Ofte stillede spørgsmål

Svar: Det vil ikke være muligt at sikre alle arealer, men ved frivillige opkøb eller ekspropriation kan områderne friholdes til et vådere klima. Der kan for eksempel være situationer, hvor der er brug for at friholde oversvømmelsestruede arealer for ny bebyggelse. Og der kan være situationer, hvor det vil være nødvendigt at opkøbe et område til kontrolleret oversvømmelse i forbindelse med skybruds-hændelser. Løsningerne vil være lokalt betinget.

Svar: Klimatilpasning kan indarbejdes i spildevandsplanen, ved at der angives et serviceniveau for afstrømningssystemerne. Dette serviceniveau kan fastsættes, så det enten omfatter nye systemer som etableres, eller så det omfatter såvel nye som eksisterende systemer. Flere kommuner/forsyninger har udarbejdet klimatilpasningsstrategier/planer, som er vedlagt, som tillæg til spildevandsplanen. For at kunne tage beslutninger om et klimatilpasset serviceniveau er det vigtigt, at det fremgår klart, hvilken prioritering og konsekvenser, der følger med et revurderet serviceniveau.

Svar: Ældre kloaksystemer har som oftest en kapacitet, som blev fastsat af Landvæsenskommissionens kendelser, mens det for nye kloakker (efter 2007) gælder, at kapaciteten som udgangspunkt skal opfylde servicekravene, som de er beskrevet af spildevandskomiteen under IDAs skrift 27. Kommunen kan dog i spildevandsplanen fastsætte andre servicekrav til nye kloaksystemer. Endelig er vandløbskapaciteterne bestemt af vandløbsregulativerne, som kommunen er ansvarlig for.

Svar: Det har den enkelte lodsejer. Kommunens ansvar er på offentlige arealer, og kommunen skal sikre, at kloaknettet har en tilstrækkelig kapacitet i forhold til de mest hyppige større skybrud.
Spildevandsforsyningerne tager, i de fleste kommuner, kun ansvar for afledning af regnvand fra terræn og altså ikke fra for eksempel kælderniveau. Det gælder såvel spildevand som regnvand. I ekstreme situationer med regnskyl ud over det fastsatte serviceniveau, er forsyningerne ikke ansvarlige.

Svar: Det anbefales, at kommunen gennemfører undersøgelser af jordbundsforhold og gennemfører detaljerede analyser af vandbalancerne for et område, gerne med anvendelse af historiske regndata og medtænker konsekvenserne af klimaforandringer, inden der gives tilladelse til nedsivning af regnvand i byområde.

Som udgangspunkt kan kommunen ifalde ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder, at kommunen kan blive ansvarlig for skader, når den optræder groft uagtsomt. Det må antages at være tilfældet, hvis kommunen har positivt kendskab til, at meddelelse af tilladelse til nedsivning vil medføre oversvømmelse eller lignende.

Svar: Hyppigere og alvorligere storme, kraftige regnskyl og tørkeperioder kan øge behovet for varsling og et bedre redningsberedskab i fremtiden. Varslingssystemer varetages, de steder de findes, af spildevandsforsyningerne, mens beredskabsplaner udarbejdes i kommunens beredskabsenhed. For så vidt angår beredskabsplaner for kloakkerne, kan disse udarbejdes af spildevandsforsyningerne.
Spildevandsforsyningerne har den tekniske indsigt i og overblikket over spildevandssystemet, og det vil typisk være spildevandsselskabet, der er nærmest til at foretage en vurdering af hvor en akut indsats vil medvirke til at afværge eller begrænse en skade i forbindelse med kraftige regnskyl. Derfor er der også allerede mange forsyningsselskaber, der har indført eller arbejder på at indføre varslingssystemer i forbindelse med ekstremregnsituationer, der overstiger dimensioneringskravet for spildevandssystemet.

Svar: Nogle spildevandsforsyninger har valgt at give mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand til brugere, som afkobler deres afstrømning til kloakken. Det er spildevandsforsyningen, der beslutter, om selskabet er indstillet på at tilbagebetale dele af eller hele tilslutningsbidraget for regnvand. Kommunen skal give tilladelse til afkoblingen af regnvandet og til den alternative afledning, for eksempel til faskine. 

