Mange kloaksystemer er ikke dimensioneret til at kunne håndtere de stadig hyppigere og mere kraftige regnskyl, og renovering eller udskiftning af et kloaksystem er en både omfattende og omkostningstung løsning.

Grønne tage kan reducere mængden af regnvand, der skal føres til kloak. Tagene består af et vækstlag med planter, og vækstlagets evne til at binde og tilbageholde vand er afgørende for hvor lidt vand, der skal bortledes. Tagene har flere fordele, da de samtidig forbedrer luftkvaliteten i byerne og opfanger støv. De medvirker endvidere til mere biodiversitet i bymiljøet, og anlægges de rigtigt, kan de ligeledes forlænge tagmaterialernes levetid, da de skærmer tagmaterialet mod døgnets store temperaturudsving og solens skadelige uv-stråling.
Etablerer man grønne tage, skal man sikre, at taget er dimensioneret til også at bære det vandfyldte vækstlag, for eksempel et muldlag og de planter, der vokser i det. Et tykt muldlag er tungt, men kan optage større vandmængder. Det våde miljø og den øvrige bygning skal være adskilt af en vandtæt membran, som også kan forhindre rødder i at trænge igennem, ellers kan der opstå fugtskader. Der kan være behov for at luge, især for små træer.

Under kraftig blæst eller storm kan eksponerede gavle, fritstående skorstene, større vægfelter og fritstående mure kollapse. Ligeledes kan kraftige storme løfte hele tage, tagplader og tagsten af huset. Udover at skade bygninger udgør disse hændelser en sikkerhedsrisiko for personer, der befinder sig i området. Ligesom der er risiko for skader på materialer og materiel.
Bemærk: Storm følges som regel af nedbør, som bløder jorden op og øger risikoen for, at træer vælter. Især ældre og sygdomssvækkede træer kan udgøre en væsentlig sikkerhedsrisiko.

Kollaps og løsrevne bygningsdele skyldes som regel mangelfuld fastholdelse. En bygningssagkyndig kan undersøge byggeriet og vurdere, om de nødvendige forankringer er til stede. Med tiden kan samlinger og forankringer svækkes. Afskærm områder, hvor der ud fra for-sigtighedsprincipper er risiko for nedstyrtning. Udsatte konstruktioner bør ikke anvendes permanent til oplagring, parkering eller personophold. Træer, der truer bygningen skal fældes i god tid, hvis de viser tegn på svækkelse.

I kystnære områder kan kraftig blæst og tidevand føre til vandstigning i havet og den yderste del af åer og fjorde. Det kan betyde, at store mængder ferskvand eller saltvand kan samles i terrænet omkring bygningerne. Er bygningen ikke sikret tilstrækkeligt, kan vandet trænge ind i bygningerne. En tilsvarende situation kan opstå andre steder i forbindelse med pludseligt tøbrud efter kraftigt snefald.

Eftersom hele området vil stå under vand, er der ikke mulighed for at lede vandet bort. Kloakafløb kan man sikre med et højvandslukke. Man må også sikre, at rørgennemføringer og andre gennembrydninger i bygningerne til terræn er tætte. Ved niveaufrie adgangsveje og gennembrydninger i facaden kan der opsættes vandtætte barrierer. Dette kan f.eks. være i form af en oppustelig dæmning, sandsække, stålluger eller vandrette aluminiumbjælker, der kan sættes i rustfri hjørnestolper, som kan etableres eller lukkes med kort varsel. Man bør også placere følsomme varer på paller eller i reoler.

Fliser, asfalt og andre belægninger lagt direkte på jord hæmmer nedsivning af overfladevand. Det samme gælder hård eller vandmættet lerjord. Ved mange virksomheder med store befæstede arealer forekommer der derfor ofte store mængder vand, som skal bortledes på en kontrolleret måde. Ofte er det ikke hensigtsmæssigt, at vand fra sådanne områder føres direkte til kloaksystemet på grund af underkapacitet, og kommunen kan derfor med begrundelse i spildevandsplanen meddele afslag på afledning direkte til kloak.

Det er i mange tilfælde muligt at ændre terrænhældning og benytte permeable belægninger, render og riste. Vandet kan bortledes til bede, vandmiljøer eller faskiner, som typisk er hulrum under jorden, eventuelt under parkeringsarealer. Tjek, om kapaciteten er tilstrækkelig til at bortlede og opbevare den mængde vand, der kan komme under et kraftigt regnskyl.
Er det ikke tilfældet, og er der tale om en forurenet grund, hvor der ikke kan opnås nedsivningstilladelse fra kommunen, vil det ofte være nødvendigt at etablere åbne eller lukkede forsinkelsesbassiner, der kan forsinke regnvandet i et givent tidsrum, før det ledes videre til den offentlige kloak efter endt regnskyl.

