Vandet i det åbne land
Del artikel Print

Vandet i det åbne land

Når vandløb går over deres bredder og forårsager oversvømmelser af de vandløbsnære arealer, skyldes det, at vandløbenes kapacitet til at aflede vandet i selve vandløbsprofilet bliver overskredet, hvorfor vandet begynder at strømme i ”overprofilerne” - ådalene eller de terrænbestemte lavninger omkring vandløbene. Det er et led i det naturlige mønster for overskudsnedbørens afstrømning fra land mod havet.

Måden, hvorpå overskudsnedbøren strømmer fra oplandsarealerne til vandløbene og derfra videre mod havet, er gennem de seneste århundrede, blevet ændret som følge af den stadig mere intensive landbrugsmæssige anvendelse af vandløbenes oplandsarealer. Den intensive landbrugsdrift har behov for hurtig og effektiv afvanding af landbrugsjorderne, hvorfor en meget stor del af det samlede landbrugsareal i dag er drænet eller på anden måde afvandet. Denne dræning og afvanding betyder, at overskudsnedbøren i dag ledes hurtigere bort fra oplandsarealerne, end tilfældet var før dræningen og den intensive arealudnyttelse.

I de tilfælde, hvor ådalene og de vandløbsnære arealer er blevet bebygget med byer, eller de ånære arealer på anden vis er blevet gjort følsomme over for oversvømmelser, bliver de naturlige såvel som de menneskeskabte oversvømmelser et problem med potentielt meget store materielle, økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser.

Konsekvenserne af oversvømmelser er årsag til, at der i disse år er stort fokus på, hvordan man kan forhindre eller begrænse oversvømmelser af byer og andre følsomme arealer (sommerhusområder, spredt bebyggelse, tekniske anlæg og landbrugsarealer mv.) med vand fra (op)landet - et fokus, der er forstærket af den tiltagende risiko for oversvømmelser som følge af de stigende mængder nedbør og ændrede nedbørsmønstre, som klimaændringerne stiller os i udsigt.

Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at ikke blot dræning og afvanding, men også øget bebyggelse af oplandsarealerne og den kontrollerede afledning af regnvand (og spildevand) via afløbssystemerne har betydet ændringer af måden, hvorpå overskudsnedbøren afstrømmer. Men modsat landbrugsarealerne gør man i byer og andre områder med befæstede arealer i stor udstrækning brug af foranstaltninger som regnvandsbassiner o.l. for at forsinke afstrømningen af regnvandet til hastigheder på niveau med de naturlige afstrømninger i og fra oplandene.

Konsekvenserne af oversvømmelser er årsag til, at der i disse år er stort fokus på, hvordan man kan forhindre eller begrænse oversvømmelser af byer og andre følsomme arealer (sommerhusområder, spredt bebyggelse, tekniske anlæg og landbrugsarealer mv.) med vand fra (op)landet - et fokus, der er forstærket af den tiltagende risiko for oversvømmelser som følge af de stigende mængder nedbør og ændrede nedbørsmønstre, som klimaændringerne stiller os i udsigt.

Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at ikke blot dræning og afvanding, men også øget bebyggelse af oplandsarealerne og den kontrollerede afledning af regnvand (og spildevand) via afløbssystemerne har betydet ændringer af måden, hvorpå overskudsnedbøren afstrømmer. Men modsat landbrugsarealerne gør man i byer og andre områder med befæstede arealer i stor udstrækning brug af foranstaltninger som regnvandsbassiner o.l. for at forsinke afstrømningen af regnvandet til hastigheder på niveau med de naturlige afstrømninger i og fra oplandene.

Skybrud versus koblet regn
Læs mereLuk

Senest redigeret: 16-07-2018