Svar: Nej, det er det ikke. Men det er vigtigt at tænke i opmagasinering af vand på land såvel som i byen ("vandparkeringspladser"). Ændringer i vandets kredsløb har stor indflydelse på alle dele af vores omgivelser. De væsentligste direkte ændringer er flere oversvømmelser og flere tørre somre.

Svar: Det vil der være, forudsat indsatsen omkring grundvandsbeskyttelse prioriteres. Man kan forvente, at der vil komme flere forureningshændelser i forbindelse med skybrud (jordbakterier i vandet), men forureningshændelserne kan minimeres med et systematisk arbejde omkring oversvømmelsessikring af boringer og arbejde med dokumenteret drikkevandssikkerhed, herunder forebyggende vedligeholdelse i vandforsyningerne. Der vil nok også blive indført flere perioder med vandingsforbud af private haver med mere om sommeren.

Svar: Nedbør og vandstand i søer og havet udgør nogle af randbetingelserne for, hvor meget vand der kan komme ind og ud af afstrømningssystemerne. Hvor meget nedbør og vandstand kloakker og afvandingssystemer kan håndtere afhænger af, hvilket serviceniveau der ønskes opnået i et lokalområde. På kyst.dk findes historisk statistik for vandstanden i de danske farvande og på spildevandskomiteens hjemmeside findes anbefalinger til anvendelse af nedbørsdata.

Svar: En del af klimatilpasningen kan ske ved at genåbne vandløb gennem byerne, måske i et ændret forløb (blå grøn infrastruktur). Man kan etablere større LAR-løsninger i gårdmiljøer kombineret med et rekreativt islæt.
For eksempel kan regnvand afkobles og føres i åbne render til regnbed/faskine i større karrebebyggelser. Flere boligforeninger i København arbejder med sådanne projekter (AAB, KAB med flere).
En anden mulighed er at lave befæstede arealer (såsom parkeringspladser) om, således, at de bliver belagt med permeable belægninger, så vandet kan sive ned.
En tredje mulighed er etablering af "lommeparker". En lommepark er typisk mindre end en halv fodboldbane. Det er ofte et grønt byrum, som er karakteriseret ved at være en hybrid mellem en plads og en park. De små grønne byrum vil være til gavn for klimatilpasningen, idet de køler byen på varme dage og optager regnvand på våde dage.

Svar: For at sikre, at der kan ske kontrollerede oversvømmelser i modsætning til skadesvoldende oversvømmelser, er det nødvendigt at have en højdemodel, som kan anvendes til analyse af strømningen på terræn, i tilfælde af, at afstrømningssystemerne er fyldt op. Højdemodellen kan anvendes til at generere linjer på overfladen, der viser i hvilken retning vand vil strømme (i GIS-sprog kaldet akkumuleret flow). Der hvor strømlinjerne ender, er der risiko for oversvømmelser, og de områder er dermed godt egnede til opbevaring af vand. Hvis der i disse områder findes værdier, som man ikke ønsker skal blive oversvømmet, må området sikres med diger eller andet. Områder, der er egnet til kontrolleret oversvømmelse, er områder, hvor der ikke er værdier, i byområder typisk såkaldt grønne områder (fodboldbaner, parker og så videre). Men det kan også være "grå-pladser" (sportspladser, p-pladser og så videre). For at sikre, at vand på terræn flyder dertil i stedet for til huse og andre værdier, må overfladen designes til at lede vandet derhen, eller der må designes rør hen til området. Transporten til området kan foregå i kloakrør eller på veje (hvis kantstene gøres høje), i grøfter og så videre. De kommunale klimatilpasningsplaner skal som minimum indeholde udpegning af risikoområder, hvor der skal ske en prioriteret indsats, herunder en screening af potentielle oversvømmelsesområder. Det vil dog ofte være nødvendigt med yderligere beregninger og modeller for at få udpeget og afgrænset konkrete, potentielle oversvømmelsesområder. 

Svar: Vandområdeplanerne ligger øverst i planhierarkiet i forhold til den øvrige planlægning, herunder planer for klimatilpasning. Det betyder, at planer for klimatilpasning skal tage højde for de hensyn, som vandområdeplanerne stiller til blandt andet naturkvaliteten i vandløb. En vurdering af virkemidlernes klimaeffekt indgår i virkemiddelkataloget for næringsstoffer for vandområdeplanerne. Her er der beregnet CO2-ækvivalenter på samtlige virkemidler, sådan at også dette tema kan indgå i valget af klimarobuste virkemidler.