Samler vand sig om bygningen, er der risiko for, at det opfugter kældervæggene eller trænger ind via portåbninger, kælderhalse eller gennem åbninger i kældervæggene, for eksempel ved rørgennemføringer eller lyskasser. Vandet kan medføre skader på bygningerne i form af skjolder og afskalninger, men kan også ødelægge produktionen og lagre af materialer eller dokumenter. Der vil desuden være risiko for vækst af skimmelsvamp inde.

Sørg for, at vand kan løbe væk fra bygningerne, eventuelt ved at regulere terrænet, så der er fald væk fra huset. Om nødvendigt kan man grave render, som kan lede vandet væk. Ved porte med mere, hvor der kræves niveaufri adgang, kan man eventuelt anlægge ramper. På ydersiden af kældervæggene kan et omfangsdræn være en løsning, hvis der er behov for at nedsætte risikoen for, at vand trænger gennem kældervæggene.

Kraftig vind eller storm kan løsrive og flytte solafskærmning, markiser eller materiel, for eksempel en kran eller et stillads. Også midlertidige konstruktioner eller oplagrede materialer kan løsrive sig under kraftig vind og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko. Det gælder for eksempel tagdækningsmaterialer, der er placeret på et tag, så de er klar til at blive monteret.

Undersøg, hvor der kan forekomme store påvirkninger under en kraftig storm, og udarbejd retningslinjer for, hvordan den nødvendige forankring og fastholdelse skal ske i det konkrete tilfælde. Det er især nødvendigt at sikre en forsvarlig fastgørelse og forankring i perioder, hvor arbejdsområdet ikke er bemandet, og hvor der måske ikke er mulighed for at gribe ind efter et eventuelt stormvarsel, for eksempel når det er aften, nat, weekend eller ferie.

Hedebølger, og specielt længerevarende hedebølger, kan give anledning til problemer for såvel personalet som for produktionen. Hedebølger kan reducere produktiviteten på grund af fysisk ubehag hos personalet. Desuden kan der være udstyr, varer eller materialer, der ikke tåler ekstrem varme. Køleanlæg kan overbelastes og bryde sammen.

Ofte kan man sænke temperaturen indendørs ved at anvende solafskærmning kombineret med naturlig ventilation. Er det ikke tilstrækkeligt, kan man kombinere med styret mekanisk eller naturlig ventilation og køling. I den forbindelse kan man overveje at skaffe energien til ventilation og køling fra solceller, som her har den fordel, at der er god overensstemmelse mellem behov for og produktion af energi.

Brede bygninger med lav taghældning kan blive udsat for større snebelastninger, end de er dimensioneret til, så der kan opstå risiko for kollaps. Det sker især ved længerevarende snefygning med vind fra samme retning, og når sneen ligger længe og bliver mere kompakt. Ved tøbrud, især pludselige tøbrud, kan der opstå skader som følge af, at store vandmængder holdes tilbage af snevolde eller stoppede afløb.

Vær opmærksom på, om der dannes driver på taget, og sørg for at få fjernet sne, inden lasten bliver større, end taget er dimensioneret for. Vær også opmærksom på dannelse af istapper og isdannelse over adgangsveje. Ved snerydning bør man placere sneen, så den ikke skaber barrierer for, at vandet kan løbe bort, når tøvejret sætter ind.

Vand fra for eksempel kraftig regn kan ende i lysskakter og trappenedløb og samle sig ved sokler, vinduer eller trappedøre og porte. Vandet kan presse sig gennem fuger, stopninger, lister og revner og løbe ind, selv når vinduer og døre er lukkede. Trærammer og sokler kan blive fugtet op og levetiden blive nedsat. Indtrængende vand kan ødelægge fugtfølsomt inventar og skabe skjolder, afskalninger og risiko for vækst af skimmelsvamp.

Hold lysskakter og trappenedløb rene. Rens afløb, og hold dem fri for blade og snavs. Man bør sikre, at afløbet kan klare de vandmængder, der kan komme under et kraftigt regnskyl. Vinduesrammer af træ skal være sunde og fri for råd. Fuger og tætningslister skal slutte til og være tætte over for vand, også slagregn. Forbered eventuelt en vandtæt barriere, som kan etableres og lukkes med kort varsel.

