Hvis vandet omkring dit hus ikke kan løbe væk, er der risiko for, at det løber ind igennem revner og utætte samlinger og øger risikoen for skimmelsvamp.
Du kan regulere området omkring dit hus, så vandet kan løbe væk. En vold eller et stengærde omkring huset forhindrer vand i at løbe til huset, mens render leder vandet væk.
Fliser, asfalt og andre belægninger gør det sværere for regnvandet at sive ned i jorden. Det samme gælder hård jord eller lerjord, der er mættet med vand. Vand fra sådanne områder vil samle sig og løbe til mere lavtliggende områder, hvor det kan være til stor gene.
Vandet kan ledes væk ved hjælp af render og riste til for eksempel bede, søer, åer eller faskiner. Tjek, om det er muligt at opsamle og lede den mængde vand væk, der kan komme under et kraftigt regnskyl.
Vandet samler sig og løber over, hvis afløb, render og riste er stoppet til.
Afløbssystem, tagrender, riste og nedløb skal holdes fri for blade og snavs. Det er også vigtigt, at de forskellige afløb har den rigtige størrelse til at lede vandet væk.
Ofte opsamler afløbssystemer vand og fører det til nedløbsbrønde under jorden. Hvis nedløbsbrøndene er ødelagte eller for små, vil vandet samle sig, løbe over og finde andre veje.
Nedløbsbrønde skal have den rigtige størrelse til at samle vand op og lede det videre. Ødelagte brønde skal udskiftes. Brønde, der er for små, skal udskiftes til større.
Når det regner, kan jorden have svært ved at opsuge vandet. Hvis der kommer et kraftigt regnskyl, samler vandet sig på overfladen.
Du kan lede vandet hen til bede eller faskiner ved at ændre områdets hældning eller ved at benytte render, riste eller rør. Hvis man leder vandet hen til bede, kan man forbinde det med render til fordybninger i græsplænen, der sluttes til en faskine.
Hvis det pludselig tør, kan store mængder smeltevand samle sig omkring dit hus og give fugtskader. Bliver det frostvejr igen, kan fugtskaderne i dit hus frostsprænges. Under snestorm og -fygning kan sne samle sig i kælderhalse, lyskasser eller lægge sig op ad facaden, og det kan fyge ind på lofter eller læsiden af tage.
Sørg for, at smeltevand kan løbe væk fra dit hus for eksempel ved at regulere terrænet omkring dit hus. Fjern sne, som samler sig ved siden af, ovenpå eller op ad dit hus, og hold afløb og riste fri for blade, snavs og is. Et omfangsdræn kan være en løsning, hvis vand trænger igennem kældervæggene.
Når det efter tøvejr begynder at fryse, kan der dannes istapper. Hvis dit tag er dårligt isoleret, kan varmetabet også være årsag til, at der dannes istapper langs tagets kant.
Hold tagrender, nedløbsrør og riste rene, så smeltevand kan løbe frit og ikke fryser til is. Ved at lægge elektriske varmetråde i tagrender og nedløb kan du forebygge risikoen for istapper. Hvis der opstår istapper, kan du fjerne dem ved at slå dem ned med en kost eller rive.
Kompakt sne på et tag med lav hældning kan forhindre smeltevandet i at løbe af. Hvis vandet hober sig op, kan det løbe tilbage og ind på loftet, hvor det giver vandskade. Store mængder sne på tage med lav hældning betyder også øget risiko for, at taget kollapser.
Fjern snedriver på taget, inden de bliver for store. Sørg for at placere sneen, så den ikke gør det svært for smeltevandet at løbe væk fra taget.
Efter tøvejr er der risiko for islag, hvis temperaturen falder til under frysepunktet igen.
Fjern is og sne og grav render fri, så smeltevand kan løbe frit og ikke fryser til is. Brug en skovl, spade eller gammeldags sneskraber af jern. Det kan være en god idé at gruse udendørs.
Under hård frost er der risiko for, at skjulte rør i tag, vægge og gulvkonstruktioner frostsprænges. Det kan give vand- og fugtskader, når det tør igen.
Frem til 1972 var det tilladt at lave skjulte rørsamlinger i vandinstallationer. De skjulte rør kan gå gennem skunkrum eller være ført igennem vægge og på lofter. Vær derfor særligt opmærksom på rør i uopvarmede rum og rør, der er tæt på dårligt isolerede ydervægge og lofter. Hvis det er muligt, kan du isolere rørene bedre eller installere en vandalarm, der informerer om vandforbrug ud over det sædvanlige.
