Status
Gladsaxe Idrætscenter er efter en proces på to år færdigt med et større klimatilpasningsprojekt. På idrætscentrets arealer kan nu tilbageholdes 3.500 kubikmeter vand i grøfter, regnvandsbassiner og kanaler.
Samtidig med klimatilpasningen er idrætscentrets udearealer moderniseret og klar til nutidens mange uorganiserede idrætsudøvere og lokale børn, unge og voksne, som bare gerne vil have et rart sted at hænge ud, løbe en tur eller lufte hunden.
Det kan blandt andet ske på nye grønne stier, på et nyt område til vandleg ved caféen, på klatrestativer, en paddletennisbane, spor til mountainbikes og anlæg til skatere. Hegnet om idrætscentret er åbnet, så joggere kan løbe tur igennem området.
Regnvandsteknisk giver det god mening at tilbageholde regnvandet på Gladsaxe Idrætscenter, idet de 23 hektar ligger på toppen i et stort regionalt vandsystem. Når man tilbageholder vandet i dette område, aflastes hele det øvrige system.
Idéen til projektet opstod i efteråret 2012. I efteråret 2015 er det stort set afsluttet.
Læs mere
Luk
Baggrund
Gladsaxe Idrætscenter ligger på toppen af en bakke. Ved skybrud var regnvand fra idrætscentret tidligere en stor belastning for kloaksystemet længere nede ad bakken.
I Gladsaxe Kommune har der blandt andet på grund af vandet fra idrætscentret været massive problemer med oversvømmelser, som har ramt boliger nedstrøms og natur i Utterslev Mose.
Anlæggene ved Gladsaxe Idrætscenter er en del af det større, sammenhængende projekt på bakkeskråningen fra Høje Gladsaxe ned mod Høje Gladsaxe Park.
Projektet frakobler regnvand fra et område svarende til 200 fodboldbaner.
Læs mere
Luk
Løsning
Gladsaxe Idrætscenter har ændret sine udendørsarealer, så idrætscentret nu tilbageholder den nedbør, der falder på området.
Projektet er dimensioneret til at tilbageholde 3.500 kubikmeter vand, så området selv kan håndtere det kraftigste regnskyl, man kan forvente inden for en periode på 18 år.
I de tilfælde hvor idrætscentret ikke selv kan rumme vandet, løber det videre ud af anlægget og tilbageholdes i en række bassiner på den såkaldte ’Vandledningssti’, der er en del af en samlede løsning i området med håndtering på overfladen af hovedparten af regnvandet.
I alt kan idrætscentret og Vandledningsstien tilbageholde 7.600 kubikmeter vand.
Vandet fra Gladsaxe Idrætscenter tilbageholdes og nedsiver ikke, da der på nogle af arealerne saltes om vinteren mod glatføre.
Samtidig er der tale om en løsning, der fremmer den rekreative værdi af idrætscentret.
Tidligere var idrætscentret præget af flade fodboldbaner, og det var hovedsageligt gæsterne til sportshallerne og fodboldbanerne, der kom inden for hegnet.
I dag er hegnet væk, og området benyttes af mange andre end de organiserede idrætsfolk.
Området rummer en paddletennisbane, nye stier, områder til skatere, spor til mountainbikes og blå og grønne bakker og ’dale’, som inviterer til ophold og motionsløb.
Nær hovedindgangen til idrætscentret er et område indrettet med klatrestativer og opholdsmuligheder, som særligt tiltrækker unge kvinder, der dermed har fået et opholdssted.
I den større løsning i området indgår blandt andet boligområdet Andelsboligforeningen Marielyst, ’Vandledningsstien’ med bassiner langs en cykelsti og et nyt anlæg af søer for foden af bakken i Høje Gladsaxe Park.
I dag ender regnvandet i en lille bæk i stedet for i en stor fælleskommunal kloak, der tidligere er løbet over ved skybrud.
Fra 1. november til 1. april ender regnvandet dog i kloak, for at undgå at salt fra bekæmpelse af glatføre ender i naturen.
Læs mere
Luk
Gevinster og merværdi
Projektet er med til at sikre mod oversvømmelse og forurening med kloakvand nedstrøms. Desuden har det rekreative og økonomiske fordele.
I alt kan idrætscentret og Vandledningsstien tilbageholde 7.600 kubikmeter vand.
Nogle af sidegevinsterne ved projektet er:
- Nye idrætsområder og muligheder for leg og ophold, blandt andet et kreativt område med vandlegeplads og vandskulptur af designeren Hans Henrik Øhlers.
- Nye muligheder for motion og frisk luft for borgere, der ikke deltager i den organiserede idræt.
- Forventeligt (ikke dokumenteret) større biodiversitet.
Desuden er der økonomiske fordele. Se mere herom under omtale af projektets finansiering.
