Konkrete løsninger til boligen

Et højvandslukke beskytter din bolig mod vand fra kloakken under skybrud. Til daglig løber spildevandet forbi højvandslukket. Ved skybrud, når kloakken fyldes helt op med vand, lukker højvandslukket automatisk, så der ikke kan strømme kloakvand ind i boligen.

Der findes flere typer højvandslukke, som både kan placeres inden for og uden for huset. Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at løbe tilbage og ind i dit hus. Et højvandslukke er et stykke kloakrør med to klapper. Klapperne fungerer som en sluse, der åbner, når spildevandet løber ud af boligen, men lukker, hvis kloakvandet presser på udefra. Hvis afløbene i din kælder ligger lavt i forhold til kloakken ude i vejen, er en pumpebrønd nogle gange en bedre løsning.

Du bør spørge en kloakmester om, hvilken type der passer bedst til din bolig. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. De billigste typer er normalt dem, der sidder på de dele af kloaksystemet, hvor der ikke er tilsluttet wc til kloakken. Oveni kommer udgifter til at få gravet op og eventuelt repareret kældergulvet. I nogle tilfælde skal du også have ændret ledningssystemet, så regnvand fjernes bag højvandslukket. 

Du skal jævnligt tjekke og rense dit højvandslukke, fordi der ikke må sidde snavs i lukkemaskinen.

Vær opmærksom på, at når højvandslukket ved meget kraftige regnskyl lukker til, kan der heller ikke løbe vand ud gennem afløbet. Dette kan give problemer ved afløbsriste i kælderskakte, hvor vandet så samler sig med det resultat, at regnvandet løber ind gennem kælderdøren. Problemet kan for eksempel afhjælpes ved at lave en overdækning af kælderskakten.

En pumpebrønd kan altid hjælpe dig af med spildevand, selv når kloakken er fyldt op. Den kan samle kloakvandet op, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse af kælderen. Det er den sikreste løsning, og også den dyreste.

Brønden placeres, så spildevandet fra kælderen løber hen til brønden. Der sidder en pumpe i brønden, som pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre, og du kan stadig komme af med dit vand. 

Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvis væggene i kælderen er fugtige, kan bygningen få fugtskader og angribes af svamp. Hvis du har haft oversvømmelse med rent vand (ikke kloakvand) i kælderen, eller hvis du opdager, at husets fundament og sokkel suger fugt til sig, kan det skyldes, at der er for meget vand op ad huset. Her kan det være en god idé med et omfangsdræn, før der opstår fugtskader og svampeangreb. Men et omfangsdræn er både et stort arbejde og en dyr affære. Derfor bør du først få undersøgt, om et omfangsdræn vil løse problemerne med fugt i dit hus.
 
Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på et hus og leder overskydende vand væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem.

Du skal have fat i en autoriseret kloakmester, når du vil etablere et omfangsdræn. Du kan dog ofte selv gøre meget af arbejdet og tætne kælderen udefra. Det er vigtigt, at du kun fjerner jorden på et kort stykke ad gangen. Graver du for meget af væggen fri på én gang, kan væggen kollapse, fordi jorden ikke længere støtter huset godt nok. Du bør ved samme lejlighed isolere den del af ydervæggene, som ligger under jorden, mod fugt og varmetab.

I perioder med meget regn kan jorden blive mættet med vand. Kommer der også et kraftigt regnskyl, vil vandet begynde at samle sig og løbe på overfladen, fordi det ikke kan sive ned i jorden. Store mængder vand kan løbe til områder, som ligger lavt. Det er størrelsen på området, og hvor meget det hælder, som har betydning for, hvor stort problemet er.

Du skal lede vandet væk på en kontrolleret måde. Du kan samle vandet ved at ændre hældningen i området og sørge for, at det løber til render og riste. Du kan lede vandet hen til bede, lavninger, vandmiljøer og faskiner på grunden. Hvis du leder vandet hen til bede, kan du forbinde dem til en lavning i græsplænen, som igen kan forbindes til en faskine.

En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med grus eller sten, som regnvand ledes ned til. Her samles det op, og derefter siver det ned i jorden.

Før du etablerer en faskine, skal du søge om tilladelse hos kommunen. Vær opmærksom på, at faskiner skal placeres mindst 2 meter fra bygninger og have mindst 25 meter til drikkevandsboringer og til søer og åer. 

Faskiner kan være udført på flere forskellige måder. Du kan købe en færdig faskine, som består af en stor "plastickasse" fyldt med perforerede rør af plastic, som graves ned i jorden. Eller du kan selv etablere faskinen ved at grave en rende i jorden. Renden fyldes med lecasten eller småsten, og ovenpå lægges en slags fiberdug (kaldet geotekstil). Ud over selve faskinen skal du også etablere de afløbsrør, som leder vandet fra taget hen til faskinen og et sandfang, som forhindrer blade, skidt, sand og jord i at stoppe faskinen til.

Når du graver en faskine ned, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at den har en størrelse, som passer til de vandmængder, den skal kunne tage imod. Du skal også tage højde for jordens evne til at lede vand væk.

Et grønt tag har et lag, hvor der typisk gror græs eller sukkulenter. Dette lag kan indeholde vand. På den måde giver det mindre regnvand på din grund, som du skal lede væk. Vækstlagets evne til at binde og tilbageholde vand er afgørende for, hvor meget vand der skal bortledes, og hvilke planter der kan trives. Vægten af et grønt tag varierer med mængden af vand, som vækstlaget kan tilbageholde. Vær opmærksom på, om tagkonstruktionen kan bære det grønne tag. Der kan opstå fugtskader, hvis membranen under det fugtige vækstlag gennembrydes, så vandet trænger ned til den underliggende konstruktion.