Grønne tage har et vækstlag, for eksempel med græs eller sukkulenter. Grønne tage kan rumme en del vand og mindsker derved mængden af regnvand, der siver ned på din egen grund. Men vandet kan også give fugtskader.
Inden du anlægger et grønt tag, skal du sikre dig, at tagkonstruktionen kan bære både tag, planter og det vand, de opsamler. For at gøre risikoen for fugtskader så lille som muligt adskiller man typisk tag og planter med et mellemlag. Vækstlaget skal jævnligt holdes ved lige.
Kraftig vind eller storm kan få gavle og fritstående mure til at falde sammen og tagsten til at falde af. Vinden kan også få fat i løse genstande i haven, for eksempel stilladsværk, plantekasser eller havemøbler.
Sørg for, at tag og tagsten og andre konstruktioner er fastgjort ordentligt. En fagkyndig kan tjekke, om de sidder ordentligt fast. Løse genstande bør pakkes sammen før en storm.
Træer er udsatte under kraftig vind eller storm. Regn kommer ofte efter kraftig vind eller storm. Træerne har større risiko for at vælte, fordi vandet samler sig i jorden omkring rodnettet. Træer eller grene på træer kan være svækkede af alder fra tidligere storme eller af sygdom.
De fleste træer skal i løbet af deres levetid beskæres for at opnå den sundeste vækst. Syge, døde og knækkede grene på dine træer skal fjernes. Forhør dig om den bedste beskæringsmetode hos en fagmand. Er der behov for udgravning omkring et træ, skal du passe på træets rodnet.
Kraftig blæst og tidevand kan få vandstanden til at stige, og det kan resultere i stormflod. Det er især i kystområder, du kan risikere stormflod. Under en stormflod vil det som regel ikke være muligt at lede vandet væk.
Du kan forhindre tilbageløb af spildevand fra en kloak ved hjælp af et højvandslukke. Tjek, at rør, kældervinduer og døre er tætte og brug sandsække eller andre vandtætte materialer til at skærme for vandet. Opbevar genstande af værdi vandtæt eller i passende afstand fra gulvet.
Flere solskinstimer med kraftigere sol giver en større uv-stråling. Det betyder, at materialer som plast, træ og maling får kortere levetid.
Det kan være nødvendigt at vælge andre materialer til at bygge sin bolig med, og der kan være behov for at vedligeholde overfladerne oftere. Det kan også blive nødvendigt at overveje at etablere mekanisk ventilation, affugtning og regulering af, hvor vandet løber hen.
Nye skadedyr og sygdomme er en følge af ændret klima og øget globalisering. Globalisering spreder arter og sygdomme, og klimaændringerne forandrer dyrenes og planternes levevilkår lokalt. Kendte arter kan blive truet eller forsvinde, mens andre pludselig kan opleve en voldsom vækst – for eksempel den danske dræbersnegl.
Som haveejer bør du ikke bruge sprøjtemidler eller plantegift. Kontakt i stedet for kommunens skadedyrsbekæmpelse, hvis du har brug for gode råd.
Specielt længerevarende hedebølger kan være sundhedsskadelige. Der kan være flere ting i din bolig, der ikke tåler ekstrem varme, for eksempel elektriske apparater, fødevarer, byggematerialer eller inventar.
Du kan sænke temperaturen indendørs ved at bruge solafskærmning og naturlig ventilation. Hvis det ikke er nok, kan du installere mekanisk ventilation.
Lange perioder med fugtigt vejr kan føre til høj luftfugtighed inde i dit hus. Det kan medføre skimmelvækst, især i rum med meget fugt og lavere temperaturer end i andre rum. Også husstøvmider trives ved relativt høj luftfugtighed, hvilket kan give husets beboere allergi.
Vær opmærksom på de rum i dit hus, hvor temperaturerne er lave og der er meget fugt, for eksempel badeværelser og kælderrum eller bagest i skabe. Hold øje med luftfugtigheden og vær opmærksom på grå pletter fra skimmelvækst, specielt i de hjørner, der støder op til en ydervæg. Luft hyppigt ud og vask sengelinned hver 14. dag ved 60 grader og dyner og puder flere gange om året for at komme husstøvmider til livs. Gør grundigt rent ofte.
