemaskine i Tietgensgade (også kaldet 'Ferrarien') er en af i alt fem maskiner, der skal producere i alt 25 megawatt køl i centralen, når den engang er fuldt udbygget.

• Fakta om fjernkøling

  Fjernkøling er distribution af koldt vand gennem rør fra en central og ud til kunden, hvor vandet gennem en veksler køler luften i kundens aircondition-anlæg.

  
  Kunder, der vælger fjernkøling, kan opnå en økonomisk besparelse på 40 procent i forhold til traditionelle køleanlæg og reducere deres CO2-udledning med op mod 70 procent.

   

  HOFOR producerer kølingen næsten CO2-frit en stor del af året, hvor koldt vand fra havnen udgør en naturlig og vedvarende ressource. Pumpningen ud til kunderne medfører dog et vist elforbrug.

   

  HOFOR har ved udgangen af 2017 investeret 583 millioner kroner i udbygning af fjernkøling.
  Behovet for køling vurderes at stige med 50 procent på europæisk plan frem mod 2020.