Kloakvand kan løbe tilbage gennem kloaknettet, hvis nettet bliver overbelastet. Fyldes rørene i kloaknettet under et kraftigt regnskyl, løber vandet tilbage gennem nettet. Vandet kan løbe ind i bygningen gennem for eksempel gulv afløb og toiletter, der er placeret lavt. Indtrængende vand kan ødelægge fugtfølsomt inventar og skabe skjolder, afskalninger og risiko for vækst af skimmelsvamp.

En løsning kan være at etablere tilbageløbsstop eller højvandslukke. Man skal tilse og rense det mindst en gang om året og samtidig kontrollere, at det fungerer korrekt. Desuden kan man sikre sig ved at opbevare fugtfølsomme ting i tætte bokse med god afstand til gulvet i reoler eller på hylder fastgjort på væggen.
Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at sikre sig selv mod kontakten med spildevandet, da det for eksempel kan være inficeret med farlige mikroorganismer, som i værste tilfælde kan give sygdomme som leverbetændelse, salmonellose og den farlige Weils syge. Som udgangspunkt bør man benytte et professionelt firma til at håndtere oprydningen. Hvis du selv vil udføre arbejdet, skal du sørge for at bære gummistøvler, lange gummihandsker, øjenværn, åndedrætsværn og derudover egnet arbejdstøj. Fjern alt snavs i lokalet inden det desinficeres. Husk efterfølgende at vaske og desinficere hænder.

Under længerevarende hedebølger kan temperaturerne øges i de indre konstruktioner. I nogle virksomheder er produktionen desuden forbundet med en betydelig varmeudvikling, som kan bidrage til overophedningen. Derved kan temperaturen nå et niveau, som gør det vanskeligt at arbejde. Det kan give ubehag og risiko for nedbrud af maskiner og elektronik, ligesom oplagrede varer kan tage skade.

Man kan reducere temperaturen inde i bygningerne ved hjælp af solafskærmning, ventilation – naturlig eller mekanisk – og køling. Det kan være en god ide at kombinere flere af disse tiltag. Det er vigtigt at skaffe sig et overblik over, hvad virksomheden har af temperaturfølsomt materiel, og hvad oplagrede varer, herunder eventuelle servere og CTS-anlæg og produktionslinjer, tåler.

I perioder med kraftig regn kan nedsivningen gennem jordlagene være så stor, at jordlagene bliver vandmættede. Derved opbygges et tryk. I værste fald kan det trykke gulve op og kældervægge ind, hvis de ikke er dimensioneret til at modstå vandtrykket. Herudover kan det betyde, at vand trænger ind i bygningen gennem revner og sprækker, for eksempel omkring tilslutninger under terræn.

I de fleste tilfælde vil et velfungerende omfangsdræn være tilstrækkeligt. Men er gulvarealerne meget store, eller er det ikke muligt at bortlede vandet fra omfangsdrænet, kan løsningen være en grundvandspumpe. Herved kan man i perioder med vandmættede jordlag nedsætte vandtrykket. Bemærk, at jordbundens sammensætning og vandføringsevne kan betyde, at den nedsivning, der giver anledning til problemerne, finder sted uden for virksomhedens område.

Skjulte rør i tag, vægge og gulvkonstruktioner er udsatte. Under hård frost kan der ske frostsprængning af vandrør ført i klimaskærmen eller i uopvarmede rum. Det kan give anledning til omfattende vandskader, når tøbrud sætter ind. Store snemængder efterfulgt af pludseligt tøbrud kan også medføre vandskader. Vand kan ødelægge fugtfølsomt inventar og skabe skjolder og afskalninger og risiko for vækst af skimmelsvamp.

Vær opmærksom på, om der dannes driver af sne på taget eller op ad facader, døre, porte og vinduer. Fjern sne, hvis der er risiko for, at smeltevand kan trænge ind i bygningerne. Når sneen fjernes, så sørg for, at den ikke skaber barriere for, at vandet kan løbe bort, når tøvejret sætter ind. Vær særlig opmærksom på rør i uopvarmede rum, og rør, der er tæt på dårligt isolerede ydervægge. Det bør undersøges, om nogle af rørene trænger til bedre isolering.

Vand kan komme fra mange kilder, for eksempel frostsprængte vandrør, tøbrud eller kraftige regnskyl. Vandet kan ødelægge lagre af materialer, dokumentarkiver og produktionsudstyr.

Selvom meget kan gøres for at sikre imod indtrængende vand, kan det ikke altid undgås. Derfor gælder det også om at minimere skaderne, hvis uheldet er ude. Det er vigtigt, at der ikke placeres for eksempel varer og produktion direkte på gulvet. Afhængig af de lokale forhold kan placering på paller være nok, andre steder er reoler eller hylder nødvendige. Et godt råd er også at opbevare for eksempel arkiver i vandtætte bokse. Der er også mulighed for at placere for eksempel nødgeneratorer og andet udstyr på flydepramme, som kan hæve sig med vandstanden.

