Status
Korskilde Sø i Erritsø ved Fredericia er blevet oprenset og udvidet med et sedimentationsbassin og et areal til oversvømmelse ved høj vandstand. Samtidig er der anlagt 14 regnbede langs Erritsø Bygade og Krogsagervej i søens opland.
Der er gennemført delvis separatkloakering i området. Det betyder, at hovedparten af regnvandet fra 40 hektar nu løber i det separate system.
En del af vandet nedsiver, mens resten forsinkes i regnbede, og med tiden løber vandet via rørledning til et nyt forbassin og Korskilde sø.
Projektet begyndte i 2013 og er færdigt i 2015. Der mangler alene den sidste beplantning og lidt asfaltarbejde.
Læs mere
Luk
Baggrund
Korskilde Sø blev i 1970’erne anlagt som regnvandsbassin i et parcelhusområde med fælleskloakering. Men efterhånden var sø og kloak underdimensionerede i forhold til de stigende mængder nedbør.
Der er i de seneste år jævnligt sket overløb af spildevand til søen, og der var før projektet risiko for, at boliger nedstrøms fik vand i kældre. Overløbet af spildevand gav sediment i søen og lugtgener.
Dermed var Korskilde Sø ikke det rekreative område, som den havde potentiale til at være i kraft af dens placering i et grønt, kuperet område midt inde i et boligkvarter.
Søen havde et regulært behov for oprensning og udvidelse. Desuden havde området et behov for at blive sikret mod oversvømmelse ved skybrud.
Læs mere
Luk
Løsning
Regnvand fra et område på 40 hektar er delvist separeret fra kloak ved hjælp af 14 regnbede, et nyt sedimentationsbassin og en udvidelse af Korskilde Sø.
På to veje, Erritsø Byvej og Krogsagervej, er etableret i alt 14 regnbede på en samlet strækning på i 1400 meter. De enkelte bede er 7 til 10 meter lange og er anlagt, hvor der tidligere var den ene vejbane.
Der er også nedgravet faskiner. Der er tre typer faskiner:
• faskiner med vejvand, der siver ned gennem et muldlag.
• faskiner med vejvand, der forsinkes og løber videre i nye, separate rør til regnvand.
• faskiner, der fungerer som kontrolbede, hvortil der ikke løber vejvand. Her vil muldlaget blive undersøgt for salt og sammenlignet med saltindholdet i muldlag fra de øvrige faskiner.
Regnvandet, der løber i rør, fortsætter til et nyt sedimentationsbassin på 1500 kubikmeter tæt på Korskilde Sø beliggende 1 – 1,5 højdemeter over søen.
Sedimentationsbassinet er nemmere at rense op end selve søen og sikrer den samlede løsning den nødvendige volumen. Desuden er sedimentationsbassinet en fordel, hvis der sker forurening af vandet længere oppe i systemet, da det er nemmere at suge forurening op fra bassinet end fra søen.
Selve Korskilde Sø er blevet udvidet med et areal, der kan oversvømmes ved høj vandstand. Her er rømmet muld og fjernet træer.
Desuden er søen blevet renset. Der er fjernet 35 centimeter materiale. Det var 20 år siden, søen sidst blev renset.
Den nye løsning sænker vandspejlskoten med cirka 35 centimeter, mens vanddybden er uændret. Reelt øges volumen med 35 centimeter, hvilket er hjulpet på vej af en højere ’dæmning’ på søens sydlige side.
Her er en sti hævet 20 centimeter, hvor det var nødvendigt. Stien fungerer som sikring mod oversvømmelse af de huse, der ligger nedstrøms.
Risikoen for overløb fra søen er nu én gang per 10 år, mængden af overløb vil være mindre end tidligere, og den samlede risiko vor oversvømmelse i området er væsentligt reduceret.
Projektet har en forventet levetid på 75-100 år.
Læs mere
Luk
Gevinster og merværdi
Projektet har med sine regnbede på halvdelen af kørebanen på to veje dæmpet hastigheden og skabt smukkere vejforløb. Desuden er Korskilde Sø renere og fri for lugt.
Fordelene ved projektet er mange:
• stærkt nedsat risiko for oversvømmelser i villakvarter nedstrøms.
• hastighedsdæmpning på de to veje, der har fået etableret regnbede i den ene vejbane på et samlet forløb på 1400 meter.
• ingen lugtgener fra Korskilde Sø, der er blevet renset og ikke længere risikerer overløb af spildevand.
• området har forøget sin rekreative værdi og muligvis også biodiversiteten.
