DTU Management vil sætte tal på nogle af de effekter af ekstremt vejr, som gængse klimamodeller ikke indregner. I Jyllinge Nordmark er der fundet stigninger i diagnoser som depression, PTSD og kø ved lægehuset, når det stormer.
”Når det begynder at storme om vinteren, er der kø nede ved lægehuset,” fortæller Philip Lange møller, der er formand for Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Digelags 500 husstande.
”Skolerne oplever, at børnene bliver angste og har svært ved at koncentrere sig. Flere har fået diagnoser på depressioner, PTSD, og andet. Folk fortæller mig, at de vågner fra mareridt, hvor de ser vandet pible op gennem gulvet og ind under dørene,” uddyber han.
Ting, som har mentale konsekvenser, indregnes normalt ikke, når der skal sættes tal på klimaprojekter. Og det er et stort problem, da man risikerer, at klimasikringen droppes, fordi man underestimerer sundhedseffekterne og andre samfundsmæssige skader af ekstremt vejr, pointerer to klimaprofessorer fra DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen og Kirsten Halsnæs.
”Det ser f.eks. ud til at have været en ret markant påvirkning af beboernes sundhed af oversvømmelserne ved Jyllinge Nordmark,” fortæller Kirsten Halsnæs.
”Hertil kommer omkostninger ved oprydning og eventuel genhusning, for eksempel længere transport til arbejde og børnenes skole – for slet ikke at tale om de advokatregninger, som mange må betale i tvister med forsikringsselskaberne og efterspillet med klager,” tilføjer hun.
I forlængelse af det, er DTU Management i samarbejde med Digelaget i gang med en spørgeskemaundersøgelse i Jyllinge for at få flere data på beboernes helbredsproblemer og andre værdier, som de gængse skadesopgørelser ikke regner med.
Fonden Realdania og klimanetværket Klikovand har også konstateret skismaet og har sammen med partnere initieret et forskningsprojekt om de menneskelige omkostninger ved klima forandringerne.
Kilde: Ingeniøren