Hvis du etablerer et grønt tag, skal du sikre dig, at tagkonstruktionen er dimensioneret til at bære hele taget - også et vandfyldt vækstlag og de planter, der vokser i det. Kan taget optage og tilbageholde meget vand, for eksempel i et tykt muldlag, kan taget blive meget tungt. Det er vigtigt at holde det fugtige miljø adskilt fra den øvrige bygnings konstruktioner. Typisk bruger man en membran til det formål. Derfor skal du forhindre, at rødder eller andet gennembryder membranen. Der kan være behov for at luge og fjerne små træer. Vækstlaget kan holdes på plads med et net for at undgå uv-nedbrydning af membranen.

Asfalt, beton og almindelige fliser hindrer, at regnvandet kan sive ned i jorden. Derfor er det ofte en god idé at erstatte dem helt eller delvist med en overflade, som vandet kan trænge igennem. Du kan for eksempel vælge grus, perlegrus, granitskærver, stenmel eller lignende.

Disse belægninger er jævne og stabile, så du kan parkere din bil på dem uden problemer. En anden mulighed er at benytte gennemtrængelige belægninger, som vandet kan sive ned gennem. Det kan for eksempel gøres ved at lægge nogle særlige flisetyper, så de ligger med brede fuger på en bund, der tåler vand.

Du kan også vælge at lægge skærver eller græsarmering, som er belægningssten med hulrum, hvor der kan vokse græs, og hvor vandet kan trænge ned til jorden. Der findes flere forskellige typer græsarmeringssten af beton eller rammer opbygget i plast. Fælles for dem er, at de er lige så stabile og holdbare som almindelige belægningssten, selvom de næsten får belægningen til ligne en almindelig græsplæne.

Det er hverken dyrere eller mere besværligt at anlægge en grøn og regnvenlig indkørsel, hvor regnvandet kan sive ned i jorden i stedet for at ende i overbelastede kloakker. Og husk, at der er regler for, hvor stor en del af grunden, du må befæste.

Med et regnbed i haven sørger du for, at der løber mindre vand til kloakken. I stedet siver regnen ned i jorden og fordamper.

Vær opmærksom på, at din kommune kan have regler omkring, hvordan belægningen i din indkørsel skal være af hensyn til skraldemændene, som evt. skal kunne køre med en beholder eller sækkevogn. Perlegrus, græs og belægningssten med hulrum anses ikke for at være kørefast underlag.

Regnbedet skal anlægges et lavt sted mindst 5 meter fra hus og skel. En almindelig fremgangsmåde er, at regnvand fra taget ledes via en tæt rende til et regnbed. Bedet graver du for eksempel 60 cm. dybt. Fyld 20 cm. grus eller sand i bunden og derefter 20 centimeter af den muldjord, du gravede op. Så har du et bed, der ligger 20 cm. under niveau, og suger regnvandet til sig. For at være sikker på, at du opnår en god nedsivning af vandet, er det en god idé at blande sand eller grus i regnbedets jord.

I regnbedet kan du sætte planter, som tåler, at jorden i bedet veksler mellem at være meget fugtig og i perioder måske næsten tør. Det kan være blomsterplanter som for eksempel gul iris og løvefod, prydgræsser, buske og træer som for eksempel solbær, pil eller birk. Du kan også fylde bedet med sten.

Et regnbed hjælper dig ikke kun med at kontrollere, hvor regnvandet ophober sig i din have. Det kan også være et dekorativt element i haven og forbedre levevilkårene for fugle og smådyr. Som det fremgår, kan et regnbed anlægges på mange måder.

Du kan evt. få rådgivning af en anlægsgartner for at finde den løsning, der passer bedst til din have. Som grundejer skal du have en nedsivningstilladelse af kommunen, før du etablerer et regnbed.

Det skyldes, at der er afstandskrav til drikkevandsboring, og at kommunen altid vil undersøge, om der findes oplysninger om jordforureninger på din grund. I flere kommuner kan du få refunderet en procentdel af det, du har betalt for at blive koblet til kloaksystemet, hvis du etablerer et regnbed.

En regnvandstønde er en nem måde at lette presset på kloakken. Samtidig får du glæde af regnvandet. Tønden kan tage det første vand fra nedløbsrøret, og kommer der mere, løber det videre til din tagbrønd og kloak. De fleste tønder kan rumme 200-300 liter regnvand, men du kan få regnvandsbeholdere helt op til 1000 liter.

Man kunne tro, at regnvand er rent. Men det indeholder en del forskellige stoffer, som er opsamlet i atmosfæren og på dit tag. Du kan bruge regnvandet til toiletskyl, tøjvask, bilvask og til at vande have med. På den måde sparer du på grundvandet og pengepungen. Du må derimod ikke bruge vandet til drikkevand, badevand eller til at vande køkkenhave med, hvis grønsagerne spises rå.

Vandet i en regnvandstønde kan blive forurenet, og hvis vandet også får lys, kan der også vokse alger i det. Det kan give problemer med dårlig lugt. Når vandet i tønden står stille, vil skidt og døde alger nemlig falde ned på bunden. Her begynder de at rådne, så vandet kommer til at lugte råddent. Derfor bør du en gang imellem tømme regnvandstønden og rense den.

Det er også en god idé at lægge låg på tønden. Så undgår du alger, og du undgår også, at myg lægger æg i vandet.