Vand fra kraftige regnskyl kan ende i lysskakter og trappenedløb og kan samle sig ved soklen, vinduerne eller trappedøren. Vandet kan presse sig gennem fuger, stopninger, lister og revner og løbe ind, selv når vinduer og døre er lukkede. Trærammer og sokkel kan blive fugtet op og levetiden blive nedsat. Indtrængende vand kan ødelægge fugtfølsomt inventar og skabe skjolder, afskalninger og risiko for vækst af skimmelsvamp.

Hold lysskakter og trappenedløb rene. Rens afløb og hold dem fri for blade og snavs. Man bør sikre sig, at afløbet kan klare de vandmængder, der kan komme under et kraftigt regnskyl. Vinduesrammer af træ skal være sunde og fri for råd. Fuger og tætningslister skal slutte til og være tætte over for vand, også slagregn.

Under et kraftigt regnskyl kan spildevand løbe tilbage gennem kloaknettet, hvis det bliver overbelastet. Vandet vil for eksempel løbe ind i bygningen gennem gulvafløb og toiletter, der er placeret lavt. Vandet kan ødelægge lavtliggende faciliteter, såsom servere eller relæer til for eksempel computernetværk, elevatorer og CTS-anlæg, ligesom arkiver kan blive ødelagt. Vand kan også give skjolder og afskalninger og skabe risiko for vækst af skimmelsvamp.

Et højvandslukke eller tilbageløbsstop kan være en løsning. Man skal tilse og rense det mindst en gang om året og samtidig kontrollere, at det fungerer korrekt. Ligger afløbene lavt i forhold til kloakken, er det i visse tilfælde den bedste løsning at installere en pumpebrønd. Man kan desuden sikre sig ved at opbevare fugtfølsomme ting i tætte bokse med god afstand til gulvet i reoler eller på hylder fastgjort på væggen. Der er også mulighed for at placere for eksempel netværkscomputere på flydepramme, som kan hæve sig med vandstanden.

Længerevarende hedebølger øger temperaturen inde i bygninger. Opvarmningen kan forstærkes betydeligt af varmetilskud fra faciliteter som kopimaskiner og pc’er. Temperaturerne kan nå et niveau, som kan gøre det vanskeligt at arbejde og som kan give anledning til nedbrud af elektriske systemer. Uv-lyset fra kraftigt solindfald kan desuden nedbryde materialer.

Man kan reducere temperaturen inde i bygninger ved hjælp af solafskærmning, ventilation – naturlig eller mekanisk – og køling. Det kan være en god ide at kombinere flere af disse tiltag, så man er sikker på at kunne opnå acceptable temperaturer. I den forbindelse er det vigtigt at skaffe sig et overblik over, hvad virksomheden har af temperaturfølsomt materiel og undersøge, hvilke temperaturer det tåler.

Kommer der vand i lavtliggende rum eller kælder, bør man mindske risikoen for følgeskader. Vandet skal kunne nå så få ting som muligt. Elektriske apparater, relæer til elevatorer, CTS-anlæg, servere og installationer er særlig følsomme over for vand, som kan løbe ind i kabelføringer, kortslutte forbindelser og ødelægge elektronik og kontakter.

I en kælder kan ledninger med fordel placeres langs loftet. Eludtag og kontakter skal placeres i en tilpas højde over gulv. Man kan også placere elektriske apparater på sokler eller på pramme, som kan hæve sig med vandstigningen, så de ikke bliver ødelagt. Arkivmaterialer og andre fugtfølsomme ting kan også placeres på hylder eller reoler med god afstand til gulvet.

Lange perioder med lunt og fugtigt vejr kan føre til en høj relativ luftfugtighed inde i bygninger. Især i rum, hvor man for at spare energi har en lavere temperatur end i bygningens øvrige rum, kan fugtigheden nå et niveau, så der opstår risiko for skimmelvækst. Det kan dels udgøre en sundhedsrisiko dels føre til fugtskader på oplagrede varer.

Skimmelvækst vil typisk forekomme i rum med lav temperatur og stor fugtbelastning, for eksempel toiletter, baderum, kælderrum og lagerrum. Vær særlig opmærksom på grå pletter fra skimmelvækst, specielt i de af rummets hjørner, der støder op til en ydervæg. Hold øje med luftfugtigheden og reducer om nødvendigt luftfugtigheden ved at øge ventilation, opvarmning eller affugtning. Kombiner eventuelt tiltagene.