Sollys gennem vinduer varmer huset op. Hvis det bliver alt for varmt indendørs, kan det være sundhedsskadeligt, og dine elektriske apparater kan bryde sammen. Kraftig sol og uv-stråling kan også blege inventar eller nedsætte levetiden på materialer i dit hus.
Du kan reducere stærkt solindfald ved at skærme af for solen. Brug for eksempel persienner eller skodder.
Hvis dit hus ikke er lufttæt, kan det være skyld i 20-30 % af dit energiforbrug. Utætheder kan også skabe øget luftfugtighed og dermed skabe risiko for vækst af skimmelsvamp.
Det er vigtigt, at dit hus er lufttæt i overensstemmelse med bestemte krav. På den måde bliver dit hus ventileret på den mest energiøkonomiske måde. Du kan styre ventilationen i dit hjem enten mekanisk eller manuelt eller ved hjælp af luftventiler i facaden. Men vær opmærksom på, at trykket i huset ikke bliver meget lavere end trykket udenfor.
Der kan opstå så kraftigt et tryk på gulve og vægge, fordi jorden er mættet med vand. Jorden kan blive så mættet af vand efter perioder med meget regn, at der opbygges et tryk. Det opbyggede tryk kan presse gulve op og kældervægge ind, og der kan trænge vand ind gennem revner og sprækker, for eksempel omkring riste, rør og kabler på din grund.
Du kan nedsætte trykket på gulve og vægge ved for eksempel at anlægge et omfangsdræn. Men er der tale om meget store gulvarealer, eller problemer med at lede vandet væk fra et omfangsdræn, kan en grundvandspumpe være løsningen i stedet. En grundvandspumpe placeres i en grav, eksempelvis i kælderen, hvor gravens sider skal sørge for, at vand fra den mættede jord løber til. På den måde sørger du for at nedsætte vandtrykket. Bemærk, at jordbundsforhold kan betyde, at vandet kan komme fra din nabo. En grundvandspumpe skal efterses jævnligt.
Hvis du har gulvafløb, eller der løber vandrør gennem kælderen under jordoverfladen, kan der trænge vand gennem gulv og utætte samlinger. Det kan give fugtskader og skimmelvækst.
Hvis du har installationer, der er ført gennem kældergulv eller ydervæg under jorden, bør du sikre dig, at fugerne omkring installationerne er tætte. Det kan være rør til vandforsyning eller gulvafløb tilsluttet kloak.
Elektriske apparater og installationer er særligt følsomme over for vand, som kan løbe ind i kabelføringer, kortslutte elforbindelser og ødelægge elektronik og kontakter. Derfor skal du være særligt opmærksom på, hvor du placerer dine apparater.
Det er en god idé at placere ledninger langs loftet i en kælder. El-udtag og kontakter kan placeres i en tilpas højde over gulvet. Elektriske apparater, for eksempel vaskemaskine og tørretumbler, kan du stille på sokler, så de ikke bliver ødelagt under kraftige regnskyl. Elektrisk værktøj kan placeres på hylder eller reoler et godt stykke over gulvet.
Hvis rørene i kloaknettet bliver fyldt op under et kraftigt regnskyl, løber vandet tilbage. Det kan løbe ind i huset, for eksempel gennem gulvafløb og toiletter, der er placeret lavt.
Du kan overveje at installere en pumpebrønd eller et højvandslukke for at afhjælpe problemet med oversvømmelse. En pumpebrønd kan opsamle kloakvand under kraftige regnskyl, så du slipper for oversvømmelser. Spildevand fra kælderen løber hen til pumpebrønden, der pumper vandet videre til kloakken. Til dagligt løber spildevandet gennem højvandslukket, men ved skybrud lukker højvandslukket, så der ikke kan løbe vand ind i dit hus. Hvis du har et højvandslukke, skal du tjekke, om det virker, som det skal. Hvis du har en pumpebrønd, skal du jævnligt kontrollere, om pumpen fungerer og er ren.
Vand fra kraftige regnskyl kan ende i lysskakter og trappenedløb. Hvis vandet ikke kan løbe væk, samler det sig ved soklen, vinduerne eller trappedøren og giver risiko for fugtskader.
Hold lysskakter og trappenedløb rene. Rens afløb og hold dem fri for blade og snavs. Du bør sikre dig, at afløbet kan klare de mængder vand, der kan komme under et kraftigt regnskyl. Dørkarme og andre rammer i træ skal være sunde og fri for råd. Fuger og tætningslister skal slutte til og være tætte.
