Kommunernes kortlægning af oversvømmelse- og erosionMiljøGIS
Del artikel Print

Kommunernes kortlægning af oversvømmelse- og erosion

Kommuneplanen skal indeholde en udpegning af områder, der er i fare for oversvømmelse eller erosion. Ved denne udpegning kan kommunerne vælge enten at anvende egne data, historiske kort eller statens data, som er tilgængelige på gældende tidspunkt. Det er ligeledes kommunen, der bestemmer hvilke udledningsscenarier og gentagelsesperioder, man vil lægge til grund for udpegningen.

 

Kommunerne bør ud fra det bedst mulige videns- og datagrundlag vælge de mest relevante kilder, der forårsager oversvømmelse og erosion i dag og i fremtidens klima.
I det følgende beskrives kilder for oversvømmelses- og erosionsfare, fremtidens forventede klimaudvikling, en foreslået fremgangsmåde for kortlægningsprocessen, samt datagrundlag til kortlægning og konkrete eksempler på kortlægning. Denne kortlægning kan udgøre grundlaget for en udpegning af områder, der er i fare for oversvømmelse og erosion.

 

I menuen til venstre kan du læse mere om metoder til  kortlægning af henholdsvis oversvømmelse  og erosion samt beskrivelse data til kortlægning.

 

Fra risiko- til farekortlægning.
I forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne i 2013 blev der foretaget en risikokortlægning, som gjorde kommunerne i stand til at prioritere indsatsen mod oversvømmelse. Risikokortlægning er en kombination af faren og sårbarheden, der lægges sammen, og derved viser risikoen for enten oversvømmelse eller kysterosion i et byområde. Retningslinjekortet til brug for planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion, skal kun baseres på en farekortlægning. Fare er i denne forbindelse defineret som sandsynlighederne for henholdsvis oversvømmelse eller erosion i hele kommunen. 

 

Oversvømmelses- og erosionsfare
Klimaforandringer forventes at påvirke både havet og nedbøren væsentligt i fremtiden og dermed påvirkningen af vores kystnære arealer, lavtliggende områder, vandløb og vandløbsnære arealer, regnvandssystemer og grundvand. Ændringer i nedbørsforhold, havspejlsstigning og stormfloder kan øge faren for, at områder bliver udsat for oversvømmelse og erosion.
Hvorvidt et område er udsat for oversvømmelses- og erosionsfare afhænger bl.a. af terrænforhold, kysttyper, jordbundstyper, arealanvendelse og geologi.

 

Eksisterende højvandsbeskyttelse, kloaksystemer, pumpning og dræning bør inddrages i den samlede vurdering af faren for oversvømmelse. For kysterosion skal den eksisterende kystbeskyttelse indgå i vurderingen og sammenholdes med den kroniske og akutte erosion på en kyststrækning. Derfor er det nødvendigt at forstå de lokale forhold i sammenhæng med de naturlige processer, der kan forårsage oversvømmelse og erosion. I figuren nedenfor ses en illustration af sammenhængen mellem øget nedbør, ekstremregn, samt havspejlsstigning og hyppigere stormflod med påvirkning af arealer fra oversvømmelse og kysterosion.

 

Sammenhæng mellem oversvømmelseskilder

Senest redigeret: 24-11-2020