Del artikel Print
DMI fejrer 150 års jubilæum med klimaaftener rundt i landet

DMI fejrer 150 års jubilæum med klimaaftener rundt i landet

I starten af 2023 afholder DMI en række arrangementer for alle om globale klimaforandringer og deres lokale konsekvenser i fire af landets kommuner.

DMI afholder arrangementer om fremtidens vejr, hvor eksperter fortæller om de seneste års voldsomme vejrhændelser fra hele verden. Der drages paralleller til konsekvenserne for de lokalområder de besøger, og Esbjerg, Københavns, Middelfart og Frederikssund Kommune vil fortælle om deres egne klimatilpasningsprojekter der bl.a. skal beskytte kommunerne mod oversvømmelse.

 

Tilbage i efteråret afholdte DMI det første af 5 arrangementer om fremtidens vejr i Lemvig Kommune, og fortsætter nu med nr. 2 og 3 allerede i denne uge.

 

d. 25 januar afholdes der klimaaften på Vadehavscenteret i Esbjerg Kommune. Tilmeldingen er allerede lukket, men man kan tilmelde sig venteliste senest mandag d. 23 til middag.

 

d. 26 januar afholdes der klimaaften på Rådhuset i Københavns Kommune. Tilmeldingen sker via deres facebook side. 

 

d. 2 februar afholdes der klimaaften på biblioteket på Kulturøen i Middelfart Kommune. 

 

d. 7 marts afholdes der klimaaften på Frederikssund Gymnasium i Frederikssund Kommune.