Del artikel Print
Danske kommuner udarbejder klimahandlingsplaner for at tilpasse samfundet til fremtidens klimaforandringerColourbox

Danske kommuner udarbejder klimahandlingsplaner for at tilpasse samfundet til fremtidens klimaforandringer

En ny rapport fra CONCITO danner et overblik, over kommunernes klimatilpasningsindsats og vurderer potentialet for fremtidige forbedringer.

CONCITO's rapport samler op på kommunernes indsats som en del af projektet DK2020. Rapporten bygger også oven på en dokumentanalyse af 90 kommuners klimahandlingsplaner samt baggrundsdokumenter, der har lagt til grunde for deres DK2020-certificering fortaget af CONCITO selv og samarbejdet C40 Cities.

 

  • DK2020-projektet er et samarbejde mellem KL, de fem regioner, Realdania og med CONCITO som projektleder og videnspartner. De danske kommuner skal gennem projektet udarbejde klimahandlingsplaner, med det formål at sætte strategiske mål for klimarobusthed for hele kommunens geografi og tværs af sektorer.
  • C40 Cities er et netværk af de mest klimaambitiøse byer, og indgår som videnspartner på DK2020-projektet.

Rapporten viser, kommunernes klimahandlingsplaner, har rykket kommunerne langt og flyttet kommunerne længere frem imod større klimarobusthed. De overordnede hovedbudskaber er:

 

1. DK2020 har engageret stort set alle kommuner, fra større byer til mindre by- og øsamfund. Igennem DK2020 har kommunerne opnået et mere retvisende risikobillede ifm. klimaforandringerne, og de har vedtaget indsatser, der kan afhjælpe klimaforandringernes konsekvenser og sat mål for fremtidens klimarobuste kommune/samfund.

 

2. Ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, ekstrem nedbør, hedebølger og tørker øger kommunernes opmærksomhed på behovet for klimatilpasning. Med udgangspunkt i den systemiske helhedstænkning, der er omdrejningspunkt for kommunernes DK2020-planer, kan risikoen for både de nuværende og fremtidige klimapåvirkninger håndteres rettidigt.

 

3. Det er vigtigt, at klimahandlingsplanerne løbende opdateres og indsatserne revurderes, så de kan rettes til, i tilfælde af ny viden, nye finansieringsmuligheder eller forandringer i den politiske opbakning. Der er brug for et samlet kapacitetsløft, herunder stærkere samspil mellem forskning og praksis, for at understøtte samfundets omstilling til et klima i stadig forandring.

 

Læs mere i artiklen og i selve rapporten herunder.