Gladsaxe Kommune blev i oktober 2015 kåret som Danmarks Friluftskommune af Friluftsrådet. Kåringen skyldtes blandt andet det ombyggede Gladsaxe Idrætscenter.
Læs mere
Luk
Finansiering
Selve anlægget på Gladsaxe Idrætscenter kostede cirka 50 millioner kroner. Det større projekt, som idrætscentret var en del af – med udledningen til Vandledningsstien - kostede omkring 80 millioner kroner.
Ifølge en beregning, der blev lavet af de involverede parter, sparer forsyningsselskabet Nordvand 30 millioner kroner ved den valgte løsning frem for en traditionel løsning med nedgravede rør. Denne beregning inddrager også bassinerne på Vandledningsstien, som anlæggene på Gladsaxe Idrætscenter er forbundet med.
Et traditionelt projekt med kloakker og underjordiske regnvandsbassiner ville mindst have kostet 102 millioner kroner.
Det aktuelle projekt med overfladeløsninger kostede Nordvand cirka 73 millioner kroner. Det giver en besparelse til Nordvand på cirka 30 millioner kroner.
Gladsaxe Kommune har ifølge samme beregning fået indflydelse på designet af den tekniske del af anlægget og dermed på store dele af forsyningsselskabets investeringer.
I alt vurderes det, at kommunen har fået indflydelse på 54 millioner kroner af forsyningsselskabets investeringer. De 54 millioner kroner er ’gratis’ investeringer for Gladsaxe Kommune i rekreative værdier og idrætsmuligheder for borgerne.
Kommunen har selv bidraget med 6 millioner kroner. Dertil kommer 3 millioner fra VANDPLUS-projektet. VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen.
Borgerne sparer samlet 24 millioner kroner ifølge parternes beregning. Besparelsen fremkommer, fordi det havde været dyrere for Nordvand at vælge en traditionel løsning med nedgravede rør
Læs mere
Luk
Proces og interessenter
Gladsaxe Kommune og forsyningsselskabet Nordvand havde brug for at gøre noget ved problemer med oversvømmelser ved skybrud, og Gladsaxe Idrætscenter var interesseret i at udvikle sine arealer til at invitere flere indenfor.
På den baggrund opstod idéen i 2012 til på en gang at forny idrætscentret og forebygge oversvømmelser.
Idrætschef Holger Kortbek forklarer:
- Det begyndte med, at Gladsaxe Kommune ville lave et LAR-projekt i Marielystkvarteret og Høje Gladsaxe Park. Da Nordvand analyserede området, kunne de se, at idrætscentret var en stor belastning på det gamle system. Vi genererer en masse regnvand, der løb i kloakken. Derfor ville de gerne separere, siger Holger Kortbek.
- Vi kunne have lavet en løsning, som ingen kunne se bagefter. Enten med et stort bassin et sted eller flere mindre, som man gravede ned og dækkede over. Men det ville have været meget dyrere. Vi valgte at sige ja til at holde på vandet, hvis vi samtidig kunne forene det nyttige med det sjove, siger Holger Kortbek.
På den baggrund søgte projektet i 2012 penge i VANDPLUS-projektet, der er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen.
Det gav en bevilling på cirka 3 millioner kroner og troen på, at det var realistisk at gennemføre de rekreative forbedringer.
I 2013 blev projektet forberedt. I 2014 var der licitation. Første spadestik var sommeren 2014, og i juni 2015 var størstedelen af arbejdet udført.
Læs mere
Luk
Barrierer
Regnvand er sjovt at lege med for børn, men der kan også være en sundhedsrisiko ved det. At håndtere sundheden blev en udfordring i projektet.
Det skulle være så festligt og sjovt med en åben rende med regnvand, som børn kunne lege med og ’gejsere’ med regnvand, der sprøjter op og giver festligt liv på vandlegepladsen på Gladsaxe Idrætscenter.
Men regnvand kan være sundhedsskadeligt, og derfor blev det en udfordring for projektet at sikre både festlig leg og sundhed for de yngste borgere.
Dialog med blandt andet embedslægen førte til den konklusion, at vandet i vandrenden skal være i bevægelse og kan bruges højst 24 timer, efter det har regnet. Fra renden flyder vandet ned i et regnbed med rodzoneanlæg og dræn i bunden.
Vandet recirkuleres, og hvis det viser sig, at vandkvaliteten ikke er høj nok, installeres et uv-filter.
De planlagte ’gejsere’ med regnvand måtte projektet af sundhedshensyn ændre til gejsere med drikkevand. Regnvand i dråbeform (som aerosoler) kan være sundhedsskadeligt.
En vandskulptur med ’drypmusik’ og regnvejrsvand har også givet anledning til sundhedsmæssige overvejelser. Det må ikke være muligt for borgerne at komme i kontakt med vandet. Derfor arbejdes i 2015 på en løsning med regnvand, som borgerne ikke får kontakt med.
Læs mere
Luk