Læs mere
Luk
Finansiering
Anlægget kostede i alt 8,9 millioner kroner. Det er etableret af Fredericia Kommune og forsyningsselskabet Fredericia Spildevand og Energi A/S som et projekt under medfinansieringsordningen.
Projektet er dermed finansieret i et samarbejde mellem de to parter, hvor borgernes vandafledningsafgifter går til at tilbagebetale lån til projektet.
Projektets udgifter til drift og vedligehold er sat til 0,75 millioner kroner i løbet af de første 25 år. Dette beløb er inkluderet i projektets budget.
Derefter er det kommunen, der står for drift og vedligehold.
Læs mere
Luk
Proces og interessenter
Projektet blev besluttet i kommunalbestyrelsen i 2013 og er stort set færdigt i efteråret 2015.
I 2012 vedtog Fredericia Kommune en strategi for klimatilpasning, og i marts 2013 besluttede kommunalbestyrelsen at gennemføre projektet.
Projektet er et samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskabet Fredericia Spildevand og Energi A/S. I 2013 søgte og fik parterne tilladelse til at benytte medfinansieringsordningen som økonomisk grundlag for projektet.
I sommeren 2013 gik parterne i gang med at projektere i detaljen.
I december 2013 begyndte entreprenørerne arbejdet med at oprense søen.
Vinterperioden er egnet til dette, fordi arbejdet dermed griber mindst muligt ind i naturens gang.
Det opgravede materiale blev lagt i store ’poser’, såkaldte geotubes, hvorfra vandet siver, og sedimentet holdes tilbage og efterfølgende køres til rensningsanlæg som spildevand.
Projektering af regnbede gik i gang i 2014, og anlægsarbejdet begyndte i slutningen af 2014 og blev afsluttet i oktober 2015.
Arbejdet i søen og med det nye sedimentationsbassin holdt pause hen over sommeren 2014 af hensyn til naturen. Det blev færdigt i oktober 2014.
Der er søgt og opnået tilladelse til at oprense søen. Der er søgt og opnået tilladelse til nedsivning i regnvandsbede, og der er indhentet dispensation for fredskov for det areal, hvor Korskilde Sø nu kan brede sig ved særlig høj vandstand.
I slutningen af 2015 mangler blot den sidste beplantning og mindre asfaltarbejder.
Borgerne i området er undervejs blevet orienteret om projektet på skilte og i en brochure. Der har været dialog med husejere, blandt andet om deres til- og frakørselsforhold samt parkering i forbindelse med anlæg af regnbede.
Læs mere
Luk
Barrierer
Trang plads og kuperet natur var en af barriererne i projektet. Adgangen til Korskilde Sø sker via en sti og privat fællesvej, og det var umuligt at få store køretøjer ind. Samtidig var det en udfordring at finde plads til sedimentationsbassinet.
Udfordringen med tilkørselsforholdene for store køretøjer blev løst ved, at det opgravede sediment fra søen blev koncentreret på stedet i geotubes, store perforerede ’poser’ i stedet for at blive kørt væk i slamsugere.
Geotubes fandt man plads til på det areal, der siden skulle blive sedimentationsbassin.
Det var desuden en udfordring at finde plads nok til de vandmængder, der forventes i fremtiden. Der var nemlig grænser for, hvor meget selve Korskilde Sø kunne udvides.
Løsningen blev at inddrage et areal ved søen, som kan oversvømmes ved høj vandstand, og at omdanne et grønt areal opstrøms til sedimentationsbassinet.
På Erritsø Byvej var det en udfordring at placere regnbede, da der kører bus på vejen, og det kræver plads.
Samtidig er husene langs vejen små, og det var en puslespil at få placeret regnbedene sådan, at alle i dag kan køre til og fra deres ejendom.
Projektet har desuden inddraget parkeringsarealer, og det har krævet en dialog med bekymrede borgerne. Der er ikke kommet klager.
Under arbejdet med regnbedene blev man overrasket over, at der nogle steder var andre jordforhold end forventet ud fra de prøver, der på forhånd var taget.
Det var oprindelig ikke planen at lægge rørledninger til regnvandet, fordi man troede, at der i høj grad var sandet jord i området. Men rørledninger blev nødvendige nogle steder på grund af lerjord og dårlige nedsivningsforhold.
Forud for oprensningen af søen forventede kommune og forsyningsselskab lugtgener i området. Derfor satte de skilte op om projektet og udarbejdede en brochure til naboerne om projektet.
Borgerne blev blandt andet oplyst om, at der undervejs kunne tages alternative løsninger i brug, hvis lugtgenerne blev for slemme. Det viste sig ikke at blive nødvendigt.
Læs mere
Luk