Hvis det i perioder regner meget, og du ikke har et omfangsdræn, kan jorden omkring dit hus blive mættet med vand. Når jorden ikke kan binde mere vand, vil det presse på kældervægge og trænge gennem revner eller opfugte væggene. Foruden fugtskader er der risiko for skimmelvækst.
Du leder bedst vandet væk på den udvendige side af kældervæggene ved at etablere et omfangsdræn. Et omfangsdræn dræner jorden og kommer af med det opsamlede vand.
Ved kraftige regnskyl kan store mængder vand trænge igennem revner i facaden eller samle sig på taget, tagvinduer, altaner og balkoner.
Taget skal være tæt, og du kan hjælpe med at lede vandet væk til riste, render og nedløb, som skal være rene. Vinduer og inddækninger skal også være tætte.
Efter kraftige regnskyl kan jorden blive mættet med vand og trykket på kældervægge og -gulv blive større. Fugt kan trænge ind og give skjolder og skimmelvækst.
Du kan etablere et omfangsdræn for at fjerne vand langs ydervæggene. Ved samme lejlighed bør du varmeisolere og fugtisolere ydervæggene under jorden.
Under kraftige regnskyl kan kloaksystemet blive overbelastet, og vandet kan løbe tilbage igennem rørene og ind i dit hus via for eksempel gulvafløb og toilet.
Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at løbe tilbage og ind i dit hus. Hvis afløbene i din kælder ligger lavt i forhold til kloakken ude i vejen, er det dog i visse tilfælde bedst at installere en pumpebrønd.
Du kan investere i et regnvandsanlæg med en stor tank for at genbruge regnvand i et større omfang til for eksempel toiletskyl og tøjvask.
Du skal kontakte din kommune, inden du går i gang med at etablere en regnvandstank, da der kan være særlige krav og regler om tilskud, hvor du bor. Og ved nybyggeri og etagebyggeri kræves særskilt tilladelse. Vælg en størrelse på tanken, der passer til din families forbrug og sørg for, at tanken har både filter og overløb. Tanken skal efterses og renses én gang om året.
Du kan stille en regnvandstønde op for at lette presset på kloakken og samtidig få glæde af regnvandet.
Hvis du lægger låg på din regnvandstønde, kan du undgå alger og derved problemer med dårlig lugt. Du bør tømme regnvandstønden og rense den jævnligt.
En faskine er en nem og relativt billig måde at lede regnvand bort på. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med grus eller sten, som regnvand bliver ledt ned til. Vandet siver herfra ned i jorden.
Før du etablerer en faskine, skal du ansøge hos kommunen. Der findes forskellige typer af faskiner. Du kan enten købe en færdig ’kasse’ eller etablere din egen faskine. Der er visse forholdsregler ved nedgravningen af en faskine. Dens størrelse skal passe til de vandmængder, den modtager, og der skal tages højde for jordens evne til at lede vand væk.
En pumpebrønd kan opsamle kloakvandet, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse i kælderen. Den kan altid hjælpe dig af med spildevand, selv når kloakken er fyldt op. Det er den sikreste, men også dyreste løsning.
Brønden placeres, så spildevand fra kælderen løber hen til den. I brønden sidder en pumpe, der pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre. En pumpebrønd koster mellem 40.000-60.000 kr. at få anlagt, inklusive moms og montering.
Hvis du tidligere har haft oversvømmelse med rent vand (ikke kloakvand) i kælderen, eller hvis fundament og sokkel suger fugt til sig, kan et omfangsdræn være en god idé. Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på et hus. Det leder overskydende vand væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og herfra videre til kloak og afløbssystem.
Et omfangsdræn koster ca. 5.000-10.000 kr. pr. meter alt afhængigt af jord og dybde.
Et højvandslukke beskytter dit hus mod vand fra kloakken under skybrud eller kraftige regnskyl. Til dagligt løber spildevandet ud gennem højvandslukket, men ved skybrud lukker højvandslukket automatisk, så der ikke kan strømme vand ind i huset.
Der findes flere typer højvandslukker, og du bør spørge en kloakmester til råds om, hvilken type der passer bedst til din bolig. Det koster typisk mellem 8.000-30.000 kr. at få monteret et højvandslukke. Et højvandslukke skal jævnligt vedligeholdes, fordi der ikke må sidde snavs i lukkemekanismen.